50 år siden i dag: Sådan fik Danmark sin første vej under vand

Den 6. maj 1969 rullede de første biler gennem Limfjordstunnelen.

Du tænker næppe over det til hverdag.

Men havde kloge hoveder gennem de sidste små hundrede år ikke bygget flere store broer og tunneler i Danmark – ja, så ville det være noget så bøvlet at komme frem og tilbage i vores temmelig vandrige land.

Tænk bare på rejsen over Lillebælt og Storebælt – og glem så i den forbindelse ikke turen over Limfjorden, der skiller Vendsyssel, Thy og Han Herred fra den øvrige del af Jylland og resten af Danmark.

Da man i 1930’erne byggede Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby, blev det nemlig hurtigt Danmarks mest befærdede hovedvej, og så tog man en stor beslutning.

Man byggede Danmarks første vej, der gik - ikke over - men under vandet, og i dag den 6. maj kan man så fejre Limfjordstunnelens 50-års jubilæum.

Siden dengang er flere tunneler kommet til, og i dag hjælpes bilister og tog helt eller delvist på rejsen ved både Øresund, Storebælt og Guldborgsund, og inden for kort tid vil byggeriet af verdens længste kombinerede vej og togforbindelse ved Femern sandsynligvis begynde.

Og selvom meget har ændret sig siden da, er teknikken stort set den samme.

Et kæmpestort hul i jorden

Arbejdet med at konstruere Limfjordstunnelen startede for alvor i januar 1966, hvor man begyndte at støbe de fem godt hundrede meter lange og 25.000 tons tunge betonkasser, der skulle bruges til at danne den sekssporede undervandsmotorvej.

Det skete godt ti kilometer fra der, hvor tunnelen skulle etableres – på det sted, der i dag udgør Østhavnen i Aalborg.

Her gravede man et kæmpestort hul, som skulle bruges til at bygge betonelementerne, inden de skulle bugseres ud i fjorden og sænkes ned og forbindes en for en.

For at holde hullet tør, så man kunne udnytte det som tørdok, knoklede 22 pumper i mange måneder for at pumpe vandet væk, indtil den dag hvor byggeriet af betonelementerne var færdige.

Et for et skulle de hundrede meter lange betonelementer sænkes ned på bunden af fjorden ud for land. (© Aalborg Stadsarkiv)

Konfliktbrødre mødtes på midten

Den 24. oktober 1968 var alle elementer så på plads, og de to byer var nu forbundet to steder på fjorden.

Den første, der officielt fik lov at gå gennem tunnelrøret, var den daværende borgmester i Aalborg Kommune, Thorvald Christensen.

Før man tog hul på anlægningen af selve vejen, skulle han mødes med Nørresundby-borgmester Robert Christiansen på den anden side for at markere, at der nu var passage gennem røret.

Det skete på det sted, hvor den nordlige ende af tunnelen blev koblet på rampen til Nørresundby, og mødet var ikke uden drillerier mellem de to byer, der gennem tiden har haft et rigtigt storebror-lillebrorforhold på både godt og ondt.

Da Thorvald Christensen efter at være gået gennem tunnelen fra Aalborg åbnede døren i Nørresundbys halvdel af tunnelen, rakte han hånden frem mod sin borgmesterkollega og sagde kækt ”Velkommen til Aalborg”.

Ville kongen nægte at skriver under?

Våbenhvile blev der heller ikke, da der var lagt asfalt i tunnelen, og byggeriet var klar til at blive indviet for bilisterne på årsdagen den 6. maj 1969.

Det var kort før kommunalsammenlægningen i 1970, som Nørresundby-borgmester Robert Christiansen (i hvert fald for Nørresundbys vedkommende) var imod, idet kommunen stod over for at blive lagt sammen med Aalborg.

I en artikel fra Politiken fra dagen efter indvielsen kan man læse, hvordan Nørresundby-borgmester Robert Christiansen ved lejligheden forsøgte at overtale kong Frederik 9. til at nægte at skrive under på loven om sammenlægning.

Men selvom Dronning Ingrid efter sigende havde sympati for Nørresundbys ønske, lykkedes det ikke Robert Christiansen at få sammenlægningen forhindret, og i 1970 blev de to kommuner til en.

Sløv saks til 4.000 kroner

Det var dog ikke den eneste kuriøse detalje fra åbningsdagen for tunnelen.

Dagen indeholdt også en meget speciel saks, som skulle bruges til at klippe indvielsesbåndet over.

Saksen kostede ikke mindre end 4.000 kroner (cirka 34.000 kroner i 2019-penge), og det skyldes, at den var udsmykket af den lokale kunster Bent Exner og faktisk var et reelt kunstværk.

Den meget fine saks blev ved samme lejlighed foræret til kongehuset som gave. (© Aalborg Stadsarkiv)

Saksen blev udstyret med lueforgyldt sterlingsølv, og i toppen placerede Bent Exner en todelt mønt bestående af navnetrækket fra henholdsvis Aalborg og Nørresundby samt ordet tunnel.

