Ulvedom: 67-årig får 40 dages betinget fængsel og mister jagttegn

Landsretten afgør danmarkshistoriens første retssag om drab på en ulv.

Den dræbte ulv var en et-årig hun. Obduktionen viste, at den var en del af et ulvekuld, der blev født i Vestjylland i sommeren 2017.

Den 67-årige jæger, Mourits Troldtoft, får 40 dages betinget fængsel for at skyde en fredet ulv.

Vestre Landsret i Viborg stadfæster dermed den dom, som Retten i Herning idømte ham for et år siden. Dog med den skærpelse, at han får frataget sit jagttegn i to år.

Specialanklager Ulrik Panduro havde krævet Troldtoft idømt mindst seks måneders ubetinget fængsel og frakendelse af jagttegnet. Drab på en fredet ulv er en grov forbrydelse, lød det fra anklageren.

Omvendt krævede Mourits Troldtofts forsvarer, Jan Schneider, frifindelse. Han mente, at retten skulle sætte sig ind i, hvad det var for en situation, Troldtoft befandt sig i, da han skød.

- Han har ikke skudt det her dyr af ondskab, men fordi han ikke så anden udvej, sagde forsvareren.

Det var ifølge Jan Schneider let at være bagklog og vurdere, at Troldtoft aldrig skulle have løsnet skud.

- Men hvis du har stået ansigt til ansigt med en fåreavler, der måske har fundet 10-15 af sine dyr dræbt eller lemlæstet, så vurderer man bare tingene lidt anderledes, sagde Jan Schneider.

Retten afviser påstand om hybridulv

Sagen begyndte den 16. april 2018, hvor den nu dømte Mourits Troldtoft skød tre gange fra sin bil mod en ulv, der løb på en mark lidt øst for Ulfborg i Vestjylland.

Ulve har i størstedelen af EU været fredet siden 1992. Det betyder, at det er forbudt at jage eller indfange dem. Det kan give bøder og fængsel i op til to år, hvis man skyder en ulv.

Den 67-årige har hele sagen igennem hævdet, at han antog dyret for at være en hund med ulveblod i årene. Dermed mente han ikke, at dyret var fredet og ulovligt at skyde.

En dna-undersøgelse fra det tyske Senckenberg Research Institute afviser dog påstanden.

Kent Olsen, videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum Aarhus, var indkaldt som vidne i landsretten for at udlægge resultatet af dna-undersøgelsen.

- Den nye analyse kigger dybt ned i det pågældende individs arvemasse. Der er ingen tvivl. Det er en ulv, siger han.

Det er dog ikke det samme, som at der ikke er hunde-dna i det dræbte dyr, understreger han, for ulven og hunden er så nært beslægtet, at de i en vis udstrækning deler dna. Men der er tale om historisk dna og ikke nutidigt.

Dommen i ankesagen om drabet på en ulv er fulgt tæt af både ulvetilhængere og ulvemodstandere. Her er det Foreningen Ulvetid, der brugte retssagen til at udbrede deres budskab.

Både tilhængere og modstandere af ulven var mødt op for at høre afgørelsen i Vestre Landsret.

- Vi er her ikke for at demonstrere. Vi er her, fordi sagen er meget vigtig. Den sender et meget skarpt signal udadtil om, hvor langt man må gå i Danmark i forhold til faunakriminaliteten, fortalte Ester Holzendorff, formand for Foreningen Ulvetid, der er tilhængere af ulve i Danmark.

Modsat ønsker Ulvefrit Danmark lovgivningen ændret, så der er mulighed for at regulere ulven.

Bestyrelsesmedlem Karl Nielsen var mødt op for at støtte den tiltalte.

- Ulven bidrager ikke til noget positivt overhovedet. Hvis vi ikke får en lovgivning, der giver mulighed for at regulere ulven, vil vi stadig få det her at se (ulve, der bliver skudt, red.).

Facebook
Twitter