Mundbind, handsker og håndsprit: Værnemidler for millioner står til at blive smidt ud

Lige nu ligger der coronaværnemidler for op mod 44 millioner kroner alene på Region Hovedstadens lager, som kan ende med at blive kasseret.

Region Hovedstaden har en overkapacitet på mellem 7,3 millioner og 13,5 millioner værnemidler. (Foto: (Grafik) Nathalie Nystad)

Da covid-19 kom til Danmark, opdagede myndighederne, at der ikke var nok værnemidler.

Derfor fik de travlt med at skaffe mundbind, handsker, dragter, håndsprit og andet, der kunne beskytte mod virus.

I dag er situationen en helt anden.

Alene på Region Hovedstadens lager er der lige nu op mod 13,5 millioner forskellige værnemidler, som der enten ikke er plads til, eller som når at udløbe, inden de bliver brugt.

Derfor har Styrelsen for Forsyningssikkerhed nu bedt regionen om at finde ud af, hvad der skal ske med værnemidlerne.

- Det, vi i samarbejde med regioner og kommuner har fokus på, er selvfølgelig at få nedbragt de her lagre og se, hvordan vi kan mindske antallet af værnemidler, som vi er nødt til at kassere, forklarer Lisbet Zilmer-Johns, der er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Værnemidlerne skal kasseres, fordi der er begrænset holdbarhed på dem.

- Det siger sig selv, at noget, som du skal have for munden, og som skal beskytte dig, har en holdbarhedsdato. Det er producenten, der skal vurdere, hvor længe de kan stå på mål for produktet. Så det er ikke bare noget, som man kan ændre ved, forklarer direktøren i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbeth Zilmer-Johns.

På et møde i forretningsudvalget i Region Hovedstaden i dag bliver politikerne orienteret om mulighederne for at skille sig af med værnemidlerne.

Flere af partierne håber, at det er muligt at sælge eller donere så mange af værnemidlerne som muligt, inden de bliver for gamle.

Region Hovedstaden skriver dog i sit oplæg til orienteringen, at man regner med, at en stor del af værnemidlerne vil blive kasseret.

Handlede i panik

Få måneder efter at covid-19 kom til landet blev Styrelsen for Forsyningssikkerhed oprettet.

Styrelsen skulle sikre, at Danmark havde de nødvendige lagre af værnemidler, og at samfundets beredskab i fremtidige kriser ville stå klar.

Men det var ikke nemt at regne ud, hvor meget der skulle købes ind, fortæller direktør Lisbeth Zilmer-Johns.

- Verdensmarkedet for værnemidler var under et markant pres. De øvrige europæiske lande manglede dem også. Og vi vidste ikke engang, hvad vi normalt brugte af de her værnemidler, så det var svært at beregne, hvor meget vi skulle bruge, siger hun.

Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, spredte der sig en panik i foråret og sensommeren 2020, hvor coronapandemien kom til Danmark.

- Vi finder ret hurtigt ud af, at vi ikke har nok værnemidler både til sundhedspersonale, men også til andre personer, og så kommer der simpelthen nogle signaler fra politikerne til embedsfolkene om, at nu skulle de få fyldt lagrene op, fortæller han.

Jes Søgaard mener, at der kom et stort politisk pres, som gjorde, at der blev indkøbt værnemidler i alt for stort omfang.

- Almindelige økonomiske standarder blev sat ud af kraft for en periode, og man brugte bare løs, siger han.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed ligger under Justitsministeriet, og ifølge minister Mattias Tesfaye (S), så foregik indkøbene i tæt samarbejde med styrelsen.

- Det er rigtigt, at det var vigtigt for os, at vi ikke skulle mangle værnemidler. Vi ville ikke være i en situation, hvor vores hospitaler ikke havde nok. Derfor købte vi ind, og vi købte også rigtig meget, lyder det fra ministeren.

Millioner af værnemidler

Lige nu er der mere end 30 millioner forskellige værnemidler på Region Hovedstadens lager.

Hvis forbruget i fremtiden bliver ligesom i hele 2021 vil der være knap 7,3 millioner værnemidler tilovers, men hvis forbruget fortsætter som i maj 2022, så vil der være 13,5 millioner værnemidler, som man skal skille sig af med.

- Det er rigtig ærgerligt, men vi skal passe på at stå her bagefter som mandagstræner og pege af, at man i en meget kaotisk situation gjorde, hvad man kunne, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) om tallene.

Bedre forsyningssikkerhed

Christoffer Buster Reinhard (Kons.) og Thomas Rohden (Rad.V.) fra Region Hovedstaden er enige om, at myndigheder og politikere handlede efter bedste evne tilbage i 2020.

Og de mener, at det her viser, hvor vigtigt det er, at der i fremtiden er lagre, der er fyldte og står klar.

- Det er selvfølgelig utrolig træls lige nu, men da vi manglede værnemidler, var det en meget værre situation, siger Thomas Rohden (Rad.V.) og fortsætter:

- Man kan selvfølgelig blive dygtigere til at have et bedre flow i sine værnemidler og sørge for løbende udskiftning, men jeg må også bare sige, at jeg vil hellere stå i en situation, hvor vi kommer til at købe lidt for meget end lidt for lidt.

Christoffer Buster Reinhard (Kons.) mener, man skal lære af situationen tilbage i 2020.

- Jeg synes, at vi skal have et langt større fokus på forsyningssikkerhed, og dermed have større lagre, sådan så vi kan tåle, at der kommer situationer som corona, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Region Hovedstaden eller fra regionrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Region Sjælland fortæller, at de ligeledes står til at have for mange værnemidler, men at de har ikke opgjort mængden.

Region Syddanmark kan derimod fortælle, at de anslår, at de har en overkapacitet på 30 procent, som de ikke kan nå at bruge.

(Artikel er opdateret med svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S)).