Ali er læge og i praktik uden løn: 'Jeg kan ikke forestille mig at sidde hjemme'

Udenlandske læger står i kø til prøve, der giver lov til at praktisere i Danmark.

- Jeg er blevet taget rigtig godt imod og har fået opkvalificeret min viden. Jeg har lært en masse dansk og fået et godt indblik i den danske sygehuskultur, hvor samarbejde og relationer er vigtige, siger Ali Alzubaidi.

Hver morgen mødes læger og sygeplejersker på Aalborg Universitetshospitals ortopædkirurgiske afdeling for at diskutere dagens patienter.

På en stol ved bordet sidder en usædvanlig praktikant og tager noter om knoglebrud, amputationer og diskusprolapser. Faktisk er Ali Alzubaidi den første af sin slags på sygehuset.

Ali er uddannet læge fra Irak. Men han må endnu ikke arbejde som læge her i landet. Han er nemlig én af de udenlandske læger, der står i kø for at få den eksamen, der giver lov til at praktisere i Danmark.

Men i stedet for at sidde derhjemme og vente et halvt år på sin sidste eksamen, skrev Ali Alzubaidi en ansøgning til hospitalet i Aalborg og bad om at komme i praktik.

- Hvorfor skal jeg blive hjemme? Jeg kan ikke forestille mig at sidde hjemme og spilde seks måneder af mit liv uden at lave noget. Det er spild af ressourcer, tid og penge, siger han.

'Vi burde påtage os ansvar'

Ali Alzubaidi har boet snart to år i Danmark. Han har bestået alle de prøver, der skal krydses af, før man må arbejde som læge i Danmark. Nu mangler han bare den sidste praktiske eksamen.

Den afholdes to gange årligt. Sidste år var der henholdsvis 61 og 78 tilmeldinger til eksamenen. Men kun 36 pladser.

På Aalborg Universitetshospital havde man aldrig modtaget en ansøgning om at komme i praktik fra en udenlandsk læge i Ali Alzubaidis situation.

Men da ansøgningen landede, og hospitalet havde afholdt den første samtale med Ali, var det klart, at praktikken skulle sættes i gang, forklarer Trine Guldberg, der er uddannelsesansvarlig overlæge på hospitalet.

- Vi blev slået af det uretfærdige i Alis situation. Vi syntes egentligt, at vi burde påtage os et ansvar for at hjælpe en mand som Ali, der har gjort alt, hvad der forventes af ham og alligevel var bragt i en sitaution, hvor han havde et halvt år uden noget fornuftigt at tage sig til, forklarer hun.

Imponeret og glad

Først blev Ali Alzubaidi tilknyttet onkologisk afdeling og herefter den ortopædkirurgiske.

Ali Alzubaidi ser dansksproget som en muskel - hvis man ikke bruger det, bliver det ikke stærkere.

Og selvom praktikken er ulønnet, er Ali ikke i tvivl om, at praktikken er guld værd.

- Jeg har lært, hvordan kollegaerne kommunikerer med hinanden, hvordan forholdet er mellem læger og sygeplejersker, og hvordan hierarkiet er. I Irak har vi et hierarki, hvor de yngre læger har en helt anden plads end de ældre, forklarer han.

I starten fulgtes Ali Alzubaidi rundt med afdelingens læger og kiggede dem over skulderen.

- Jeg var helt imponeret og glad. Jeg var ligesom en af afdelingens yngre læger. Hver dag skulle jeg bare vælge, hvor jeg ville hen, og hvem jeg ville følges med. Så sidder jeg og lytter til samtalerne med patienter og ser, hvordan man gør ting som at bestille blodprøver, bestille røntgenbilleder og så videre, siger han.

Danskprøven er ligesom en muskel

I dag bruger Ali Alzubaidi også sin praktiktid i skadestuen, hvor han er forvagt ligesom de yngre danske læger. Arbejdet betyder ikke kun, at Ali får et indblik i det danske sundhedsvæsen. Det betyder også, at hans sprog bliver trænet, efter at sprogprøverne for længst er overstået.

- Vi har altid snakket om, at danskprøven er ligesom en muskel - hvis du ikke bruger den, bliver den ikke stærkere, siger han.

Netop det danske sprog er en af barriererne, når udenlandske læger skal arbejde på sygehusene herhjemme, forklarer Jonas Felbo-Kolding, der er arbejdsmarkedsforsker ved CBS.

- Én ting er at øve sig på et sprogcenter. Noget helt andet er rent faktisk at være derude og blive konfronteret med mennesker, som taler til dig og stiller dig spørgsmål, du skal forsøge at forstå og svare på, siger han.

Det genkender den uddannelsesansvarlige overlæge på Aalborg Universitetshospital, Trine Guldberg. For kulturen og sproget på de danske sygehuse kan være en udfordring.

- Bare det, at Ali har haft mulighed for at være her og deltage i den snak, vi har kollegaer imellem og den snak, vi har med patienter, kan bidrage positivt senere i hans arbejdsliv, siger hun.

Mangler læger

Selvom Ali Alzubaidi er den første udenlandske læge i praktik på hospitalet i Aalborg, er man ikke i tvivl om, at man i fremtiden gerne vil gentage succesen. Og fra Nordjylland bliver der sendt en opfordring til resten af landet om at gøre det samme.

- Vi har et ansvar over for vores udenlandske kollegaer til at hjælpe dem på vej ind i systemet, siger Trine Guldberg.

En ulønnet praktik som Ali Alzubaidis er bestemt noget, som andre hospitaler også kunne bruge, mener Jonas Felbo-Kolding.

- Vi står i en situation, hvor vi mangler læger. Vi står også i en situation, hvor vi har nogle problematikker omkring de læger, som kommer ude fra - om de nu rent faktisk fungerer på lige vilkår, og om de kan det samme eller ej. Her er der mulighed for at blive sluset ind på en mere stille og rolig måde, forklarer han.

I sidste ende mener Jonas Felbo-Kolding, at hospitalernes investering i en udenlandsk lægepraktikant vil betale sig. De får nemlig en medarbejder, som efter praktikken hurtigere kan levere på et højere niveau og løse de huller, der måtte være på afdelingerne.

Ali Alzubaidi er sikker på, at det ulønnede praktikophold vil gavne hans fremtidsudsigter som læge.

Ali Alzubaidi er heller ikke i tvivl om, at praktikken får en stor betydning for hans fremtid.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer i beskæftigelse snart. Jeg har erfaring fra det danske sygehus og er blevet rustet nu. Jeg har været i kontakt med patienter og har forstået, hvad det drejer sig om, siger han.

Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at afholde prøverne, oplyser, at de lige nu undersøger muligheden for at udvide antallet af pladser i fremtiden.