Teleselskab har succes med sponsoreret undervisning

Skolebestyrelser være kritiske over for sponsorering, mener Forældre & Samfund

Tusindvis af skolebørn har sat fokus på god kommunikation via Call me-kampagnen. Arkivfoto (© Colourbox)

Teleselskabet Call me har slået sit navn så hårdt fast med en "Tal ordentligt"-kampagne, at tusinder af folkeskolelever gennem de seneste to år har lavet film om at tale ordentligt.

Og det er selskabets egen eventkoordinator, der underviser i skoletiden.

I dag er det Amagerskolen i Skjern, hvor 9. klasse bliver undervist i god kommunikation. De skal lave små "Tal ordentligt"-film under pres. Undervejs skal de tale ordentligt med hinanden.

Direktør: Det er ren win-win

- Det er ren win-win at bruge vores penge på den her måde, siger direktøren for Call me, Hanne Lindblad. Hun hentyder også til bundlinjen i Call me's regnskab:

- Det har været en rejse, som har været meget utroligt meningsfuld for os i Call me. Og så er det også noget, der afspejler sig i vores image, siger hun.

Næstformanden i forældreforeningen Skole & Forældre, Finn Juel Larsen, mener, at den enkelte skolebestyrelse skal være kritisk i tilbud om sponsorering:

Forældre: Hvad er tanken bag?

- For hvilken bagtanke ligger der bag, som han siger.

Det har bestyrelsen for Amagerskolen netop gjort, siger dens formand, Jørgen Legaard Bjerre:

- Det er budskabet, vi går efter: Tal ordentligt til hinanden. Det ligger fint i forlængelse af en kampagne, som kommunen netop har kørt om, at medarbejderne skal tale ordentligt til hinanden, påpeger han.

Præmier på højkant

Call me-direktør Hanne Lindblad mener da også at have rent mel i posen:

- Det er faktisk på basis af efterspørgsel fra skolerne, at vi har valgt at lave en workshop, påpeger hun.

Børnene kan vinde 10.000 kroner for at producere den bedste "tal ordentligt"-video, og der er ekstra præmie til den mest sete video på Youtube blandt de offentliggjorte videoer.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk