Det er et problem, at forældre i stigende grad fravælger folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler. Det mener Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind.

- Folkeskolen er et hjørnesten i vores velfærdssamfund. Vi synes, at det er en meget fin balance, hvis 10 procent af eleverne går i en fri- eller privatskole, siger Annette Lind.

På ti år er antallet er børn i 0. klasse i en fri- eller privatskole steget fra cirka 12 procent til cirka 17 procent på landsplan. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

For at få bremset den udvikling ønsker Annette Lind og Socialdemokratiet at ændre den såkaldte koblingsprocent, der bestemmer statens tilskud til skolen, så den falder fra 75 procent i dag til 71 procent, og derved lade de frie- og private skoler selv betale for en større del af de omkostninger, der er ved at drive skole.

Men forslaget vækker langt fra begejstring på Thy Privatskole.

- Det vil betyde, at der er færre, der kan vælge skolen, fordi jeg ville skulle sætte forælderbetalingen op, siger Thomas Schmidt Dissing, der er skoleleder på Thy Privatskole, som dermed mener, der vil komme et større skel i, hvem der har råd til at sende deres børn på privatskole.

- Når man som politiker siger, at vi kun skal have ti procent, så siger man også, at man faktisk ikke anerkender den grundlov, der er. Det, synes jeg, er dybt problemtisk, siger Thomas Schmidt Dissing og peger på, at grundloven sikrer forældre et frit skolevalg.

Den kritik afviser Annette Lind dog.

- Det er på ingen måde på kant med grundloven, for der er et alternativ, og man kan frit vælge, siger Annette Lind.

Differentieret tilskud

Annette Lind peger på skolelukninger i de mindre byer som en af de største årsager til, at der er sket en stigning i antallet af børn i fri- og privatskoler. Og hun har også fuld forståelse for, at man vælger den lokale og private skole.

Derfor ønsker Annette Lind at differentiere tilskuddet alt efter, om man er en mindre privat skole på landet eller har adresse i byen.

- De små privatskoler og friskoler kunne få en større koblingsprocent end de rige privatskoler i byerne, siger Annette Lind.

Desuden mener hun, at kommunerne skal have mulighed for at anvise børn med anden etnisk baggrund, faglige eller sociale problemer til friskolerne.

- Der er rigtig, rigtig mange privatskoler i byerne, hvor der ikke findes nogen, som er fagligt dårlige, eller har anden etnisk baggrund, siger Annette Lind og tilføjer:

- Som det er i dag, kan fri og privatskolerne sige nej til nogle børn, og derfor skal vi være fælles om at have ansvaret for vores fælles skole, siger Annette Lind.

De to forslag skal ses som værktøjer til at få forældre til at vælge folkeskolen. Alligevel slår hun fast, at en stor del af ansvaret ligger hos politikere og den enkelte folkeskole.

- Det handler om er at styrke folkeskolen, så det bliver det naturlige førstevalg, siger Annette Lind.