Vindmøller højere end Storebæltsbroen er på vej: Anna frygter 'lyscirkus og støjhelvede' i sin have

Borgere protesterer mod nyt testcenter, men byrådspolitikere frygter, at vindmølleudviklingen ryger til udlandet.

Det er planen, at Anna Hilden her fra sin have inden 2030 får udsigt til vindmøller, der er op til 270 meter høje. De nuværende møller, hun kan se, er 150 meter høje. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)

Verdens største vindmøller kan om få år skyde op i Lem Kær i Vestjylland - halvanden kilometer fra de nærmeste naboer og små bysamfund.

Det er vindmøllefabrikken Vestas, som skal bruge et testcenter til at udvikle og teste fremtidens vindmøller og energiløsninger.

Men udsigten til otte store møller af op til 270 meters højde, solpaneler og et såkaldt 'power to x-anlæg' har fået vreden frem i lokalområdet i Lem og Velling.

Der er samlet 833 underskrifter ind mod projektet.

Én af dem er fra Anna Hilden, som allerede nu har udsigt til 150 meter høje vindmøller fra sin grund.

- De står og blinker nat og dag og forstyrrer landskabet fuldstændigt, siger hun.

- Hvis man vælger at bosætte sig her, så er det, fordi man ønsker ro og fred og ikke et lyscirkus og et støjhelvede, som der vil blive fra de her møller.

Ifølge Vestas vil de nye vindmøller overholde de samme støjgrænser som de nuværende otte vindmøller på området.

Men borgere i Lem og Velling-området er bange for, at testcentret vil stoppe udviklingen i lokalområdet. Deres frygt er, at husene vil falde i pris, og folk ikke vil bo der.

En frygt, som det socialdemokratiske byrådsmedlem Helge Albertsen deler.

Alligevel har han efter lang tids overvejelse besluttet sig for, at han i eftermiddag siger ja til projektet. Med blandt andre hans stemme ser det ud til, at det bliver et ja til testcenteret fra byrådet.

- Det har været rigtig, rigtig svært, for det har store omkostninger, siger Helge Albertsen.

Men det betyder meget, at Vestas og vindmølleindustrien har mange arbejdspladser i lokalområdet.

- Forudsætningen for de her arbejdspladser er, at vindmølleindustrien kan udvikle sig. Der er testfaciliteterne og udviklingen af nye modeller rigtig vigtig for Vestas og for vores fabrikker her, forklarer Helge Albertsen.

Men den forklaring er for tynd, mener Anna Hilden.

- Jeg synes, der mangler både rygrad og genitalier, hvis vi skal kalde det det, siger hun.

  • Anne Hilden (t.v.) og byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Helge Albertsen (S) mødes her i det område, hvor det er planen, at testcenteret skal etableres. (Foto: Thomas Bach Holm - DR Midt & Vest)
  • Anna Hildens gule hus ligger i forvejen ikke langt fra 11 vindmøller, der strækker sig 150 meter op mod himlen. Det er planen, at de skal erstattes af otte større møller. Sammen med dem vil der være solpaneler og et såkaldt power-to-x-anlæg, der kan omdanne strøm fra vind og sol til klimavenligt brændstof til skibe, lastbiler og industri. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
  • Vindenergi har siden 1980'erne genereret massevis af arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune og andre steder i Vestjylland. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
1 / 3

Risikerer at trække arbejdspladser ud af Danmark

Hos Vestas er det essentielt, at Lem Kær-projektet bliver gennemført. For hvis den grønne omstilling skal gennemføres, skal den grønne energi udvikles.

- Verden venter ikke på os. Hvis ikke det her skulle komme, så bliver vi tvunget til at gå uden for Danmarks grænser. Derfor vil vi gerne have det her til også at beskytte arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern og resten af Danmark, siger produktionsdirektør hos Vestas, Tommy Rahbek Nielsen.

Det er vanskeligt at opgøre præcis, hvor mange arbejdspladser der er affødt af vindindustrien i lokalområdet, men alene på Vestas' udviklingssite i Lem er der 400 medarbejdere. I alt har Vestas 2.000 arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune og 6.000 på landsplan.

Borgerne skal også have en fordel, vurderer konfliktmægler

Det er langt fra usædvanligt at store, nye tiltag som kæmpevindmøller, asylcentre eller motorveje, bliver mødt med modstand i et lokalområde, forklarer seniorforsker fra Aalborg Universitet Kristian Borch, der også er ekspert i konfliktmægling med særligt fokus på vedvarende energi.

Han peger på én vigtig knast, nemlig at de berørte borgere ikke umiddelbart har udsigt til selv at få noget væsentligt ud af det.

- Sædvanligvis ville man benytte sig af en mulighed for, at lokalsamfundet kan få del i noget af det, som vindmøllerne indtjener, så alle kan få noget ud af det. Men det her er i høj grad for Vestas’ skyld, siger Kristian Borch.

Hvis testcenteret skal være til at sluge for lokalsamfundet, skal støjkrav og andre regulativer naturligvis overholdes. Og så skal der penge på bordet, vurderer han.

- Det er jo ikke småpenge, og man kan jo også tilbyde mere, end loven foreskriver. Og så må man jo ind og finde ud af, hvad de her penge kan bruges til, så lokalområdet føler, at de får noget positivt ud af det, siger Kristian Borch.

Det er klokken 16.00 i eftermiddag, at byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune mødes for at drøfte udvidelsen af vindmølletestcenteret i Lem Kær.

Facebook
Twitter