I en værkstedshal i et industriområde i Aalborg er 24-årige Nikolaj Andersen i gang med at skille en brugt kørestol ad. En ældre sag, der er doneret af et lokalt hospital. Det meste af den er i dårlig stand, men hjulene fungerer og kan bruges som reservedele.

Nikolai Andersen har været arbejdsløs i to et halvt år. Han fik en studentereksamen som 19-årig, men har siden da stået i stampe uden rigtig at komme i arbejde eller uddannelse.

Det var tabet af et nærtstående familiemedlem, der væltede Nikolaj Andersens verden og spændte ben for den drøm, han havde om at blive fysioterapeut.

- Jeg gennemførte HHX, men kunne ikke koncentrere mig. Og jeg endte med at få et lavt snit. Da jeg så mistede et familiemedlem, begyndte det rigtig at gå ned ad bakke. Og jeg kom bare aldrig videre, siger Nikolai Andersen.

Han er en af de 25 kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der arbejder med at reparere og på anden vis klargøre brugt og nyt hospitalsudstyr på værkstedet i Aalborg.

Det har han gjort i snart tre måneder som deltager i det aktiveringsprojekt, Aalborg Kommune har valgt at kalde Håndværkerprojektet.

Deltagere normalt svære at fastholde

Som det eneste sted i landet indsamler, rengør og renoverer langtidsledige borgere brugt medicinsk udstyr, som siden sendes til sygehuse i en række af verdenens fattigste lande.

Formålet med Håndværkerprojektet er først og fremmest at give meningsfuldt arbejde til nogle af Aalborg Kommunes mest udsatte, ledige borgere for derigennem at gøre dem klar til at træde ind på arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Det fortæller projektleder Ole Thulstrup.

- Flere af vores folk er på den anden side af 50 år, nogle har misbrugsproblemer og en del lider af psykiske sygdomme som ADHD og depression. Fælles for dem er, at de har været uden beskæftigelse i flere år og er meget svære at fastholde i de sædvanlige aktiveringstilbud, siger han.

Projektdeltagerne samler brugt hospitalsudstyr som kørestole, operationssenge og ultralydsscannere ind på en række af landets regionshospitaler, når de skifter deres udstyr ud med nyere modeller. De aktiverede rengør og reparerer så udstyret, så det igen kan gøre nytte.

Aktivering med et højere formål

Det udstyr, de aktiverede i Håndværkerprojektet har gjort klar til genbrug, bliver pakket i transportcontainere og sendt af sted til fx Afghanistan, Bolivia og Tanzania, hvor danske velgørenhedsorganisationer sørger for, at det kommer ud på de hospitaler, som har allermest brug for det.

Et af de hospitaler er Bukoba Town Health Center i det nordlige Tanzania, hvor den72-årige landmand Ernesti Lucas er indlagt. Han har så godt som mistet synet til en øjensygdom. Men han skal forhåbentlig snart op i den operationsseng, Håndværkerprojektet har sendt til hospitalet.

- Det betyder meget for mig at kunne blive behandlet her. Jeg har 14 børn, nogle af dem er små, og jeg er vores families eneste forsørger, siger Ernesti Lucas.

- Nogen har det værre end mig

En anden deltager i Håndværkerprojektet er 30-årige Kenneth Møller Nielsen fra Nørresundby nær Aalborg. Depression har flere gange fået ham til at bukke under og miste sit job. I dag er han på vej i praktik som altmuligmand. Det at hjælpe andre har hjulpet ham dertil.

- Det motiverer mig meget at vide, at jeg gør noget for nogen, der har det værre end mig selv. Det gør, at jeg kan presse mig hårdere end normalt, siger han.

Det, at fattige borgere i ulandene er afhængige af projektdeltagerne, er med til at give dem større selvtillid og få dem af sted om morgenen, mener Peter Attrup, der er medarbejder- og værkstedsansvarlig hos Håndværkerprojektet.

Det er med til at bygge dem op med faglig stolthed og opbygger også deres evne til at passe et job, mener han.

- De ved, at der er folk i ulandene, som har behov for behandling for sygdomme og skader. Og de ved, at deres arbejde er med til at sikre de mennesker behandling. Det får dem ud af sengen om morgenen. Og det sætter deres egne udfordringer i perspektiv, siger han.

En tredjedel kommer videre

Omkring en tredjedel af deltagerne i Håndværkerprojektet kommer i uddannelse eller job efter et forløb.

Det gælder også projektdeltager Nikolaj Andersen, der skal begynde på industritekniker-uddannelsen på Tech College Aalborg. Et valg, han håber, kan sikre en fast løn fremover.

- Det tager nogle år, og så kan jeg forhåbentlig komme i job. Det er et fag, hvor der er masser af arbejde. Så mon ikke det går. Det skal det, siger han.