Aalborg-professor er på sort liste hos de ukrainske myndigheder

Professoren afviser at have prorussiske holdninger og tages i forsvar af rektor.

De ukrainske myndigheder har udpeget 72 personer, som efter deres opfattelse bakker op om russisk propaganda og det russiske narrativ om krigen i Ukraine. (Foto: © EVGENIA NOVOZHENINA, Ritzau Scanpix)

En professor fra Aalborg Universitet er havnet på en liste med i alt 72 personer, som de ukrainske myndigheder anser som støtter af den russiske udlægning af krigen i Ukraine.

Professoren, Li Xing, har kinesisk baggrund, men har været på Aalborg Universitet i de seneste ti år, hvor han er tilknyttet Institut for Politik og Samfund og tidligere har modtaget prisen som årets underviser på sit område.

Ifølge Center for Modvirkning af Desinformation under Ukraines Nationale Sikkerhedsråd bakker Li Xing op om den russiske fortælling om krigen og er "prorussisk", fordi han har udtrykt skepsis om virkningen af de sanktioner, der er indført for at standse Ruslands invasion.

Men det er ikke korrekt, lyder det fra Li Xing.

- Jeg er ikke prorussisk, siger han og understreger, at han er imod krigen.

listen finder man en broget gruppe af navne, som blandt andet tæller to højrenationale franske politikere i form af de tidligere præsidentkandidater Marine Le Pen og Éric Zemmour, der er blevet kaldt Frankrigs svar på Donald Trump.

Listen inkluderer også den konservative senator Rand Paul, der ene mand har stillet sig i vejen for en amerikansk hjælpepakke på 40 milliarder dollar til Ukraine.

Dertil kommer flere akademikere, som for eksempel den amerikanske professor John Mearsheimer, der har besøgt flere universiteter i Danmark og er en erklæret kritiker af den amerikanske udenrigspolitik, hvor han blandt andet har kritiseret USA’s tætte bånd til Israel.

Deltog i videoseminar hos tænketank

På listen er der i alt fire navne med dansk tilknytning.

Fælles for dem er ifølge Li Xing, at de sidst i maj deltog på et videoseminar arrangeret af den politiske tænketank Schiller Instituttet i København.

Seminaret handlede om alternativer til den aktuelle sikkerhedspolitiske struktur i verden, som efter instituttets opfattelse ikke skaber fred, men spændinger mellem lande, fordi verden deles op i lande, der enten er medlemmer eller ikke er medlemmer af Nato.

Ifølge Li Xing handlede konferencen ikke direkte om krigen i Ukraine, men han er sikker på, at deltagelse på konferencen er en væsentlig årsag til, at han og flere andre nu er havnet på ukrainernes liste.

Li Xing bekræfter over for DR, at han er kritisk over for, om sanktionerne mod Rusland virker, som det var tiltænkt, fordi mange lande fortsat er dybt afhængige af russisk gas og olie, og fordi sanktionerne kan risikere at ramme EU-lande hårdere end Rusland.

Han siger også, at udvidelsen af forsvarsalliancen Nato kan have været en afgørende faktor for, at Rusland er gået ind i Ukraine, men at det kun er en af mange faktorer, der har spillet ind.

Li Xing siger, at hans synspunkter alene bygger på hans akademiske arbejde og på analyser af krigen, som deles af flere af hans kollegaer på andre universiteter i hele verden.

- Der er alene tale om faglige betragtninger, siger Li Xing.

Professor: Skør reaktion

Li Xing mener, det er udtryk for anti-demokratiske metoder, når de ukrainske myndigheder oplister og udstiller personer, der forsøger at tegne et andet og mere nuanceret billede af konflikten.

Det kan være et forsøg på at få disse personer til at holde sig ude af debatten eller at få dem til at moderere deres synspunkter, mener han.

Og det er et grundlæggende brud på forskeres ret til at tænke og tale frit, siger han:

- På den her måde bliver enhver kritik af Ukraine betragtet som prorussisk. Det er skørt.

