Unge på landet har oftere fritidsjob end i storbyerne: Mads er vild med at tjene sine egne penge

13-15-årige i landkommuner har oftere fritidsjob end deres jævnaldrende i storbykommunerne.

Mads Spaabæk Lauridsen er vild med sit job hos købmanden i Søndervig. (Foto: Michael Lyck Poulsen)

Der skal fyldes på hylder, og der skal køres indkøbsvogne på plads.

13-årige Mads Spaabæk Lauridsen har travlt i købmandbutikken Meny i feriebyen Søndervig ved vestkysten.

- Det er sjovt, og man møder en masse mennesker, siger Mads Spaabæk Lauridsen.

Han er en af de mange unge i en landkommune, som har et fritidsjob. En særkørsel af Danmarks Statistik for Politiken viser, at unge i landkommuner i langt højere grad har et fritidsjob, hvis man sammenligner med storbyerne.

De fleste af Mads Spaabæk Lauridsen venner har da også fritidsjob, og det er rart med de ekstra penge, som jobbet giver.

- Så skal man ikke hele tiden spørge sine forældre, om man må låne penge, siger han.

Pengene bliver dog ikke kun brugt til sjov og ballade. Han er ved at spare op til en computerskærm, han selv skal have med, når han skal på en efterskole med fokus på IT.

TOP FEM

De fem kommuner med størst andel af unge med fritidsjob.

Læsø - 57,8 procent

Samsø - 39,4

Ringkøbing-Skjern 30,8

Ærø 30,2

Herning 28,9

Hele landet - 20 procent

Kilde: Danmarks Statistik/Politiken

Flere på landet har fritidsjob

I Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Mads Spaabæk bor og arbejder, har mere end 30 procent af de unge mellem 13 og 15 år et fritidsjob. I den modsatte ende ligger Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor det blot er 12,1 procent af de unge, som har et fritidsjob.

Jonas Feldbo-Kolding er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, og han peger på, at en del af årsagen til den geografiske forskel skyldes, at der er forskellige forudsætninger for, hvor mange jobs der er til den helt unge aldersgruppe.

Dels mener han ikke, at der er så mange turismevirksomheder i københavnsområdet, men der er også forskel på sammensætning af udbuddet af jobs.

- Vi kan se, at nogle af de steder, hvor der er høj beskæftigelsesgrad, er der også tradition for at have en hel del mindre virksomheder. Og i den type virksomheder er der måske plads til flere af de 13-15-årige, som kan gå til hånde og løse småopgaver, siger Jonas Feldbo-Kolding og peger på, at der også kan være forskel i kulturen.

BUND FEM

Bund fem over kommuner med den laveste andel af unge med et fritidsjob.
Lyngby-Taarbæk - 12,1 procent

København - 13 procent

Ishøj - 13,8 procent

Rudersdal 13,9 - procent

Frederiksberg - 13,9 procent

Kilde: Danmarks Statistik/Politiken

- Der kan være en forventning, om at når man er 13 år, så arbejder man og tjener sine egne penge. Både at de unge har forventning om, at de skal have deres egne penge, men også hos forældrene om, at de unge selv bidrager – måske ikke til husholdningen, men til deres eget ungdomsliv, siger Jonas Feldbo-Kolding.

Pas på det ikke går ud over skolen

Det kan give de unge arbejdere gode kort på hånden senere hen. Arbejdsmarkedsforskeren peger på, at de unge ofte vil lære at tage et større ansvar på sig, når de bliver del af et arbejdsmarkedsfællesskab.

Men han advarer også om, at tiden på fritidsjobbet kan gå ud over skolen.

- Efter skolereformen går de i skole 30-35 timer om ugen. Oven i det har de deres lektier, og hvis man oven i det lægger et fritidsjob på 5-10-15 timer i løbet af en uge, så har de travlt. Så spørgsmålet er, hvilken betydning det har for deres skoleliv og fritidsliv ved siden af, siger Jonas Feldbo-Kolding.

Mads Spaabæk Lauridsen arbejder fire til fem timer i hverdagen og seks til syv timer i weekenden. Men han har ikke nervøs for, at det går ud over skolen. De fleste lektier når han nemlig at lave i skoletiden.

- Jeg synes selv, jeg er ret godt med i skolen, siger han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.