Når saksen stod åben, var de to navne adskilt, men når man trykkede sakseknivene sammen, forenedes to sider på symbolsk vis.

Særlig nem at håndtere blev saksen dog ikke, og som billederne nedenfor viser, havde Kong Frederik sit hyr med at få klippet båndet over.

VIDEO: Kongen med saksen i hånden på indvielsesdagen (videoen er uden lyd).

Borgmester forudså trængsel

Nu hvor Limfjordstunnelen stod færdig, kunne den eksisterende Limfjordsbro mellem Nørresundby og Aalborg endelig blive aflastet.

Det var dengang landets mest trafikerede hovedvejsstrækning med omkring 13.000 biler i døgnet.

I 1970 kørte der i gennemsnit 14.200 biler dagligt igennem tunnelen.

Og selvom det blev vurderet, at den maksimale kapacitet ville være på hele 80.000 biler i døgnet, frygtede Aalborg-borgmester Thorvald Christensen allerede dengang, at kapaciteten ville blive overskredet.

Derfor foreslog han en ny forbindelse.

- Jeg tror ikke, at tunnelen om en årrække er tilstrækkelig, og jeg ønsker, at det udvalg, der har gennemført den, må fortsætte med undersøgelser om yderligere en forbindelse over Limfjorden, sagde han på det tidspunkt.

En ny forbindelse på vej?

Borgmesterens forudsigelse blev for første gang krydset i 2016, og i mange år har størstedelen af de nordjyske politikere da også lagt pres på Folketinget for at få penge til en ny Limfjordsforbindelse.

Ikke mindst på grund af øgede trængselsproblemer i myldretiden.

Et skridt nærmere en ny forbindelse kom man så i marts i år, hvor den borgerlige regering med støtte fra Dansk Folkeparti præsenterede en ny plan for infrastruktur i Danmark.

- I vores plan har vi fundet midler til at lave en tredje Limfjordsforbindelse, lød det fra transportminister Ole Birk Olesen (LA), og siden har også oppositionsleder Mette Frederiksen (S) bakket op om planen, der kan føre til en ny Limfjordsforbindelse i omkring år 2030.

Utæt fra begyndelsen

Meget kan endnu ændre sig på den front, men sikkert er det, at Limfjordstunnelen også vil fragte millioner af biler frem og tilbage i de kommende år.

I 2017 nedsatte Vejdirektoratet en ekspertgruppe til at se på tunnelens holdbarhed, fordi tunnelen både er en smule utæt og har lukket vand ind siden det første leveår, og fordi den sandpude, som den nordlige del af tunnelen hviler på, hvert år får tunnelen til at sætte sig lidt.

Det kan true tunnelens levetid, men faktisk viser de foreløbige resultater af ekspertgruppens arbejde, at tunnelens tilstand er god.

- Den er faktisk bedre end forventet, siger chefkonsulent med ansvar for tunneller i Vejdirektoratet, Niels Christian Skov Iversen.

VIDEO: En af de største bekymringer gennem tiden har været, at biler skulle gå i stå i tunnelen og dermed blokere trafikken. Her demonstreres det, hvad man skal gøre, hvis man pludselig løber tør for brændstof.

Femernforbindelsen bliver en kopi

Når man siden har anlagt tunneler, og når man også skal gøre det i meget stor skala med den omkring 18 kilometer lange Femernforbindelse fra Danmark til Tyskland, så sker det faktisk efter samme princip som for 50 år siden, forklarer Niels Christian Skov Iversen.

- Man støber elementerne på land, så sejles hvert element ud til det sted, hvor tunnelen skal være, og så har man gravet en rende i havbunden, hvor man sænker elementerne ned og samler dem efterhånden, siger han.

Må tage hatten af

Overordnet set kan man dog kun nikke anerkendende til det arbejde, der blev lavet for 50 år siden, siger Niels Christian Skov Iversen:

- Med den teknologi, der var til rådighed, må man tage hatten af for den måde, man har anlagt Limfjordstunnelen på.

Nedkørselsrampen fra Nørresundby til Limfjordstunnelen set fra oven. (Foto: Janus Benjamin Jacobsen © DR Nyheder)

Hvordan en ny tredje forbindelse på tværs af Limfjorden ved Aalborg og Nørresundby skal se ud, er endnu ikke fastlagt.

Men foreløbigt ser det ud til, at Limfjordstunnelen kan få en tvilling – eller i hvert fald en halvtvilling.

Det er nemlig lagt op til en kombineret bro og sænketunnel.

Limfjordstunnelen bliver fejret i forbindelse med Aalborg Halvmarathon på søndag, hvor man vil få mulighed for at løbe og gå gennem tunnelen.

Kilder: Artiklen baserer sig på viden indsamlet i arkiverne hos DR, Politiken og Aalborg Stiftstidende (nu Nordjyske) samt interview og tal fra Vejdirektoratet.

Facebook
Twitter