Advokater får flere arvesager efter tv-serie

Nordjyske advokater får flere arvesager i kølvandet på tv-spil og tv-serie om arvestrid.

TV-spillet Arvingerne og TV-dokumentaren "Til arven os skiller" har fået flere til at skrive testamente hos de advokaterne. (© DR)

Nordjyske advokater oplever en stigning i interessen for arvesager efter DR har sat fokus på emnet de sidste uger.

Hos advokatfirmaet Børge Nielsen, kan advokat med arveret som speciale, Peder Fihl se, at medierne påvirker interessen for hans arbejde.

-Der er ingen tvivl om. at det altid skaber mere interesse. når der er en offentlig omtale, som det her om arveret, siger han.

Særligt mange henvendelser i år

Ifølge advokat Helle Birgitte Jensen fra advokat firmaet Vingaardhus er der altid flere henvendelser om testamenter omkring årsskiftet, men der er særligt mange henvendelser i år.

Ved Advodan i Aalborg mener advokat Hanne Bruun Jacobsen, at der i vores samfund, er alt for lidt fokus på arv.

Det kan blive et problem i moderne familier med delebørn, hvor det ikke er ligetil, hvem der arver efter en afdød.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter