Specialskoler får sparekniven: Lenas handicappede datter bliver dårligere fysisk og psykisk

Både forældre og organisationer er bekymrede over store besparelser på specialområdet.

Lena Skovgaard er bekymret for, om hendes datter får den faste struktur, hun har brug for, på den nye skole. (Foto: Lena Skovgaard /privatfoto)

Mange glæder sig til at komme tilbage i skole efter en lang sommerferie. Men for en række forældre i Herning er første skoledag på mandag forbundet med frygt og bekymring.

De har børn på den nye specialskole Valdemarskolen, der er en sammenlægning af to andre skoletilbud til henholdsvis autister og svært fysisk eller psykisk handicappede.

Den nye skole er opstået i slipstrømmen på en 20 procents besparelse på specialområdet i Herning Kommune, som også har medført, at der er blevet afskediget fagpersonale.

Lena Skovgaard er mor til en handicappet 9-årig pige, og hun er bange for, at datteren ikke får det godt på den nye skole. Hendes største bekymring er, at skolen fungerer som ren opbevaring.

- Jeg frygter, min datter ikke får den støtte, hun har brug for. Hun har brug for faste rammer, fast struktur og fast personale, der ved, hvad hun har brug for i det daglige, siger hun.

Besparelserne i sig selv trådte i kraft i januar, og Lena Skovgaard kan allerede se en markant forskel i sin datters adfærd.

- Tidligere var hun en glad pige, der kom hjem og havde overskud. Hun var begyndt at få en god nattesøvn. Men fra januar blev hun dårligere fysisk, og hun begyndte at skrige om natten, forklarer moren.

- Hun spørger, om hun må komme i seng allerede om eftermiddagen, og hun spiser mindre, fordi hun er træt. Det er en dårlig cyklus, og det gør det svært at få et familieliv til at hænge sammen.

Konsekvenser for trivsel og indlæring

Besparelserne medfører, at børnene skal gå i større klasser og undervises af markant færre lærere. Derudover har kommunen også skåret kraftigt i fysio- og ergoterapien.

Bent Ole Nielsen, der er regionalformand for CP Danmark i Vestjylland, som tidligere var kendt som Spastikerforeningen, finder det alarmerende.

- Vi synes, det er ret katastrofalt med de besparelser, der foretages. Vi kan se, det på sigt vil gå ud over børnenes trivsel, indlæring og deres fysiske formåen, fortæller han.

Også Jeanette Kæseler Hoffmann, der er formand for skolebestyrelsen på Valdemarskolen, frygter, at mange børn vil tage skade af forandringerne.

- Allerede nu kan man se, der er børn, som går tilbage udviklingsmæssigt. De bliver mere inaktive, og jeg frygter, at flere børn får yderligere angst og ikke tør gå i skole, fortæller hun.

Hun ved, at kommunerne er spændt hårdt for økonomisk, men som talerør for forældrene på skolen, udtrykker hun en bekymring for de langsigtede konsekvenser ved besparelserne.

- Selvfølgelig skal vi bidrage, men det er vigtigt at høre forældrestemmerne i det her. For den her gruppe af børn sker forandringer ikke kortsigtet. Det kræver planlægning og tid, for alle forandringer skal køres ind i et system, siger Jeanette Kæseler Hoffmann.

Flere kommuner sparer: En dårlig forretning

Herning Kommune er ikke et det eneste sted i landet, hvor specialområdet står for skud.

Ifølge BUPL, der er Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, sparer blandt andet Randers, Frederiksberg og Nyborg kommuner også penge på området.

Organisationens næstformand, Birgitte Conradsen, finder det bekymrende, at det netop er handicappede børn, som bliver ramt.

- Det er sårbare børn og unge, som i forvejen har brug for ekstra ressourcer. Det er klart, det går ekstra meget ud over dem, hvis man sparer på det område, siger hun og uddyber:

- Lige præcis sådan nogle børn har brug for uddannede og professionelle pædagoger, psykologer og fysioterapeuter. De skal være velkvalificerede.

Hun mener, at kommunerne fokuserer på brandslukning frem for forebyggelse, hvilket ikke er en god forretning i den sidste ende.

- Der er større risiko for, at flere børn får brug for specialtilbud. Der er nødt til at blive lavet en investering, så vi kan forebygge, at børn får brug for specialindsatser, siger Birgitte Conradsen.

Budgettet hang ikke sammen

Sammenlægningen af skolerne og besparelserne er et resultat af, at budgetterne på området ikke hang sammen. Det fortæller Dorte West (V), der er formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune og en af de ansvarlige for den politiske prioritering bag besparelserne.

- Vi er nødt til at reagere, som vi ville have gjort på alle andre områder. Det er aldrig sjovt, og særligt ikke, når man har med en gruppe børn at gøre, der er sårbare over for forandringer, siger hun.

Besparelserne løber op i 20 millioner kroner, og derfor mener hun, at man bestemt kommer til at kunne mærke forskel på specialområdet i kommunen.

- Det vil kunne mærkes, men det er en svær proces, fordi vi både har en flytning og en besparelse, der skal udmøntes på samme tid, siger Dorte West, der understreger, at de har været i dialog med flere forældrerepræsentanter i forbindelse med beslutningerne.

I artiklen fremgik det, og Kolding Kommune også skulle spare på specialområdet, men dette er ikke korrekt. Mandag 12/8 klokken 8.30 blev fejlen rettet.

Facebook
Twitter