Våde marker sviner som 500.000 biler i tomgang

Det kan blive bøvlet og dyrt at forvandle marker med klimaproblemer til natur.

De ligger der egentlig bare. Steen Skovs marker.

Åen risler afsted ved siden af, og for det utrænede øje ser det både grønt og klimavenligt ud.

Men det er ikke hele historien. For konstant siver der gasser op herfra.

Tilsammen afgiver de danske lavbundsjorde ligeså meget CO2 om året som 500.000 biler, der står i tomgang. Det viser beregninger fra den grønne tænketank, Concito.

- Det er voldsomt. Det er mere end 10 procent af de samlede danske udledninger af klimagasser. Derfor haster det med at få det stoppet, siger Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver i tænketanken.

I princippet er det let at stoppe gasserne: Man graver drænrørene op, lader vandet oversvømme markerne, og så fikser naturen selv problemet ved at binde de klimaskadelige gasser i den våde jord.

Tilbage står så landmand Steen Skov - og mangler en hel mark. Men hvis formålet og prisen er rigtig, så vil han gerne hjælpe til.

- De arealer, vi har ejet igennem så mange år, er vi ikke interesserede i at sælge til hr. Hvemsomhelst og bytte med andre. Men når man så ser fordelene i det: At få dem vekslet til nogle arealer, der egner sig bedre til produktion, så begynder tingene at falde på plads, siger han.

  • Det kræver gummistøvler, når Steen Skov skal gå en tur på sin lavbundsjord, for her er vådt. (Foto: Anne-Frida Andersen - DR Midt & Vest)
  • Drænrør under markerne forhindrer dem i at blive helt oversvømmet.
  • Hvis man fjerner drænrørene, vil åen blive bredere og vandet stå højere på markerne.
1 / 3

Behov for 23 milliarder

I finansloven har regeringen for nylig sat to milliarder skattekroner af til at give landmænd erstatning, hvis de siger ja til at tage deres marker ud af drift.

Men det kommer man ikke langt med, lyder det fra Concito: Mindre end en tiendedel af lavbundsjorden kan blive taget ud af produktion for de penge, hvis man sammenligner med udgifter fra lignende projekter.

- Der må nye regler eller mange flere penge til, før det batter noget på klimafronten, siger Torben Chrintz.

Tæt på 23 milliarder kroner skal der til, hvis al lavbundsjorden skal tages ud af landbrugsdrift, anslår han.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) erkender, at der skal mange flere penge til.

- De to milliarder kroner, vi har afsat, rækker skønsmæssigt til 15.000 hektar. Men vi regner med og håber på, at der snart kommer flere penge til eksempelvis fra private fonde, forsyningsselskaber eller pensionskasser, siger ministeren.

Hvad giver man for våd jord?

Steen Skov har ikke så meget glæde af sin mark ved åen, som han havde engang.

- Vi producerer for lidt på arealer som det her, siger han.

De lavtliggende marker er ofte for våde til, at afgrøder kan gro, og ifølge klimaprognoserne bliver det kun værre i fremtiden.

Det tegner et billede af, at man betaler skattekroner i kompensation for landbrugsjord, der med klimaforandringer alligevel bliver oversvømmet og ikke kan dyrkes i fremtiden.

Fødevareminister Mogens Jensen siger, at man skal forsøge at ramme den aktuelle markedspris.

- Så kan det vise sig jordenes værdi falder, som årene går, fordi de bliver for våde, og så falder kompensationen, siger han.

Selvom de globale klimaforandringer kan betyde, at mange lavtliggende marker i Danmark bliver for våde at dyrke om få år, så mener Landbrug & Fødevarer, at skatteborgerne skal betale fuld kompensation.

- Landmændene har købt og betalt skat af deres lavbundsjord i forventning om, at den kunne afvandes og dyrkes. Nu har vi fået en fælles klimaforpligtigelse i samfundet, derfor er det helt naturligt, at vi alle sammen er med til at betale kompensation, siger Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer.

I området her nord for Skive havde landmænd problemer med, at deres marker blev oversvømmet. I 1999 blev området omlagt til en sø. Se forskellen ved at trække i pilene.

Landmænd skal deltage frivilligt

Pengene til at afmontere klimabomben er altså ikke fundet – og reglerne for hvordan det skal forgå, kan også trække tingene i langdrag. Når lavbundsmarkerne i praksis skal tages ud af drift af hensyn til klimaet, så skal det foregå ved hjælp af frivillige aftaler om jordfordeling. Alle erfaringer viser, at selv små jordfordelingsprojekter tager lang tid og koster penge. Til gengæld får de bred lokal opbakning.

Som loven er nu, kan staten ikke tvinge ejeren til at afstå sin lavbundsjord pga. klimaformål. Landmanden skal overtales til at droppe dyrkningen af sine lavbundsmarker og nikke ja til de penge, han får i kompensation. Det mener brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ikke, der bør laves om på.

- Hvis vi skal lykkes med at tage jorden ud, så skal det foregå frivilligt, og landmændene skal have en fair erstatning. Der skal være respekt for økonomien hos hver enkel jordejer, siger Martin Merrild, der er landmand og formand for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Mange forhold spiller ind

Der er mange helt lokale forhold, der spiller ind på regnestykket, når et areal med lavbundsjord skal jordfordeles:

Er der erstatningsjord til den rigtige pris i området? Hvor god er lavbundsjorden rent faktisk at dyrke? Er der mulighed for støtte fra EU fremover? Kan arealet bruges til andet end dyrkning, hvis man ikke dræner – eksempelvis græsning eller solceller? Vil landmandens bank give grønt lys til handelen?

En lang liste af forhold, der kan få landmanden til at forlange flere penge eller sige nej tak til at droppe dyrkningen af sin klimabelastende mark. Alligevel tror ministeren på, at de frivillige aftaler kan sikre klima-reduktionen i stor skala.

- Jeg tror på frivillighedens vej. Så lang tid der er frivillige projekter, så er det dem, vi tager fat på. Så må vi gemme projekter, hvor der kan blive brug for tvang til senere, siger Mogens Jensen.

Landmand Steen Skov er indstillet på at sige farvel til noget af sin lavbundsjord, hvis han får anden jord til gengæld.

- Det er godt for alle. Det er godt for vores samfund, for landmændene og for hele befolkningen, for de arealer er ingen nytte til for landbruget, og vi har for stor kvælstofudledning fra dem, siger han.