- Når vi siger, at krigen er mere kompleks end som så, er det ikke for at give nogen form for kredit til Ruslands invasion. Vi er alle enige om, at det er et brud på international lov at angribe en suveræn stat. Men vi mener, at årsagen til krigen er meget mere kompliceret, end det bliver fremstillet.

Li Xing har undervist på Aalborg Universitet i ti år og har boet i Danmark i en lang årrække. (© Aalborg Universitet)

Udover deltagelse ved Schiller Instituttets seminar har Li Xing for nylig skrevet et indlæg i South China Morning Post, hvor han forsøger at forklare, hvorfor Kina ikke er kommet med en klar fordømmelse af Ruslands invasion i Ukraine.

En årsag til det er ifølge Li Xing, at Kina på længere sigt føler sig truet af Vesten, og at det kinesiske styre ikke kun ser ulemper i en situation, hvor Vestens indflydelse i verden svækkes, fordi krigen også rammer her.

Igen er det ikke et forsøg på at forsvare Kina, men at forstå hvorfor de gør, som de gør, understreger han.

- Som akademiker er det eneste jeg prøver at finde frem til sandheden omkring krigen og at give en forklaring, siger Li Xing.

Rektor forsvarer sin professor

På Aalborg Universitet giver Ukraines sortlistning af Li Xing ikke anledning til at tvivle på professorens evner eller intentioner i forhold til at udtale sig om konflikten.

Så længe professorens udtalelser er baseret på videnskabeligt arbejde og ikke på personlige holdninger, så er det vigtigt at kunne sige, hvad man mener, lyder det fra rektor Per Michael Johansen.

- Selvom det er en meget uheldig og forfærdelig konflikt i Ukraine, så skal det jo ikke bremse forskerne i at kunne fremføre de forskningsresultater, de har skabt på et forskningsfagligt grundlag, siger han.

Per Michael Johansen siger, at man aldrig tidligere har stået i en situation, hvor en medarbejder, som har optrådt på en konference, er blevet sortlistet af et andet land, og at han er usikker på, hvad det konkret kan have af betydning.

Hvis ukrainerne ringer, er han dog klar til at forsvare sin medarbejder.

- Det er jo klart, at han har brug for, at vi siger til ham: Du skal ikke være nervøs, så længe du holder dig på dydens smalle sti. Det vil sige, at så længe det er frembragt på et forskningsmæssigt grundlag, så er det klart, at så støtter vi som universitet op.

- Hvis der skulle komme en henvendelse fra de ukrainske myndigheder, så vil jeg selvfølgelig tage en drøftelse med de ukrainske myndigheder, der måtte have nogle synspunkter på den forskning, vi bedriver på universitetet, siger Per Michael Johansen.

Det siger I til Li Xing, men har I som universitet også brug for at række ud til nogen for at tage afstand til den her sortlistning?

- Nej, ikke umiddelbart som sagen foreligger nu. Som jeg sagde før, hvis de ukrainske myndigheder henvender sig til os, så tager vi en drøftelse af den sag og deres konkrete synspunkter og baggrunden for, at de mener, at de forskere, der deltog i den konference, skal opføres på en liste.

Kommer I til at gøre noget anderledes, og skal I være mere opmærksomme på Li Xing?

- Nej, det tror jeg ikke, vi skal. For at gentage mig selv, så længe man holder sig på dydens smalle sti og udtaler sig på et forskningsfagligt grundlag, så har man ikke kun ret, men også pligt til at udveksle den forskning, man laver med det omgivne samfund, og det er jo det, der sker på for eksempel konferencer, siger Per Michael Johansen.

I DR har vi kontaktet de ukrainske myndigheder for at få vide, hvorfor de har udgivet en liste, som inkluderer Aalborg-professoren Li Xing. Vi vil også gerne vide, hvilke konsekvenser de mener, det bør have, at man står på listen.

De ukrainske myndigheder er endnu ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.