59-årige Jørgen har fået frikort til et job i Rema 1000 – men han er en af de få socialt udsatte

Kun ganske få har indtil videre fået et socialt frikort, viser aktindsigt blandt landets kommuner.

Jørgen Lund får nu råd til ny dyne og pude, efter at han har fået et job med socialt frikort i Rema 1000. (© (c) privatfoto)

Jørgen Lund er 59 år gammel og beskriver sig selv som en skæv eksistens, der også har bokset med misbrug.

Han har været på kontanthjælp i omkring ti år – men med det sociale frikort har han nu fået mulighed for at tjene lidt ekstra penge på egen hånd.

Frikortet giver socialt udsatte, der er langt fra arbejdsmarkedet, mulighed for at tjene op til 20.000 kroner om året, uden at man bliver trukket i andre offentlige ydelser.

Og det kan Jørgen Lund bruge i Rema 1000, hvor han nu bidrager flere gange om ugen.

- Det er helt fantastisk, man har fundet på det. Nu får jeg råd til en ny pude og en ny dyne, siger han.

Hænger i starthullerne

Det er imidlertid kun ganske få, der har samme mulighed som Jørgen Lund.

Da Folketinget sidste sommer besluttede at indføre det sociale frikort, blev det anslået, at det ville blive anvendt af knap 4.000 personer årligt.

Men siden 1. januar, hvor kortet blev taget i brug, har man kun fået 137 ansøgninger i de 81 af landets 98 kommuner, som har svaret på en aktindsigt foretaget af DR Nordjylland.

Selvom ordningen er relativt ny, er det for få, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

- Jeg tror, man må sige, at kommunerne generelt ikke har været hurtige nok ude af starthullerne i forhold til de borgere, der skal visiteres til frikortet og i forhold til de virksomheder, som har småjobs, de gerne vil have klaret, siger han.

Hus Forbi-sælgere er det gode eksempel

Det er kommunerne selv, der skal finde ud af, hvem det vil være relevant at få til at søge om et frikort.

Og her er kommunerne nødt til at være mere skarpe, mener Jann Sjursen.

Man kan nemlig ikke regne med, at de socialt udsatte kommer af sig selv.

- Det er udsatte borgere, der ofte lever et kaotisk liv. Men det er ikke det samme som, at socialt udsatte ikke gider arbejde. Tænk bare på de Hus Forbi-sælgere, der stiller op friskt og frejdigt og sælger deres gode avis. Det er jo et klokkeklart eksempel på, at udsatte også gerne vil tage småjobs, når det er muligt, siger han.

- Man bliver værdsat

For Jørgen Lund var det den mulighed, han havde ventet på.

Han har været i fleksjobforløb, men uden at det rigtigt kom til at fungere.

Jobbet med socialt frikort i Rema 1000 passer ham til gengæld rigtig godt.

- Man bliver værdsat. Går vi 20 år tilbage, har jeg selv haft 20 ansatte, så jeg kender godt det her og ved, hvordan man skal opføre sig og afslutte sit arbejde på pæn vis, inden man går, fortæller han.

Faktisk var Jørgen Lund efter eget udsagn den første i Viborg Kommune til at få et socialt frikort.

Viborg Kommune er sammen med Kolding Kommune nogle af de få kommuner, der på nuværende tidspunkt har fået gode resultater ud af ordningen.

I Viborg Kommune har man allerede bevilget 30 sociale frikort, og yderligere fem ansøgninger er på vej til at blive godkendt.

Det praktiske skal være i orden

Succesen kommer ikke bag på arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune, Charlotte Burvil.

Her har man arbejdet målrettet med at finde frem til de rette brugere af ordningen og har for eksempel valgt at forankre det sociale frikort i arbejdsmarkedsafdelingen og ikke i socialforvaltningen, som måske ville være oplagt.

- Her har vi en kæmpe kontaktflade med alle kontanthjælpsmodtagerne, så derfor har vi nok også den bedste evne til at spotte, hvem der vil være omfattet af ordningen, siger hun.

I det hele taget handler det om at få gjort det så smidigt som muligt for både kommuner, virksomheder og socialt udsatte, hvis man vi have ordningen til at virke, mener Jann Sjursen.

Langsommere end troet og håbet

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man ikke enig i, at kommunerne generelt har været sløje til at få de sociale frikort ud at virke.

Borgmester i Roskilde Kommune og formand for KL's Socialudvalg Joy Mogensen (S) hæfter sig ved, at kommunerne ikke har fået penge til at sætte ordningen i gang, som det ellers var ønsket.

- Det, som vi rejste over for Folketinget, da de vedtog den her rigtig gode ordning, som vi fuldt støtter, var, at vi for at kunne klæde vores sagsbehandlere ordentligt på og lave det opsøgende arbejde i forhold til virksomheder, organisationer og borgere, havde brug for ressourcer til det.

- Det har Folketinget ikke givet os. Det vil sige, at vi skal gøre det, samtidig med at vi gør alt muligt andet, og det er det, der gør, at det desværre går langsommere, end vi havde troet og håbet på, siger hun.

Ingen skal piskes i job

Joy Mogensen forsikrer desuden om, at ingen socialt udsatte skal frygte at blive pisket i beskæftigelse, hvis det viser sig, at de kan tage nogle småjobs.

- Hvis man får det bedre, så man kan få et mere almindeligt arbejde, så tror jeg da, at alle vil være interesserede i det. Det vil jo bare være en succeshistorie. Men for kommunerne er det ikke noget med, at vi skal ud og svinge pisken.

- Tanken med det her frikort er netop at give dem, der ellers ikke passer ind i nogen andre ordninger, en mulighed for at komme ind og blive en del af et fællesskab.

Facebook
Twitter