Trætte af smalhals i folkeskolen: Stålsatte forældre punger selv ud til legepladser og lejrture

Ressourcestærke forældre opretter støtteforeninger, så deres børn kan få mere folkeskole, end kommunekronerne rækker til.

- Trampoliner!

- En biograf!

På folkeskolen i Sevel ved Holstebro er der højt til loftet, når eleverne ønsker sig nyt til skolen. Skolen har nemlig en støtteforening, som forældre og andre i lokalområdet står bag. Der betyder, at der er en lidt større pengepung at trække på.

- Vi skal støtte de ting, som er noget ekstra. Vi skal ikke ind og lave undervisning til børnene, som egentligt er kommunens kerneydelse. Vi står for de ekstra ting, der gør det lidt sjovt, forklarer formand for støtteforeningen Mads Jensen.

Eksemplet er langt fra enestående. Flere steder i landet hjælper støtteforeninger den lokale folkeskole med alt fra tablets og musikinstrumenter til frivilligt arbejde og penge til lejrture.

Folkeskoleloven siger ellers, at alle børn 'sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen'. Alligevel er der flere skoler, hvor forældrene vælger, at de også selv vil spytte i kassen på den ene eller anden måde.

Lærerne advarer mod privatisering ad bagvejen

I Danmarks Lærerforening hilser de det velkomment, at forældre bakker op om folkeskolen, men der er en grænse.

- Den økonomiske opbakning skulle ikke være nødvendig. Vi skal have en folkeskole, som er drevet af offentlige midler, og det skal være tilstrækkeligt, siger næstformand Dorte Lange.

Men når nogle støtteforeninger for eksempel køber tablets og andre digitale undervisningsmidler til eleverne er det over stregen, mener hun.

- Det må ikke være noget, som vi er afhængige af. Vi vil ikke have en privatiseret folkeskole ind ad bagvejen, siger Dorte Lange.

Det giver en skævvridning, når enkelte skoler har støtteforeninger med penge på lommerne, mens andre udelukkende må klare sig for kommunekroner, mener hun.

- Det er ikke alle forældre, der har mulighed for at hjælpe på den måde, og det skal heller ikke være forældrenes opgave. De ting, som skal bruges, for at vi kan drive folkeskole, skal finansieres offentligt, siger Dorte Lange.

Ny støtteforening: Vi er trætte af besparelser

Ingen har det samlede overblik over, hvor mange støtteforeninger, der findes for danske folkeskoler. Men om lidt bliver Danmark endnu en støtteforening rigere. I den midtjyske by Nørre Snede er der i aften stiftende generalforsamling til en støtteforening for den lokale folkeskole.

9-årige Elija Noreikaite (t.h.) og Annika Uth Hauge fra 3.A kunne godt tænke sig flere ting at lege med i skolegården på Nørre Snede Skole. Det kan en kommende støtteforening måske hjælpe dem med at få. (Foto: Rasmus Gade Østergaard - DR)

Her har forældrene i en årrække oplevet, at der bliver sparet på skolens budget. For eksempel er lejrskolen på mellemtrinnet forsvundet, og svømmetimerne er blevet reduceret, fordi det kræver en bus til at køre børnene til og fra svømmehallen.

- Det er helt klart der, vi har set, at vi har en mangelvare. Det er de ting, hvor børnene oplever noget andet end at sidde oppe i klasselokalet, siger Bitten Svejstrup Nielsen, der er formand for skolebestyrelsen.

Derfor er det planen, at støtteforeningen kan give en hjælpende hånd. For eksempel så eleverne kan besøge Jellingstenene, der ligger en halv times kørsel derfra, og lære om gamle konger og dronninger. Det kan også være redskaber til skolens udenomsarealer eller udstyr til undervisningen, for eksempel tablets.

- Det vigtigste er, at støtteforeningen læner sig rigtig meget op af, hvad det er, skolen har brug for, så man som støtteforening ikke går ind og overtager en undervisning som sådan. Den rent faglige del af undervisningen er jo stadigvæk skolens ansvar, siger hun.

Pengene kan støtteforeningen rejse på forskellige måder. Blandt andet har en støtteforening mulighed for at søge nogle fonde, som en almindelig folkeskole ikke selv kan søge.

- Der er blevet skåret nogle ting væk, som vores børn måske kan få tilbage med en støtteforening, siger Bitten Svejstrup Nielsen, der er formand for skolebestyrelsen på Nørre Snede Skole. (Foto: Rasmus Gade Østergaard - DR)

Skolelederne: 'Det er en form for okay'

Skolelederne har det dobbelt med støtteforeningerne: På den ene side er det positivt, at forældre og lokalsamfund støtter den lokale skole, men på den anden side er støtteforeningerne et resultat af kraftige besparelser på folkeskolen.

- Vi har ikke penge til alting, så derfor vil man som skoleleder synes, at det er en god ting, hvis vi kunne få lidt flere penge til lejrskoler og hyttetur, eller hvad det nu kunne være. Men det er et symptom på, at vi ikke har penge nok, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Han slår fast, at det at drive folkeskole ér en kommunal opgave. Men samtidig henviser han til, at folkeskolerne i dag er i konkurrence med frie og private skoler. Skoler, der netop ofte er drevet af engagerede forældre, der er villige til at lukke op for pengepungen. Støtteforeningerne er folkeskolernes mulighed for at opnå noget af det samme.

- Hvis man på samme måde kan få et engagement fra en støtteforening og måske få lidt tilskud til en legeplads eller til hytteturen - så kunne man sige, at det vel er en eller anden form for okay, siger han.

Men han tilføjer, at han er enig med Danmarks Lærerforening i, at folkeskolen principielt skal være gratis, og at støtteforeningerne kan skabe endnu større uligheder skolerne imellem.

Folkeskoleekspert forudser skævvridning

For den enkelte folkeskole er det på sin vis lykkeligt, hvis den har en støtteforening. Det forklarer Andreas Rasch-Christensen, der er folkeskoleekspert og forskningschef ved Via University College

- Det er med til at give en bedre udvikling for børn og unge mennesker, hvis deres hjem involverer sig i skolen, siger han.

Der er rykket et elektrisk klaver ind i musiklokalet på folkeskolen i Sevel - en gave fra den lokale støtteforening. (Foto: Emil Nørgaard - DR)

Han peger dog også på, at støtteforeninger er et resultat af, at nogle folkeskoler mangler penge. Problemet er bare, at folkeskoler i især ressourcesvage områder næppe vil få støtteforeninger.

- Så kommer folkeskolerne til at blive drevet på forskelige måder. Og dem, der har lidt færre ressourcer, er måske dem, der har allermest brug for at blive understøttet, forklarer Andreas Rasch-Christensen.

Det vil dog være forfejlet helt at forbyde støtteforeninger, fordi de netop vidner om et godt forældreengagement, mener forskeren.

- Man bør fra centralpolitisk hold eller kommunalt hold se på, om man kan gøre noget andet for de skoler, hvor forældrene ikke kan støtte op på samme måde, siger han.