Aktionærforening fraråder bankkøb

Aktionærene i Nordjyske Bank besluttede i går, at man skal byde på Nørresundby Bank. Men buddet er alt for højt, mener Aktionærforeningen.

Aktionærene i Nordjyske Bank besuttede i går at man skal byde på Nørresundby Bank. Men buddet er alt for højt, mener Aktionærforeningen. (© Nordjyske Bank)

Tilbuddet på Nørresundby Bank fra Nordjyske Bank lyder på 335 kr. plus en aktie i Nordjyske Bank svarende til omkring 450 kr. i alt.

Men det er alt for dyrt. Sådan lyder det fra Dansk Aktionærforening, der

fraråder
Nordjyske Bank at købe Nørresundby Bank.

- Man skal af med en frygtelig masse penge, siger Niels Aage Larsen fra Dansk Aktionærforening.

Udvandet kapital

Tirsdag aften stemte aktionærerne i Nordjyske Bank ja til at købe Nørresundby Bank, men Dansk Aktionærforening mener ikke, at det er en god idé. Efter en budkrig mellem Spar Nord og Nordjyske Bank, der begge vil købe Nørresundby Bank, er prisen nemlig blevet for høj, lyder det.

- Vi kan ikke anbefale at købe den, for den er meget dyr. Og det vil sige, at aktionærene i Nordjyske Bank får jo udvandet deres aktiekapital, fordi aktierne bliver mindre værd.

Har betalt prisen

Det koster omkring to milliarder kroner at købe Nørresundby Bank. For at få penge til købet skal Nordjyske Bank skaffe 700 millioner kroner, som de låner af Jyske Bank. Hans Jørgen Kaptain, der er bestyrelsesformand i Nordjyske Bank mener ikke, at prisen er for høj.

- Vi har betalt prisen for Nørresundby Bank. Det er ikke billigt. Så må vi vise, at Nørresundby Bank kan tilføre den

indtægt
til den fælles bank, så den investering vi laver, den kan forrente sig.

Nu er det op til aktionærerne i Nørresundby Bank at beslutte, om de vil takke ja.

Facebook
Twitter