Allan er uhelbredeligt syg og spiser 19 piller hver dag: Mangel eksperter i smertebehandling rammer patienter som ham

Der uddannes kun otte specialister hvert andet år inden for området.

59-årige Allan Pedersen bor til daglig i Vendsyssel. I 2014 fik han konstateret prostatakræft og tager i dag piller flere gange dagligt for at holde sine kroniske smerter nede. (© DR Nyheder)

Flere gange dagligt afspiller Allan Pedersens telefon en lille melodi.

Tonerne minder ham om, at det igen er på tide at tage nogle af de 19 piller, han spiser hver eneste dag.

Den tidligere taxivognmand fik i 2014 konstateret uhelbredelig prostatakræft og har levet med kroniske smerter i flere år.

Halvandet år efter han blev diagnosticeret med kræftsygdommen, blev han tilbudt at komme i såkaldt palliativ behandling.

Det er behandling, hvor patienter med uhelbredelige sygdomme blandt andet kan få hjælp til at sammensætte en kombination af medicin, der kan lindre deres smerter.

- Behandlingen betyder, at jeg i dag har en tålelig hverdag. Jeg har stadig smerter, men de er ikke lige så slemme som tidligere, siger Allan Pedersen, der fik hjælp af et hold smertelindrende specialister på sygehuset i Hjørring.

Men for patienter som Allan Pedersen er det i dag svært at få den eksperthjælp, de har brug for.

På landsplan arbejder kun 100 læger med palliativ medicin – men over halvdelen er ikke uddannede specialister inden for området.

Kun otte uddannes hvert andet år

På både landets hospicer, sygehuse og i almene lægepraksisser er der brug for læger, som er specialiseret i palliativ behandling.

Men på nuværende tidspunkt uddannes der kun otte nye specialister hvert andet år.

Det er alt for lidt, mener man hos Dansk Selskab for Palliativ Medicin. Her har man flere gange forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på udfordringerne, fortæller formand Anette Hygum.

- Vi forsøger at få politikerne til at tage ansvar for det. Det er blandt andet uddannelse, der er ekstrem vigtigt for, at vi får en god og ensartet palliativ behandling i hele Danmark, siger hun.

Senest har Dansk Selskab for Palliativ Medicin i august sendt et brev til både sundhedsminister Magnus Heuniche (S), Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og de politiske partiers sundhedsordførere.

Udover at være formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin er Anette Hygum specialeansvarlig overlæge i det palliative team på Sygehus Lillebælt. (© DR Nyheder)

Selskabet mener, at der skal uddannes mindst tre gange så mange læger, som man gør i dag, hvis patienterne skal have lige adgang til smertelindring.

- Inden for det palliative felt arbejdes der ekstremt tværfagligt, og lægerne kan på ingen måde stå alene. Men der skal være kvalificeret lægekraft til stede, før man kan køre et palliativt team, siger Anette Hygum og fortsætter:

- Det kan i værste tilfælde få de konsekvenser, at patienterne ikke får den behandling, de egentlig kunne have fået, og dermed tilstrækkelig lindring af deres symptomer, forklarer hun.

Både Venstre og Konservative har nu afkrævet sundhedsministeren et svar.

Ikke én eneste ansøger, der havde uddannelsen

Ifølge Dansk Selskab for Palliativ Medicin er det særligt i Nordjylland - og i nogle områder på Sjælland - at der mangler specialiserede læger.

Det mærker man blandt andet på Regionshospital Nordjylland, der blandt andet består af sygehusene i Hjørring, Frederikshavn og Thisted.

Her sagde 7 ud af 12 personer i det palliative team op i foråret. Siden har hospitalet ledt efter faguddannet personale, men uden held.

- Jeg kan kun opfordre politikerne til at lave en dansk uddannelse, siger hospitalets direktør, Henrik Larsen, der har været tvunget til at ansætte vikarer og personale uden erfaring i palliation.

Uddannnelsen i palliativ medicin er på nuværende tidspunkt fælles for de nordiske lande, og Danmark har på nuværende tidspunkt kun otte pladser.

- For egen regning kunne jeg godt ønske mig, at uddannelseskapaciteten blev øget. Det oplever vi lige nu, at vi har behov for, siger Henrik Larsen.

Også hos patientudvalget i Region Nordjylland mærker man udfordringen med at skaffe uddannet personale.

- Der er ikke kommet så meget som én ansøgning fra personer, der har uddannelsen. Der har godt nok været ansøgere, men ingen, der er uddannet. Derfor bliver vi nødt til at skulle uddanne dem fra nul af, siger Henrik Buchhave, der er formand for patientudvalget i Region Nordjylland og Hospice Vendsyssel.

Frygter hvad der vil ske

Hos Allan Pedersen bimler telefonen igen, og det er på tide at skulle spise endnu et par piller, der bliver slugt med hjælp af en tår kaffe.

Allan Pedersen tager hver dag flere forskellige medikamenter. Blandt andet metadon, som i samspil med andet medicin lindrer hans smerter (© DR Nyheder)

Udover pillerne, han spiser hver eneste dag, bruger han også cannabisdråber til at holde smerterne på afstand.

- Før jeg fik hjælp, var det uudholdeligt. Hvis jeg skal sige det rigtig hårdt, så var mit liv ikke værd at leve. Jeg havde det virkelig slemt og kunne ingenting, siger han.

Allan Pedersen er igennem sygehuset i Hjørring tilknyttet Regionshospital Nordjylland. Han er bekymret for, hvad det betyder for ham, at der nu er blevet ansat personale, som ikke er specialister i palliativ behandling.

- Det er specialisterne i det tidligere team, der har gjort min tilværelse tålelig. Jeg frygter, hvad der vil ske, når jeg igen får brug for hjælp til mine smerter, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke ønsker ikke at udtale sig i sagen, før han har givet sundhedsordførerne fra Venstre og Konservative et svar.

Facebook
Twitter