I disse tage bliver en lang række unge mennesker konfirmeret og træder ind i de voksnes rækker.
Når det sker, følger der som regel en del gaver - ofte i form af kolde kontanter - med. Det gjorde der også for konfirmanden Simon Holmsgaard fra Sunds. Han valgte dog at bruge gavepengene en smule anderledes end de fleste konfirmander.
Den unge mand købte sig nemlig en brugt Volvo FH16 520, og han er dermed lastbilejer.
- Jeg har egentlig altid været fascineret af den model. Det er den pæneste, som Volvo har lavet, siger Simon Holmsgaard.
Har opkaldt lastbilen efter afdød lillesøster
Han er nu er fyldt 17 år og er dermed stadig er for ung til at køre den, men har drømme om at blive lastbilchauffør. Indtil da sidder hans far bag rattet.
Volvo'en fungerer samtidig som et minde.
I forruden står to små, røde sko, og på siden af vognen står navnet 'Anne Katrine'. Begge tilhørte hans lillesøster, der på tragisk vis døde af en blodprop som ni-årig.
- Jeg kan mindes hende på en lidt anden måde, siger Simon Holmsgaard.
Se indslaget i videoen over artiklen.