Aabybro Mejeri politianmeldt

EU godkender ikke mejeriets energitætte is.

Opfedende is til patienter på sygehuse (Foto: Christine Nørgaard © DR Nordjylland)

Aabybro Mejeri er blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen, fordi mejeriets ejer, Niels Henrik Lindhardt, nægter at betale en bøde på 10.000 kroner.

Det lille mejeri må nemlig ikke kalde den is, som de producerer til underernærede patienter "Energitæt".

En ny EU-forordning sætter regler for, hvad man må skrive, og hvad man må ikke må skrive på sine produkter - og navnet "Energitæt" er ikke med i det fine selskab.

- Jeg føler, at jeg har fået et barn med et rigtig godt navn, og når det barn skal konfirmeres kommer myndighederne og siger, at man skal finde et nyt navn, siger Niels Henrik Lindhardt.

Mejeriforeningen har stillet en advokat til rådighed, og Niels Henrik Lindhardt ser frem til en dommers afgørelse.

Facebook
Twitter