To gange om ugen sætter frivillige læsevenner sig til rette sammen med elever i modtageklasserne i Struer Kommune.

Her hjælper de eleverne med at knække koden til det danske sprog, når de læser med dem og forklarer ordenes betydning.

- Det er ikke alle ord, jeg forstår, og så fortæller han mig, hvad ordet betyder, siger 15-årige Jia Cheng Zhang om sin læseven Bo.

Jia Cheng Zhang kom til Danmark fra Kina for to et halvt år siden.

Både han og 12-årige Roudi Alo fra Syrien kan mærke, at de rykker sig med hjælp fra deres læseven.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver bedre, for jeg læser hurtigere, og jeg forstår ordene, siger Roudi Alo.

Svært at læse hjemme

Det anbefales, at børn læser 20 minutter dagligt. Men mange af de tosprogede elever har ikke de samme muligheder for at læse derhjemme som deres danske klassekammerater, fortæller tosprogskonsulent i Struer Kommune, Sanja Grcic.

- Vi ved, at de fleste af de nyankomne forældre ikke kan løfte den opgave, så hvis vi skulle skabe de samme rammer for nyankomne elever, vidste vi, at vi skulle tænke kreativt, siger Sanja Grcic, som derfor kontaktede frivilligcentret i Struer og fik et samarbejde op at stå.

Faktisk mener hun, at resultaterne her tre måneder efter den første fælleslæsning er en kæmpe succes. Tilbagemeldingerne fra lærerne lyder på, at elevernes ordforråd er blevet større, men også at børnenes selvtillid er vokset.

- Vi jubler alle sammen over det, siger Sanja Grcic.

- Vores forældre er rigtig glade for projektet, fordi børnene får mulighed for at styrke deres dansksproglige kompetencer. Alle lærerne er glade, for de kan se, at det virker. Eleverne er glade, og det er det vigtigste for os. De frivillige er glade. Og jeg er glad, siger Sanja Grcic.

Ekspert: Andre kan lære af det

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved VIA. Han ser meget positivt på Struer Kommunes tiltag med de frivillige læsevenner og mener, at andre kommuner med fordel kan lade sig inspirere.

- Læsevenner kan være en god ide, fordi man understøtter elevernes sproglige udvikling. Det er vigtigt, når de kommer til landet og skal lære et sprog, men det kan også understøtte børnenes sociale udvikling, fordi man kobler dem til nogle, som også kan hjælpe dem med at sætte sig ind i kulturen, mener Andreas Rasch-Christensen.

Han påpeger dog, at læsevennerne ikke kan gøre det ud for undervisningen i modtageklasserne.

- Der kommer nogle elever, som aldrig har gået i skole før, og som kommer med nogle traumatiske oplevelser i bagagen. Derfor kræver de formodentlig noget socialpædagogisk støtte. Og nogle gange noget psykologisk støtte. Så hvis man fra kommunernes side tror, at man kan håndtere alle udfordringer gennem et sådan tiltag, så løber man ind i problemer, vurderer Andreas Rasch-Christensen.

Sanja Grcic ser da heller ikke projektet som noget, der kan stå alene, men i stedet som et supplement til den almindelige undervisning i modtageklasserne.

- Jeg er af den klare overbevisning, at der skal mere til end almen undervisning for, at de tosprogede elever kan nå det niveau, som alle andre elever har, så de, når de forlader folkeskolen, har de kompetencer, de har brug for, så de kan fortsætte i uddannelsessystemet, siger Sanja Grcic.