Store stimer af fiskefartøjer til salg vidner om krisetider

Brexit er dråben, der får fiskernes bæger til at flyde over. Men de klynger sig til et lille håb om kompensation.

Anders Stenumgaard, der er indehaver af skibsmæglerfirmaet West-Ship Shipbroker Company, har dobbelt så mange salgsannoncer som for tre år siden. (Foto: Anders Davidsen - DR)

- Den er til salg. Og det samme er den der.

Sådan lyder det fra skibsmægler Anders Stenumgaard, mens han peger mod et par af de fiskefartøjer, der er fortøjet på Hanstholm Havn.

Et af dem er 'Astoria' til 10,5 millioner kroner.

Men så får du også havudsigt i alle fire verdenshjørner.

Det er den lokale fiskeskipper Asger Christiansen, der sammen med en medejer har sat skibet til salg, fordi det ikke længere kan svare sig at sejle ud og trawle fisk i nettet.

- Det er med en klump i halsen. Jeg har det da ikke så godt med det. Vi føler, vi er presset op i et hjørne nu, som det ikke er til at holde ud at være i længere. Det var da en trist dag, da vi kontaktede en mægler, siger han.

Og Asger Christiansen er langt fra den eneste, der har taget den beslutning. Det fortæller Anders Stenumgaard, indehaver af West-Ship Shipbroker Company, der er en af landets 4 skibsmæglere. Lige nu er der i omegnen af 150 fiskefartøjer til salg på West-Ship – cirka dobbelt så mange som i 2018.

- I dag er det faktisk i alle kategorier, helt fra små garnbåde og trawlere til nogle af de største i dansk fiskeri. Og det er både nye og gamle, siger skibsmægleren.

Det vidner om krise i fiskeriet og er ikke en ønskesituation – selv for en mægler.

- Det er trist, når de ønsker at sælge for at komme ud af erhvervet eller gå ned i kadence, siger Anders Stenumgaard.

Asger Christiansen er en af de mange fiskere, der har sat skibet til salg. (Foto: Anders Davidsen - DR)

Bægeret flød over

Anders Christiansen er 40 år og har aldrig lavet andet end at fiske. Han ejer båden 'Astoria' sammen med en tyve år ældre fiskepartner. Og planen var, at Asger Christiansen skulle overtage hele skibet. Derfor investerede de blandt andet i en ny motor til cirka tre millioner kroner så sent som sidste år.

Men hele overtagelsesplanen er nu stukket til søs.

- Det føler vi ikke, tiden er til nu. Jeg har ikke lyst til at overtage den anden part, og vi kan heller ikke lige se, at der er så mange unge, der står på spring for at overtage det.

Fiskeren mener, at der er problemer med alt fra små torskekvoter, over store vindmølleparker ude på havet til kritikken af bundtrawl. Den type fiskeri, som han lever af.

Og så kom brexit.

- Jeg vil ikke sige, det bare er en dråbe, som fik bægeret til at flyde over – men en ordentlig skvis oveni et glas, som i forvejen var godt fyldt. Så nu render det bare over.

Den sjat, som Asger Christiansen snakker om, er fiskerettigheder. Makkerparret på Astoria mistede nemlig rettigheder til at fange fisk for omkring 3,5 millioner kroner.

Og det er, selvom Astoria stort set aldrig har fisket i britisk farvand.

For alle Nordsøfiskere hæftede solidarisk for brexit. Så en enmandsbåd fra Harboøre mistede en lige så stor andel som de skibe, der fiskede 90 procent i britisk farvand.

- Så vidt jeg husker, var vi der fire dage i 2008. Og halvanden dag i 2019. Så det er nærmest en absurd situation. Fra mit synspunkt, havde jeg ikke noget at bruge en aftale med England til, siger Asger Christiansen.

Ophugning eller direkte støtte?

EU har for længst bevilget næsten 1,2 milliarder kroner til de danske fiskere som kompensation for brexit. Pengene kan bruges til for eksempel ophugning af kuttere.

