Undrer du dig også over, at vindmøller står stille i blæsevejr?

Det kan ikke altid betale sig at lade vindmøllen snurre lystigt, selv om det blæser kraftigt.

Man skulle tro, at vindmøller ville snurre lystigt, når det rigtig blæser i Danmark. Men elnettet kan ikke altid aftage al den strøm, som vindmøllerne producerer. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

I de seneste uger har en frisk vind blæst hen over Danmark. Alligevel har mange vindmøller stået stille.

Det kan nemlig ikke altid betale sig for mølleejerne at lade vindmøllen producere strøm, selv om det blæser kraftigt.

- Hvis man har meldt sin mølle ind i det, vi kalder balancemarkedet, kan man i visse tilfælde tjene mere på at lade møllen stå stille end ved at lade den producere strøm, fortæller Peter Markussen, der er ansvarlig for fleksibilitet og systemydelser i det statslige selskab, Energinet, som ejer og driver den danske energiinfrastruktur.

Balancemarkedet skal, enkelt fortalt, skabe sammenhæng mellem forbruget og produktionen af el i hver eneste time. El er dyrt at lagre og skal forbruges, så snart det er produceret.

Er vindproduktionen derfor større end forventet, kan Energinet betale en kompensation til mølleejeren for at lade møller stå stille for at balancere elsystemet.

- Så hvis der bliver produceret rigtig meget vind, når forbruget er lille, kan der være et markedsincitament til at lade sin mølle stå stille, siger Peter Markussen.

Vindenergi er dog uforudsigeligt. Hvis vindprognosen ikke holder, vil Energinet omvendt skulle købe el for at skabe balance på markedet og sikre, at forbrugerne altid har strøm i kontakterne.

Tysk vindmøllestrøm i danske kontakter

Der har i Vestdanmark været godt gang i nedreguleringen af vindmølleproduktionen, viser Energinets egen opgørelse.

For eksempel i uge 27, hvor 'balancemarkedet' i enkelte timer har bragt vindmølleproduktionen ned med en kapacitet, der svarer til cirka en fjerdedel af vindmøllerne på Jylland og Fyn.

Det skyldes kraftig blæst, der har sendt de tyske vindmøller på overarbejde.

I Tyskland er elmarkedet ikke nær så udbygget som i Danmark. Forbruget er typisk højest i Sydtyskland, mens produktionen er størst i nord.

Men strømmen kan ikke transporteres hurtigt nok sydpå i Tyskland. Derfor bliver den i stedet eksporteret til det danske ledningsnet, da det i længden er billigere for tyskerne at stoppe danske møller frem for selv at lagre strømmen.

- Så spørger tyskerne, om vi kan producere mindre vindmøllestrøm i Danmark. På den måde hjælper vi Tyskland med at balancere deres elsystem, siger Peter Markussen.

Det kan så også betyde, at danske vindmøller står stille, mens forbrugerne får varme, støvsuger, vasker tøj og laver mad på tysk vindmøllestrøm.