Skole og Forældre: Skolebestyrelser mister anerkendelse

Landsorganisationen Skole og Forældre kritiserer, at det fremover ikke er en pligt at lade sig opstille til skolebestyrelsen.

Anerkendelsen for at stille sig til rådighed til skolebestyrelsen bliver devalueret, fordi folkeskolereformen har fjernet det borgerlige ombud.Det mener landsorganisationen Skole & Forældre. (Foto: Rasmus Scharling Toft)

De kommende uger er der valg til folkeskolernes bestyrelser. De nye bestyrelser får mere ansvar og indflydelse end tidligere. Ikke mindst på folkeskolereformens indkøring.Til gengæld er en væsentlig del af anerkendelsen blevet fjernet, lyder kritikken fra Skole og Forældre.

Bestyrelsesformand: Vigtigheden svækkesI 200 år har der været undervisningspligt i Danmark. Og indtil det kommende valg har forældre til skolebørn også haft pligt til at lade sig opstille og sidde i skolebestyrelsen. Borgerligt ombud, hedder det.Men forligspartierne bag folkeskolereformen har med fjernelsen af det såkaldte borgerlige ombud ændret de regler.

Og det er uheldigt, mener Per Leegaard Bjerre, der er bestyrelsesformand på Amagerskolen i Skjern og medlem af hovedbestyrelsen i Skole og Forældre.- Det trækker vigtigheden i at sidde i en skolebestyrelse ned, siger Per Leegaard Bjerre.Det bliver måske sværere at få fri til bestyrelsesarbejdeDet borgerlige ombud har i anerkendelsen af betydningen og vigtigheden af opgaven sidestillet skolebestyrelsesmedlemmerne med for eksempel de offentligt udpegede domsmænd.Og der er også et vægtigt praktisk element, der dermed er forsvundet, mener Jørgen Leegaard Bjerre.- Førhen med borgerligt ombud havde man mulighed for at sige til en arbejdsgiver, at man skulle have fri til bestyrelsesarbejdet, fordi det var borgerligt ombud. Vigtigheden i at skolebestyrelsesarbejde betyder noget, siger Per Leegaard Bjerre.

Undervisningsordfører: Signalværdien er den sammeDet er forligspartierne bag folkeskolereformen, der har fjernet det borgerlige ombud for skolebestyrelsesmedlemmerne.Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind, der er valgt i Vestjyllands Storkreds, er uenig i, at det borgerlige ombud betyder noget.- Signalværdien er akkurat den samme. Det er lige vigtigt, at man vælger sig ind i en skolebestyrelse. Det handler om at have indflydelse som forældre og den vigtighed er akkurat den samme, siger Anette Lind.KL: Flere vil få mulighed for at stille opDet er Kommunernes Landsforeninger (KL), der har opfordret til at fjerne det borgerlige ombud. Uden dét er det lettere i utide at trække sig ud af skolebestyrelsen, og den mulighed vil få flere til at stille op, tror KL.Annette Lind er enig, mens Jørgen Leegaard Bjerre tvivler.Det er i april og maj, at opstillingsmøderne og valgene til skolebestyrelserne finder sted.

Facebook
Twitter