Vestjysk å stortrives: 300.000 laks i Storåen

Der er roser til Storåen for at være ét af Danmarks mest produktive laksevandløb.

Der er gode muligheder for at få en laks på krogen i Storåen. (Foto: Johan gadegaard © Scanpix)

Ikke færre end 300.000 laks befandt sig i Storåen i slutningen af 2015.

Det viser en ny bestandsanalyse fra DTU Aqua.

- Man giver åen en god hånd med gydebanker og restaureringer, men den kan blive bedre endnu, siger Stig Pedersen fra DTU Aqua.

Storåen er i så fin form, at man er holdt op med at sætte laks ud. Tilsammen havde Herning og Holstebro Kommuner i 2015 foretaget restaureringer 217 steder. Det har været med til at forbedre forholdene for laksene i åen.

- Jeg synes godt, man kan kigge dertil. Man laver et stort stykke arbejde, som man kan lære af. Men der er altid mere, man kan gøre, siger Stig Pedersen.

Selv om åen er god, er der plads til forbedring. I tilløbene vest for Vandkraftsøen i Holstebro er to tredjedele af potentialet udnyttet, mens der er mere at hente øst for Vandkraftsøen, hvor kun fem procent af potentialet er udnyttet.

- Vi er ikke på maksbestanden, men neden for Vandkraftsøen er vi godt på vej. Det er et politisk spørgsmål, hvor langt man vil gå med forbedringer for at øge bestanden. Men laksene hører naturligt hjemme i åen, og fra naturens side kan der være en god laksebestand, siger Stig Pedersen.

Stopklods ved sø

I sensommeren og efteråret 2015 undersøgte DTU Aqua bestanden af både naturligt producerede og udsatte laks i Storåen og dens tilløb.

Rapporten konkluderer, at der øst for Vandkraftssøen er masser af muligheder for gydende laks, men at det vil kræve, at både store og små laks lettere kan komme uden om spærringen ved Vandkraftsøen, hvis laksene ikke skal gå tabt i søen.

Formand for teknik- og miljøudvalget i Holstebro Kommune, Karsten Filsø (SF), genkender problemet med færre laks øst for søen.

Når et større klimatilpasningsprojekt er færdigt omkring år 2020, er et omløbsstryg rundt om Vandkraftsøen en mulighed for at sikre bedre passage for laksene.

- Omløbsstryg er et af de forslag, som vi kigger på. Men vi er nødt til at have eksterne parter med i projektet, samt nogle med en tegnebog for at kunne lave det. Det er en proces, vi skal i gang med, siger Karsten Filsø.

Blandt andet vanddybde, grus, strømforhold og vandkvalitet har betydning for, om laksen gyder succesfuldt, og de største tætheder af lakseungfisk findes de steder, hvor der er stor variation i vandløbet.

Stig Pedersen forklarer, at undersøgelsen har været længe undervejs af to årsager.

- Rapporten og udarbejdelsen har været i en flaskehals, fordi vi også har undersøgt andre vandløb. Herunder Skjern Å. Den anden del er, at der er en serie af tidskrævende beregninger, samtidig med vi skal kvalitetssikre resultaterne, siger Stig Pedersen fra DTU Aqua.

Facebook
Twitter