Tårerne pressede sig på bag øjnene.

Metaldetoktoren bippede vildt i hånden på hende.

52-årige Sidse Stephensen fra Vejrumbro greb resolut sin mobiltelefon på en mark nær Viborg.

- Jeg ringede til arkæologen på det lokale museum og sagde: 'Jeg har sgu fundet en skat!'

Mønterne har ligget gemt i jorden siden 1300-tallet. Det er den største danske møntskat, der nogensinde er fundet med detektor i Danmark.

I dag bliver det hele overdraget til Nationalmuseet.

Det er ved at være et halvt år siden, at amatørarkæolog Sidse Stephensen en januardag fandt de første mønter fra skatten. Først troede hun slet ikke på det.

- Min detektor bippede på en helt usædvanlig måde, for den sagde ’bip, bip, bip, bip…’. Den må være gået i stykker, tænkte jeg.

Men i løbet af bare fem minutter stod hun med 13 mønter i hånden.

- Jeg var så rystet, og jeg var lige ved at tude. Jeg kunne simpelt hen ikke rumme det, fortæller hun.

Arkæolog Mikkel Kjeldsen fra Viborg Museum er ikke i tvivl om fundet.

- Jeg tør godt bruge ordet ’enestående’, siger han.

I fælles forening har amatører og professionelle siden i dyb hemmelighed arbejdet sammen af finkæmme marken.

Det var usædvanligt spændende at være med til, forklarer Sidse Stephensen.

- Vi kiggede på hinanden og sagde: ’Hold da kæft, mand! Der er mindst 500 mønter, måske 1.000.

Hurtigt stod det klart for arkæolog Mikkel Kjeldsen, at det var nødvendigt at lægge en større strategi for at få reddet mønterne op af jorden.

- Jeg må indrømme, at man kommer en lille smule op at køre, og der går måske lidt guldfeber i den. Men det var så min opgave som fagmand at få beroliget de her detektorfolk en lille smule, så vi fik den rigtige registrering, fortæller han.

Efter de til sammen har lagt 1.400 mandetimer på marken, kan de 700 år gamle mønter gøres op i antal: 6.673 mønter.

Danske penninge, hedder mønterne. Og skatten var til nok til at kunne købe en landbrugsejendom dengang.

- Vi finder jo desværre aldrig ud af, hvem der har lagt de her mønter i jorden. Men det er jo ikke den almindelige borger, der har den her slags penge til at ligge, forklarer arkæolog Mikkel Kjeldsen.

Flere og flere hitter danefæ til Nationalmuseet

Hos Nationalmuseet, hvor Stenmoseskatten i dag bliver indleveret, mærker de tydeligt, at Sidse Stephensen langt fra er alene om at lege skattejæger i fritiden.

Udbetalingerne af findeløn for danefæ ligger på et højere niveau end tidligere: I 2017 blev der udbetalt 3.160.000 kroner. Sidste år lød beløbet på 8.062.285 kroner. Der kan være udsving fra år til år, fordi der indimellem bliver fundet større skatte, men generelt er det stigende.

- Vi hører også fra alle lokalmuseer, at der er ekstra mange, der har været i marken under corona. Og der er mange nye findere, som de kommer i kontakt med, fortæller museumsinspektør Line Bjerg fra Danefæsekretariatet på Nationalmuseet.

Der går dog en rum tid, fra Nationalmuseet får genstandene, til finderen kan hæve sin danefægodtgørelse.

- Den gennemsnitlige sagsbehandling er lige nu på 2,7 år. Vi er udfordret af, at der er stigende mængder, fortæller hun.

Selvom det giver ekstra arbejde på Nationalmuseet, at mange flere drager afsted med metaldetektor, så sætter Line Bjerg og hendes kolleger stor pris på det.

- Vi synes jo, det er ganske fantastisk, for det er jo mennesker, der vil være med til at redde vores kulturarv, siger hun.

For amatørarkæolog Sidste Stephensen er oplevelsen med Stenmoseskatten én af hendes livs største.

- Ja, den er helt oppe i toppen, det er klart, siger hun.