Fiskere som Asger Christiansen vil dog gerne have udbetalt pengene direkte.

- Vi trænger til en saltvandsindsprøjtning i fiskeriet. Det vil betyde, at vi kan betale noget af vores gæld af eller investere i nye kvoter, så vi kan fiske lige så meget som før brexit. Det vil give lidt luft i budgettet, siger han.

- Ophugningsstøtte kan også blive en løsning, hvis det kan få enderne til nå sammen. Men jeg ville da hellere, at der var andre, der kunne få glæde af skibet. Det har jo været mit andet hjem i mange år, og jeg har postet mange penge i det.

Men på grund af EU's statsstøtteregler er det stadig uafklaret, om fiskerne kan få udbetalt pengene personligt for deres mistede kvoter.

Hvis det ikke er muligt, risikerer der at hænge endnu flere "til salg"-skilte og blafre i havnevinden, vurderer Jan Hansen, der er formand for Hanstholm-fiskerne. Men kan fiskerne få pengene udbetalt direkte, er det en anden snak.

- Kommer pengene, vil det give lidt mere optimisme i fiskeriet, så vi kan begynde at tænke lidt fremad igen, i stedet for at folk bare tænker: Hvordan kommer jeg hurtigst muligt ud af erhvervet, siger formanden.

Jan Hansen frygter, at der bliver færre fiskere på Hanstholm Havn, hvis ikke de får direkte kvotekompensation. (Foto: Anders Davidsen - DR)

Det er den tanke, der allerede er slået ned i Asger Christiansen. Han håber som minimum at gå fra borde uden gæld.

Der er bare ét problem. Køberne er ikke til at få øje på.

- Desværre har der ikke været den store efterspørgsel. Det vil være forfærdeligt, hvis jeg skal gå videre i livet med en gæld fra det her, siger han.

Og det bekræftes af skibsmægler Anders Stenumgaard.

- Det er praktisk talt umuligt at sælge i Danmark. Specielt når vi snakker om skibene i den dyre ende. Og briterne er jo heller ikke kommet særligt godt ud af brexit, siger han om fiskernes købevillighed på den anden side af Nordsøen.

Lone Grønbæk Jørgensen, som er leder af økonomisk institut ved Syddansk Universitet, er enig i, at der er krisetider.

Og de mange fiskere, der forsøger at komme af med deres skibe, skubber yderligere på den udvikling, der også er sket i landbruget.

- Det peger i retning af færre, men større fartøjer. I sidste ende vil det betyde, at den lille blå fiskekutter vil blive mere sjælden i danske havne, siger hun.

Afklaring om 'et par uger'

Christiansborg sidder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) og venter på en endelig afgørelse fra EU-kommissionen. De er i gang med at afklare, om de mange millioner kroner må udbetales direkte til fiskerne.

- Jeg satser på, at vi er afklaret om nogle uger. Vi så hellere, at der var tale om nogle dage. Men det er nu engang lidt tungt, når man skal ind og ændre sådan nogle procedurer, siger ministeren.

Rasmus Prehn, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, håber snart at have en afklaring til fiskerne. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Ritzau Scanpix)

- Jeg håber, vi får mulighed for at lave den fulde kvotekompensation. Det er det, fiskerne selv ønsker og efterspørger. Mit ønske er at hjælpe de her fiskere, der har tabt kvoter på grund af brexit. For det er en meget træls situation, de står i.

Tidligere på året forlød det ellers fra ministeren, at det ville være i strid med reglerne, hvis fiskerne blev kompenseret direkte. Men det er nu ved at blive afklaret i EU-kommissionen, hvordan reglerne faktisk er. Rasmus Prehn tør dog ikke love noget på fiskernes vegne.

- Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken i forhold til, hvordan det ender. Jeg var så ærgerlig i sommer, da vi fik at vide, at der kunne være problemer med statsstøttereglerne i det her. Nu ser det ud, som om det lysner, men jeg tør ikke at love noget.

Facebook
Twitter