Stærkt signal fra politikere til udviste udlændinge: Domstole går nu i gang med at straffe ud fra skema

Den dømmende magt bliver i højere grad påvirket af politikere, lyder kritikken fra formand for forsvarsadvokater.

Omkring 100 sager fra Udrejsecenter Kærshovedgård skal for retten, hvor politikerne forventer at strafudmålingen kommer til at ske ud fra et skema. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Omkring 100 personer på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast skal i de næste uger for retten for at have overtrådt reglerne for melde- og opholdspligten.

Men hvor det normalt er politikerne, der fastsætter strafferammen og domstolene, der fastsætter straffen, tager anklagemyndigheden torsdag hul på den tykke bunke af sager, hvor politikerne har udstukket retningslinjer for strafudmålingen.

Mange af sagerne drejer sig om personer på tålt ophold og udviste kriminelle. Her har Udlændinge- og Integrationsministeriet helt usædvanligt lavet et skema, som anklagemyndigheden og domstolene skal følge for at sikre straffe på et ensartet og hårdere niveau.

- Man har et forudgivet skema og så er det vanskeligt at tillægge den enkelte sag en individuel bedømmelse, som den bør have krav på. Det fratager simpelthen domstolene mulighed for at afgøre sagen.

Kristian Mølgaard, formand for landsforeningen af forsvarsadvokater

Det fratager domstolene den opgave, de skal have, mener formanden for landsforeningen af forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard.

- Man har et forudgivet skema og så er det vanskeligt at tillægge den enkelte sag en individuel bedømmelse, som den bør have krav på. Det fratager simpelthen domstolene mulighed for at afgøre sagen, mener Kristian Mølgaard.

De nye regler kan give op til halvandet års fængsel for personer på tålt ophold og udviste kriminelle, som ikke overholder deres opholds- og meldepligt og ny såkaldt underretningspligt. Men man kan ikke gøre straf op i skemaform, lyder det fra Kristian Mølgaard.

- Der kan jo være helt forskellige bevæggrunde til, at meldepligten er overtrådt. Der kan være sygdom i familien eller der har været egne individuelle forhold, siger han.

Senioranklager følger skema

Senioranklageren ved Midt- og Vestjyllands Politi mener godt, at dommerne kan dømme individuelt.

- Dommerne kan jo også læse skemaet og så må de tage stilling til, hvad det skal koste. Der står jo i grundloven, at dommerne er frie og uafhængige og i princippet selv kan bestemme, siger anklager Jens Severinsen.

Selv har han dog tænkt sig at følge skemaet, som er blevet pålagt af politikerne. Men skemaet er vidtgående i forhold til, hvad der tidligere er set.

- Der er ikke ret mange bestemmelser, tror jeg, hvor der er en så detaljeret strafpåstand fra lovgivers side, siger senioranklager ved Midt og Vestjyllands Politi, Jens Severinsen.

Fakta

Beboerne på Kærshovedgård kan opdeles i tre forskellige grupper:

Afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem (størstesdelen af beboerne)

Personer på tålt ophold, som myndighederne vurderer, ikke kan sendes hjem, fordi de f.eks. risikerer tortur (omkring ti beboere).

Kriminelle, som har afsonet deres straf og er udvist ved dom.

Der er forskellige regler for meldepligt, men for de fleste beboere gælder det, at de skal melde sig én gang i døgnet.

Formålet er at give hårdere og mere ensartede straffe.

Eksempelvis angiver politikerne, at første gang en person overtræder meldepligten 7-60 gange, skal det give 7 dages fængsel. Femte gang man møder op i retten og har mere end 1501 overtrædelser, skal det give fængsel i ti måneder. Det er en klar stramning sammenlignet med de anslåede straffe, som har været givet indtil nu.

Den maksimale straf er halvandet års fængsel, hvoraf noget bliver afsonet med fodlænke.

Klart signal om strengere straffe

Når anklagemyndigheden torsdag tager hul på den tykke bunke af sager, er det med et aftryk fra politikernes holdning.

- Jeg har i al fald fået et klart signal fra lovgivernes side om, at man ønsker en stramning i forhold til, hvad det har været tidligere. Som anklager er man en del af den udøvende magt, og så må man tage de signaler med og overlevere dem i retten og lade retten afgøre, hvad straffen skal være, siger Jens Severinsen.

- Det tilkommer ikke mig at være den, der skejer ud i forhold til sådan et skema.

Til gengæld mener formanden for landsforeningen af forsvarsadvokater, at den dømmende magt i højere grad bliver dikteret af politikere.

- Det er stadig usædvanligt, men er en tendens, fordi politikerne er tilbøjelig til at fastsætte minimumsstraffe, siger Kristian Mølgaard.

De første 12 sager er berammet i denne og næste uge, og der er foreløbig afsat 16 retsdage.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.