Aalborg Universitet mister en af sine største uddannelser

Det statslige Akkrediteringsråd godkender ikke længere den 30-år gamle uddannelse, Humanistisk Informatik. Uddannelsen optager årligt 190 studerende.

Tidligere har Aalborg Universitet optaget så mange på Humanistisk Informatik, at de studerende klagede over pladsmangel. Men det er siden rettet ind, siger rektoren. (Foto: Gry Brøndum)

En af de største uddannelser på Aalborg Universitet, Humanistisk Informatik, bliver nedlagt.Det statslige Akkrediteringsråd har afvist at godkende den knap 30 år gamle uddannelse.Det betyder, at det er slut med at optage nye studerende på bachelordelen. Kandidatuddannelserne får lov at bestå med en prøvetid på to år.Dermed mister universitetet 190 studieplader per årgang.

Rektor er uforståendeRektor Per Michael Johansen er både forbavset og uforstående overfor beslutningen, der efter hans mening er truffet på et meget spinkelt grundlag.Vi står med en uddannelse, hvor de studerende får job, arbejdsgiverne er glade for det produkt, de får og endelig så er karaktergennemsnittet lidt højere end på de humanistiske uddannelser andre steder i landetPer Michael Johansen, rektor Aalborg Universitet- Vi står med en uddannelse, hvor de studerende får job, arbejdsgiverne er glade for det produkt de får og endelig så er karaktergennemsnittet lidt højere end på de humanistiske uddannelser andre steder i landet, siger Per Michael Johansen.Heller ikke de studerende kan forstå, at akkrediteringsrådet har afvist at godkende uddannelsen Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet.- Vi stiller os meget kritiske overfor beslutningen, og vi kommer selvfølgelig til at presse på for, at uddannelsen ikke bliver nedlagt, lyder det fra Studentersamfundets uddannelsespolitiske ordfører, Michael Trabjerg.

Har rettet ind efter kritikHumanistisk Informatik har tidligere fået kritik for, at niveauet på uddannelsen var for lavt. Det har universitetet ifølge rektoren forsøgt at imødekomme, blandt andet ved at skære ned på antallet af studerende og ansætte en række nye forskere til at undervise.Heller ikke det radikale byrådsmedlem i Aalborg, Daniel Nyboe Andersen forstår beslutningen og vil tage den op med sin partifælle,  uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (Rad.V).- Jeg har da tænkt mig at spørge ministeren, om det virkelig er noget, hun synes, er en god ide. Eller om det er noget, vi kan overtale hende til at overveje en ekstra gang, siger byrådspolitikeren.Har eksisteret siden 1985Humanistisk Informatik er en medie- og kommunikationsuddannelse, der har været på Aalborg Universitet siden 1985.Den består af en tre-årig bacheloruddannelse og en to-årig kandidatoverbygning. Og det er altså bacheloruddannelsen, som Akkrediteringsrådet har valgt ikke at godkende, mens kandidatuddannelsen er betinget akkrediteret.Beslutning kan ikke ændresIfølge formanden for Akkrediteringsrådet kan der ikke ændres på afgørelsen om, at Aalborg Universitet fra næste år skal nedlægge en af sine største uddannelser - Humanistisk Informatik. - Beslutningen kan ikke ankes. Det er en faglig beslutning, som vi har truffet uafhængigt af ministeriet, siger Per Christensen. Universitetets eneste mulighed for at klage er, hvis de mener, der er sket fejl i selve behandlingen af sagen, forklarer han. Men afgørelsen kan under alle omstændigheder ikke ændres, understreger han.  Fredag modtager Aalborg Universitet den endelige begrundelse, og herefter skal de i samarbejde med Undervisningsministeriet have afviklet uddannelsen. De studerende, der allerede går på uddannelsen, får lov til at afslutte den.  

Facebook
Twitter