Tomme kvadratmeter koster skatteborgerne dyrt: Alligevel tøver kommuner med at rive ned

Landets 98 kommuner vil tilsammen kunne spare op mod 1,5 milliarder kroner om året ved at rive bygninger ned, vurderer KL.

Kommunernes Landsforening vurderer i en rapport, at landets 98 kommuner til sammen har 2,3 millioner kvadratmeter for meget i de kommunale bygninger. (Foto: Anne-Frida Andersen - DR)

Der er god plads på Glyngøre Skole i Skive Kommune.

Skolens knap 80 elever får undervisning i bygninger, som oprindeligt er bygget til at huse over 300.

Men børnetallet er faldende. Og kommunen har beregnet, at det vil falde yderligere 10 procent de næste fem til seks år.

Så selv om Glyngøre Skole er velholdt, og blandt andet har et nyistandsat musiklokale, overvejer Skive Kommune at rive dele af skolen ned. For det koster mange kommunale skattekroner at vedligeholde og renovere de mange kvadratmeter.

Det fortæller formanden for Børne- og Familieudvalget, Jan D. Andersen (S).

- Vi betaler rent faktisk skolerne efter, hvor mange kvadratmeter de har. Jo færre kvadratmeter, vi skal betale for, jo flere penge har vi til andre ting, der er sjovere end at gøre rent og holde bygninger ved lige, siger han.

Billedet går igen i mange andre kommuner.

KL, Kommunernes Landsforening, har lavet en analyse, der anslår, at landets 98 kommuner tilsammen har 2,3 millioner kvadratmeter for meget i de kommunale bygninger.

Bliver mellem fem og 10 procent af bygningerne revet ned, vil det give en besparelse på mellem én og halvanden milliarder kroner på vedligeholdelse.

- Tomme kvadratmeter koster i omegnen af 500 kroner om året pr. kvadratmeter. Det er fjollet at bruge penge på noget, man ikke har brug for eller har for meget af, siger Preben Gramstrup.

Han er driftsherrerådgiver i konsulentfirmaet fm3, som har været rådgiver for KL i projektet 'Kloge Kommunale kvadratmeter'.

- Har man 1000 kvadratmeter for meget, svarer det til cirka 500.000 kroner om året, som man tager ud af driftsbudgettet. Man kunne lige så godt bruge de penge på en lærerløn eller en pædagogløn, og dermed give flere varme hænder og mere service på den måde, siger Preben Gramstrup.

Formanden for Børne- og Familieudvalget i Skive Kommune er enig.

- Vi kan spare adskillige hundredetusinder af kroner ved det. Vi vil hellere have gode medarbejdere end tomme bygninger, siger Jan D. Andersen.

Lokal modstand mod nedrivning

Skive er en af 31 kommuner i Danmark, hvor befolkningstallet er skrumpet, når man sammenligner med tallet i 2008.

Men hos Landdistrikternes Fællesråd advarer formand Steffen Damsgaard om nedrivning.

- Fra lokalbefolkningens side kan man godt føle, at det er noget af byen, der bliver fjernet. At det er en form for tilbageslag. En tilbagegang, siger han.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, mener, at nedrivning af kommunale bygninger må være den sidste løsning, selv om der er penge at spare. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

I Glyngøre møder nedrivningen af dele af den lokale skole også modstand.

- Vi har unge, der kommer hertil, slår sig ned og godt kan se potentialet i at vokse op her. Så når man river ned, er det en måde at fortælle os på, at det her er en deroute, siger Kirsten Winther Jørgensen, der er formand for Glyngøre Borger- og Erhvervsforening.

Skoleleder Ann Bådsgaard Mortensen er bekymret for, at en mindre skole vil betyde et mindre kvadratmetertilskud, og dermed færre kommunale kroner at drive skole for.

- Jeg vil bare gerne drive den bedste skole for børnene. Og det kan jeg blive bekymret for, hvordan jeg skal gøre fremover, siger hun.

Valgår udskyder beslutning om nedrivning

Det er aldrig nemt for kommunalpolitikere at tage upopulære beslutninger om for eksempel nedrivning af en skole. Det kan være en af forklaringerne på, at flere overflødige kommunale bygninger endnu ikke er revet ned, siger Preben Gramstrup fra rådgivningsfirmaet 3f.

- Det er jo altid flottere for borgmestre og politikere at gå ud og klippe nye silkesnore, end det er at sige, at nu skal vi lave om på noget eksisterende, siger han.

I Skive Kommune er en eventuel beslutning om nedrivning af skolebygninger i Glyngøre også sendt til hjørne, indtil et nyt byråd i Skive Kommune er på plads efter kommunalvalget i november.

Formanden for Børne- og Familieudvalget erkender, at byrådet kunne have været tidligere ude.

- Men nu er det valgår i år, og det bliver ikke nemmere, skal jeg hilse at sige, siger Jan D. Andersen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I Glyngøre håber de lokale, at et nyt byråd vil ændre taktik og i stedet se skolen som et potentiale, hvor der kan sættes nye aktiviteter i gang.

- En skole behøver jo ikke 'bare' være en skole. Men kan også være et foreningshus, siger Borger- og Erhvervsforeningsformand Kirsten Winther Jørgensen.

Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd mener også, at nedrivning bør være den sidste løsning, selv om der er mange penge at spare. I stedet bør kommunerne undersøge, om bygningerne kan bruges til andet, for eksempel iværksættermiljø.

- Først som sidste alternativ må man fjerne bygningen, men så skal det også ske på en måde, hvor det efterlader et indtryk af, at der ser ordentligt ud. Så er det fair nok at reducere i de kommuner, hvor der er befolkningstilbagegang.

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at Preben Gramstrups konsulentfirma hed f3. Det er ikke korrekt. Virksomheden hedder fm3. Det er nu rettet.

Facebook
Twitter