Slim i motoren og på badeturen: Horder af vandmænd flyder rundt i fjorden

Vandmænd er fascinerende og lidt ulækre, men de kan også irritere din hud, forklarer ekspert.

Flere steder i Limfjorden bliver der spottet kæmpe skarer af vandmænd.

Så mange, at færgen til øen Livø forleden kom på overarbejde.

En stime med tusindvis af vandmænd blev for meget for et filter i færgens motor.

- Vi oplevede, at det blev helt fuld af vandmænd. Så stiger temperaturen i motoren, og så kommer der en alarm oppe i styrehuset, forklarer skipper Jesper Dalstrup.

Ingen har et overblik over, hvor mange vandmænd der findes i de danske farvande.

Men gopleekspert Lene Friis Møller fra Fiskeri-& Søfartsmuseet i Esbjerg får meldinger om mange vandmænd i Limfjorden og ved Østkysten.

- Så det virker som et godt vandmand-år, siger hun.

  • Skipper Jesper Dalstrup på Livø-færgen fik forleden en alarm om, at færgens motor var ved at blive for varm. Årsagen var vandmænd viste det sig. (Foto: Sofie Skov - DR Midt & Vest)
  • Det filter, der sikrer kold vand til færgens motor, var stoppet til af vandmænd. (Foto: Sofie Skov - DR Midt & Vest)
  • Flere steder i Limfjorden har man de seneste dage kunnet spotte store bræmmer af vandmænd, som her ved Sundsøre i Salling. Vandmændene samles i meget tætte flokke, når de skal parre sig, som det netop er årstid for nu, forklarer gopleekspert Lene Friis Møller fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. (Foto: Lise Soelberg Frydendahl - DR Midt & Vest)
  • Tidligere på sommeren blev tusindvis af vandmænd fanget havnebadet i Aalborg. (Foto: Stine Kjølby Christensen/MigogAalborg)
1 / 4

Ifølge gopleeksperten ved man ikke præcis, hvad der sker, når den slimede sommerkending bliver til rigtig mange.

Men det ligger fast, at vandmænd bliver produceret fra en lille polyp på havbunden én gang om året - og flere ting spiller ind i den proces.

- De bliver trigget af en særlig kombination af temperatur, lys og fødetilgængelighed, forklarer Lene Friis Møller.

I løbet af foråret vokser den lille vandmand fra to millimeter og op til 10-20 centimeter i diameter.

Strømmene i havene er afgørende for, hvor goplerne dukker op. For vandmænd kan ikke svømme mod strømmen. De følger bare med.

Drop at lege med vandmænd

Vandmænd i massevis kan give problemer for dem, der arbejder på fjordene. Ud over at de kan give bøvl for motoren på Livø-færgen, så kan de sætte sig i fiskernes net, og de kan være til gene for badegæster.

- Selvom de ikke brænder, er det måske lidt klamt at skulle ud at bade i de her mange vandmænd, siger Lene Friis Møller.

De er altså ikke farlige for mennesker. Alligevel råder gopleeksperten til, at man ikke kaster rundt med det gennemsigtige dyr og rører for meget ved det. For det første fordi det er et dyr man har med at gøre, og fordi de hos nogle mennesker også kan fremkalde en hudirritation.

- Og hvis man får dem i ansigtet og øjnene, så er jeg sikker på, at de fleste i hvert fald vil få en irritation af det, slår hun fast.

  • Naturvejleder på Limfjordsmuseet, Tine Pedersen, oplever, at hun og gæsterne de seneste dage har kunnet skovle vandmænd op fra fjorden. - Undervisningsmæssigt har det været fantastisk, fortæller hun. (Foto: Michael Lyck Poulsen - DR)
  • De fire ringe gør, at vandmanden også bliver kaldt øregoplen. Det er ikke ører, men dens kønsorganer. Hunnens er røde, og hannen har hvide ringe. Midt i sidder dens mave. Trådene bruger vandmaden til at fange planteplankton, som er det, den lever af. (Foto: Sofie Skov - DR Midt & Vest)
  • Goplerne parrer sig lige nu. Hannen sender sin sæd ud i vandet, for at det skal ramme æggene, som sidder på hunnen, forklarer naturvidenskabelig chef og gopleekspert fra Fiskeri og Søfarts-museet i Esbjerg, Lene Friis Møller. (Foto: Michael Lyck - DR)
1 / 3

Mange vandmænd kan give grønt vand

Hvis der over en længere periode er mange gopler, bliver vandmændene også et problem for øko-systemet.

- Så spiser de simpelthen for meget dyreplanktion, og det giver en ubalance i hele fødekæden, siger Lene Friis Møller.

For det første betyder det, at der mangler mad til de fisk, som også spiser dyreplankton. Men det kan også betyde, at vandet pludselig bliver grønt.

- Det er ofte dyreplankton, der spiser planteplankton. Så man kan faktisk risikere, at vandet bliver endnu mere grønt af algeopblomstring, hvis der er rigtig mange gopler, forklarer hun.

Selvom der er mange af dem flere steder, så er de formentlig væk til efteråret. Vandmænd lever nemlig kun én sæson. Når de er færdige med at parre sig, dør de. Det sker typisk i august.

Det er svært at spå om, om der kommer lige så mange vandmænd næste sommer.

- Det går meget op og ned, så man kan ikke sige, at det er en generelt stigende tendens. Der kan også være nogle år, hvor der næsten ikke er nogen, siger gopleeksperten.

Tiden må vise, om den særlige kombination af temperaturer, lys, føde og havstrømme endnu engang opstår, så vandmændene også til næste sommer pulserer igennem danske farvande i stor stil.

Facebook
Twitter