Søer, sumpe og enge på størrelse med 800 fodboldbaner: Landmænd går frivilligt ind i nyt vandmiljøprojekt

Det største naturgenopretningsprojekt ved Limfjorden til dato går i gang i dag.

Meiner Nørgaard (DF), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Morsø Kommune fik lov at tage første spadestik.

I dag blev det første spadestik taget til det hidtil største vandmiljøprojekt ved Limfjorden.

Fjorden er et af de farvande i landet, hvor der er størst behov for, at forureningen fra landbruget begrænses.

Derfor har 43 lodsejere lagt jord til det kommende vådområde Jølby Nor på Mors på over 400 hektar. Det svarer til op mod 800 fodboldbaner.

Hele 11 pumpestationer bliver nedlagt, og der opstår i stedet flere lavvandede søer med sumpe og enge omkring.

Det kan tilbageholde kvælstof og fosfor, der ellers ville forurene Limfjorden. Formålet er at få en bedre fjord i balance, forklarer projektleder Jacob Bruun fra Morsø Kommune.

- Det er rigtig, rigtig stort. Projektet vil bidrage betydeligt til at reducere udledningen af både kvælstof og fosfor til Limfjorden, siger han og uddyber:

- Det er noget, som batter. Både for Limfjorden, men også på landsplan i forhold til de nationale målsætninger.

Vandmiljøprojektet vil spare Limfjorden for omkring 50 tons kvælstof og 250 kilo fosfor årligt og har udløb til blandt andet Dragstrup Vig, som lige nu er ramt af kraftigt iltsvind på grund af forureningen fra landbruget.

Men landmændene støtter fuldt ud op om projektet, som de har valgt at gå ind i frivilligt, selvom det betyder, at deres pumpestationer bliver nedlagt.

For landmændene med lavbundsjord i området kunne det ikke længere betale sig at pumpe jorden tør til dyrkning.

Det forklarer landmand Per Nielsen, der er formand for det nu nedlagte afvandingslaug i området.

- Jorden sætter sig, og så bliver afvandingen både dårligere og dyrere.

Landmændene har haft en pumpeafgift på cirka 1500 kroner per hektar de seneste fem-seks år. I forhold til renteniveauet, er det en for stor omkostning at lægge på en hektar jord, mener han.

Lodsejerformand Per Nielsen ser store muligheder i projektet. (Foto: Rasmus Krieger Jensen)

Stigende interesse for alternativ jordanvendelse

Landmændene i området har gennem en jordfordeling fået erstattet den lave jord i det kommende vådområde med højereliggende marker.

Det kan ifølge den lokale lodsejerformand Per Nielsen benyttes af andre landmænd i lignende områder.

- Det kan absolut anbefales, at man går positivt ind i sådan et forløb, for det er en mulighed for at få erstatningsjord, som er mere dyrkningssikker.

I organisationen Landbrug og Fødevarer siger formand Martin Merrild, at det nye vådområde på Mors er et godt eksempel på den store interesse blandt landmænd for at udtage lavbundsjorder - hvis bare det sker gennem frivillige aftaler.

- Alt i alt er det et eksempel på den store interesse, der er blandt landmænd for at være med i at tage jord ud af drift og anvende noget af vores landbrugsjord på en anden måde, siger han.

Et mønstereksempel på et grønnere Danmark

Mogens Jensen (S), der er minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, mener også, det er et skridt i den rigtige retning, at så mange landmænd bakker op om projektet.

- Jeg er glad for, der er 43 landmænd, som frivilligt er gået ind i det her og sikrer, at vi nu får jord, som bliver til natur, siger han.

- Der et mønstereksempel på det, vi gerne vil have, der skal ske, når Danmark skal leve op til de grønne målsætninger, og jeg håber, det vil brede sig til mange steder i hele landet.

Ministeren tror, landmændene skaber grund for, at flere vil følge trop i fremtiden, så vi kan opfylde de nationale målsætninger.

- Det er meget realistisk. Når vi hører reaktionerne fra landbruget i forhold til den grønne dagsorden, så jeg tror på, at vi af frivillighedens vej kan nå rigtig langt, siger Mogens Jensen.

Den samlede pris for projektet inklusiv jordfordeling er 55 millioner kroner, som er finansieret af EU's landdistriktsmidler.

Facebook
Twitter