Se forvandlingen: Når landbrugsjord bliver til ny, våd natur

Ny jordfordeling i 19 områder landet over kan give mere natur, mindske tung trafik og lette landmandens arbejde.

Regeringen sætter gang i en ny omgang af såkaldte "jordfordelinger" i landskabet for at bane vejen for nye vådområder.

Formålet er dels at give landmænd jorder, der ligger mere hensigtsmæssigt - og at omdanne våde marker til deciderede vådområder med ny spændende natur.

Én af dem, der har været med i et tidligere projekt, er landmand Lars Bonde, som sidste år fik byttet jord ved sin gård nær Hellegård Å, nordøst for Holstebro.

- Det er en rigtig, rigtig god idé! Det gjorde, at jeg fik noget agerjord og kom af med noget af det vådeste, siger han.

De gamle, våde marker ved Hellegård Å arbejder Holstebro Kommune nu på at forvandle, så åen med tiden bliver genslynget, så den bliver mere snæver og dybere. Det giver basis for nyt dyreliv.

Korup Å øst for Hadsund bliver via jordfordeling genoprettet bid for bid, så den snor sig mere, som den gjorde oprindeligt. (Foto: Landbrugsstyrelsen)

Fra april kan landmænd i 19 udvalgte aktionsområder landet over søge om at bytte, købe eller sælge jord. Der er afsat i alt fire millioner kroner til formålet.

- Jeg opfordrer i den grad landmændene til at gå ind i det her, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Ud af de 19 aktionsområder i 2018 ligger et i Nordjylland, fire i Midt- og Vestjylland, to i Østjylland, tre på Sjælland og hele ni på Fyn.

Pengene kommer fra den politiske aftale om Naturpakken, og det er frivilligt for landmændene med jord i aktionsområderne, om de vil deltage. Men jordfordelinger er til fordel for både naturen og landmændene selv, mener Esben Lunde Larsen:

- Der er landmænd, som gerne vil have lavtliggende jorder ind i et naturprojekt, fordi de godt kan se, at det ikke giver mening at dyrke jorden intensivt. Og vi har brug for jorden til naturprojekter, hvor vi sikrer en miljøgevinst for samfundet. Så det går sådan set én til én op i en højere enhed, siger miljø- og fødevareministeren.

De fire millioner kroner skal dække udgifter til både jordfordeling og køb af puljejord. Landbrugsstyrelsen vurderer, at det giver mulighed for, at 500 hektar jord kan bytte hænder.

Selvom jordfordelingen ved Hellegård Å også kostede Lars Bonde lidt på kistebunden, så ville han ønske, at der var endnu flere projekter som det. Det gavner nemlig både landmand, natur - og de lokale trafikanter.

- Vi får jo hver især jorden til at ligge tættere på vores gård, og det betyder jo noget for trafikken, forklarer han.

Når jorderne er samlet bedre om den enkelte landmands gård, giver det nemlig også mindre trafik med tunge landbrugsmaskiner på de lokale veje.

De viste eksempler fra tidligere jordfordelinger

  • Brokholm sø: Landmænd havde store problemer med at deres marker blev oversvømmet her i området nord for Skive. En jordfordeling gjorde det muligt, at området i 1999 i stedet kunne omlægges til en sø.

  • Korup Å: Den blev endeligt etableret i 2015 efter jordfordeling. Vådområdet dækker ca. 220 ha og forventes at spare Mariager Fjord for 25 tons kvælstof om året.

  • Skjern Å: Skjern Å fik øget sin længde fra 19 til 26 kilometer på strækningen fra Borris til mundingen – en strækning, som blev udrettet til en kanal i slutningen af 1960'erne. Anlægsarbejdet stod på fra juni 1999 til efteråret 2002 efter jordfordeling.

Facebook
Twitter