9-årig pige dræbt i traktorulykke ved skole

En pige har ved middagstid mistet livet ved en ulykke nær Gug Skole i udkanten af Aalborg.

Traktoren blev ført af en 23-årig mand. (Foto: Uffe Bregendahl © DR Nyheder)

En tragisk ulykke har her ved middagstid ramt Nordjylland, hvor en pige på ni år er blevet dræbt.

Pigen befandt sig ifølge Nordjyllands Politi i et buskads nær skolen, da hun blev påkørt af en traktor med påmonteret buskrydder, som var i gang med at udføre et stykke arbejde på skolens område.

Politi og redningsmandskab blev med det samme sendt ud til skolen, men de kunne konstatere, at pigen fra Gug Skole var død som følge af ulykken.

Nordjyllands Politi er lige nu ved at foretage en undersøgelse af omstændighederne omkring ulykken.

- Sammen med arbejdstilsynet og skoleforvaltningen er ved vi ved at undersøge forholdene derude, og det skal så være med til at klarlægge, hvad det er, der er sket, siger Anders Uhrskov, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.

- Det vores undersøgelser indtil videre har afdækket er, at det sker i forbindelse med børnenes leg på stedet.

  • Det var her i buskadset, at ulykken skete. (Foto: Rasmus Jungersen © DR Nórdjylland)
  • Traktoren skulle rydde på i buskadset med en påmonteret budskrydder. (Foto: DR Nordjylland)
  • Politiet er nu ved at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske. (Foto: DR Nordjylland)
  • Traktoren blev ført af en 23-årig mand. (Foto: Rasmus Jungersen © DR Nórdjylland)
  • (Foto: DR Nordjylland)
1 / 5

Traktoren blev ført af en 23-årig mand.

Konstitueret skoledirektør i Aalborg Kommune, Jakob Ryttersgaard, er til stede på Gug Skole, hvor der klokken 17 her til eftermiddag er informationsmøde.

Han fortæller, at der også har været udsendt et kriseteam til skolen bestående af blandt andet Falck Healthcare.

Kommunen vil nu kigge på, om alle regler er overholdt i forhold til arbejdet, som førte til ulykken.

- Vi vil selvfølgelig have øje for om de procedurer, der er på skolen i forbindelse med det her, er fulgt, siger han.

Arbejdstilsynet vil ikke udtale sig i sagen før efter weekenden.

Opdateret 4.3.2019: Pigen, der omkom ved ulykken, er ni og ikke ti år, som politiet først oplyste. Det er nu rettet.

Facebook
Twitter