Alene i et stort hus: Ældre bliver boende, selvom de måske gjorde bedst i at flytte

Der er flere ældre og færre børn i landets parcelhuskvarterer.

Når børnene flytter og ægtefællen dør, kommer der ofte værelser og rum i overskud. Alligevel bliver mange ældre boende i deres gamle hus. (© Grafik: Signe Heiredal - DR Nordjylland)

Besøger man et af landets parcelhuskvarterer, vil man blive mødt af færre legende børn på vejene end tidligere.

En stor del af parcelhusene bebos nemlig af ældre, enlige eller familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

Ifølge Statens Bygningsforskningsinstituts opgørelse over to tredjedele af alle landets parcelhuse er godt halvdelen af landets 1,3 millioner parcelhuse beboet af ældre, enlige eller par hvor børnene er flyttet hjemmefra.

Men det kan være en udfordring at bo alene i et stort hus i en høj alder, mener forskere og en ejendomsmægler.

Et hus fyldt med minder

70-årige Ketty Christensen er en af de ældre, der har valgt at blive boende alene i familiens store parcelhus i Vester Hornum.

Familien har boet i huset siden 1973, dengang var kvarteret nyt. Gennem tiden er familiens børn flyttet ud og blevet voksne, og for 11 år siden døde Kettys mand.

Ketty Christensen har da også overvejet at skifte parcelhuset ud med en mindre bolig, men så længe hun har energien til at klare de daglige gøremål, bliver hun boende.

- Jeg har boet her i alle årene, og det er jo mit hjem. Så jeg vil blive boende, så længe jeg kan holde ud at passe det hele og ikke skal hyre hjælp udefra. Der er jo noget at rykke i, så jeg keder mig ikke, siger Ketty Christensen.

Udover at hjemmet har dannet ramme om et langt familieliv, så er det også nabofælleskabet, der holder Ketty fra at flytte.

- Jeg har nogle gode naboer, der gerne vil hjælpe, hvis der er noget, der skal ordnes. De er guld værd. Hvis jeg flyttede, ville jeg skulle lære nogen nye mennesker at kende. Det ville nok ikke være noget problem, men det er lidt som at blive rykket op med rode, siger Ketty.

Ketty Christensen, der stadig bor i familiens parcelhus, har indrettet et af værelserne til, når børnebørnene er på besøg. (Foto: christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

Selvom der kan være mange minder forbundet med de mursten, man har opfostret sin familie i, kan der være visse problemer forbundet med at blive boende i parcelhuset.

For parcelhusene er bygget med børnefamilier for øje, så boligformen passer ikke længere til det liv, der leves indenfor de fire vægge, forklarer Mette Mechlenborg, forsker ved Statens Bygningsforskningsinstitution.

- Et parcelhus er en familiebolig, så når man ikke længere har børn, vil der være en masse kvadratmeter, man ikke længere bruger.

Socialt ekskluderet

Tomme værelser betyder måske ikke meget for den enkelte, men det gør det, hvis det sociale liv, der var forbundet med livet som børnefamilie, ikke er blevet udskiftet. Sådan kan det nemt gå, hvis man bor som ældre bor alene.

- Man kan føle sig socialt ekskluderet, for der kan være langt til de sociale fællesskaber, når man for eksempel ikke længere har sine børn, der spiller badminton, og man kan stå og kigge på dem oppe i hallen, siger Mette Mechlenborg.

Udover, at det kan være svært at pleje det sociale liv, forklarer Mette Mechlenborg, at de ældre sjældent er lige så gode som yngre beboere til at få vedligeholdt og forbedret husene.

Det kan koste penge både på energiudgifterne nu og her, men også når huset engang skal sælges, hvis det ikke er ordentligt vedligeholdt.

Slidte huse

Netop det, at de ældre beboere ikke altid er lige så gode til at få malet gavlen og renset tagrenden, kan ejendomsmægler Tom Pedersen se, når han formidler salg af livslange familiehjem i Hadsund.

- En person oppe i alderen, er jo ikke på samme måde gearet til at renovere og sætte i stand, og det giver ikke så meget mening at lave de store forbedringer, når børnene er fløjet fra reden, siger Tom Pedersen.

Når Tom Pedersen møder de ældre boligejere, oplever han, at de oftest selv har taget beslutningen om at flytte fra boligen. Det vil de selv bestemme.

Men når han møder personer, der på grund af en fremskreden alder er begyndt at overveje at sælge og flytte, opfordrer han dem til at gøre det, også selvom de stadig er forholdsvist friske.

- Jeg plejer at sige til dem i den tredje alder: 'Er det ikke rarest at få lov til at flytte, mens du selv kan pakke flyttekasserne?' Det der med at flytte, det skal man gøre, når man har lysten og modet, og når det passer en selv, siger han.

Andre boligformer

Udover, at det kan påvirke beboerne på den sociale front og selve husets stand, kan det også koste mere arbejde for kommunen, hvis de ældre er spredt i mange forskellige parcelhuskvarterer.

Mette Mechlenborg mener, at det ville kunne lette kommunens hjemmehjælp, hvis man får de ældre samlet lidt mere.

- Fra et kommunalt perspektiv kan der være god økonomi at kigge på, om man skulle tilbyde boligformer, der er mindre spredt. Det ville kunne spare velfærdssamfundet for, at man skal køre ud til dem for at hjælpe dem med mad og rengøring, siger Mette Mechlenborg.

Dermed siger hun ikke, at de ældre skal flytte på plejehjem, men opfordrer blot kommunerne til at overveje at tilbyde de ældre borgere en boligform, der passer deres livssituation bedre.

- Man skal tilbyde dem alternative boligformer, som går lige præcis til det at være ældre. Man vil gerne være tæt på fællesskaberne og velfærdsfunktioner, men stadig gerne have nogle af de kvaliteter, der knytter sig til at have hus med have, hvor man kan trække sig tilbage og passe nogle blomster – men til gengæld slippe for at vedligeholde taget, siger hun.

Facebook
Twitter