Så er Giro d'Italia for alvor i gang

I dag går det for alvor løs, når det store Giro d'Italia felt kører ud på 1. etape i Herning.

(Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Der skrives både dansk og internationalt cykelhistorie, når årets Giro d'Italia i eftermiddag går i gang i Herning.

Det er første gang, at det store italienske etapeløb starter i Danmark. Herning er samtidig den fjernest beliggende startby i Giro d'Italias historie.

EnkeltstartDe 198 cykelryttere indleder Giro'en med en enkeltstart i centrum af Herning. Første rytter sendes ud på den 8,7 km lange enkeltstartrute klokken 15.40 fra markedspladsen i Møllegade. Herefter går det slag i slag frem til klokken 19.30.

Danmarks største motionscykelløbGiro d'Italia trækker ikke kun professionelle cykelryttere til Herning. Lørdag byder også på Danmarks største motionscykelløb på dele af de officielle etaper.

"Cycling for All" har 4.500 tilmeldte fra så forskellige dele af verden som Østrig, New Zealand og Taiwan. Den korteste rute er på godt otte kilometer og den længste er på 119 kilometer.

 - Der er udfordringer for alle, uanset om du er ny i cykelsporten, eller om du har været med i mange cykelløb, siger løbsarrangør Ulrich Gorm.

Mange tilskuereEfter lørdagens enkeltstart i Herning ruller rytterne søndag ud på 2. etape, der bliver kørt i Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer og Lemvig kommuner. Tredie etape køres mandag med start og mål i Horsens.

Arrangørerne håber på op mod 200.000 tilskuere langs Giro d'Italia ruten. Og med så mange mennesker til cykelløb samt afspærring af biveje og hovedveje, kan det blive en trafikal udfordring af de helt store.

Kom i god tidFærdselspoliti opfordrer derfor besøgende til at komme i god tid og allerhelst bruge offentlige transportmidler.

- Det største problem bliver at krydse selve giroruten - vejene bliver nemlig lukket af en time inden feltet kommer forbi, fortæller John G. Christensen, der er leder af Færdselsafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

For at undgå alt for mange bilkøer er der blevet indsat bemandede poster ved alle stikveje, som skal sluse bilerne igennem.

Desuden vil der flyve en helikopter rundt, som udelukkende holder øje med, om trafikken glider - og giver politiet et billede af, hvor der er mest brug for dem.

Følg Giro'en i radioenLørdag den 5. maj sender P4 Midt & Vest direkte Morgenradio fra et studie ved målstregen i Herning.

Vi bringer reportager og stemning fra startområdet. Og vi tager en snak med folkene bag det store arrangement. Mød blandt andre den tidligere verdens- og danmarks-mester i landevejscykling Alex Pedersen.

P4 Midt & Vest - lørdag morgen direkte fra Giro d'Italia i Herning kl. 7-10

Facebook
Twitter