Ambitiøs, kompetent, succesfuld: Universitet fjerner bestemte ord for at rekruttere flere kvindelige forskere

Strategien er problematisk, mener lektor ved Københavns Universitet.

Camilla Trab Damsgaard er lektor i børneernæring på Københavns Universitet. Generelt er langt flere mænd end kvinder dog ansat som forskere på universiteterne. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Kvinderne halter langt efter mændene, når man ser på, hvor mange der finder vej til forskerjobs på de danske universiteter.

Det kan der være flere forklaringer på, men én kan være, at kvinderne typisk er mindre selvsikre og konkurrenceorienterede og derfor bliver skræmt væk, hvis et jobopslag indeholder mange gloser, der tiltaler mænd.

Sådan lyder tesen på Aalborg Universitet i hvert fald.

Her vil man nu bruge et computerprogram til at scanne stillingsopslag for ord som “ambitiøs”, “succesfuld” og “kompetent” eller lignende i et forsøg på at få flere kvinder til at søge opslåede stillinger.

- Med programmet får vi neutraliseret universitetets stillingsopslag, så de henvender sig til alle potentielle ansøgere i stedet for nogle få udvalgte, siger Lars Hvilsted Rasmussen, der er dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og formand for universitetets udvalg for ligestilling og diversitet, til forummet.

- Det giver os mulighed for at nå en bredere og mere forskelligartet ansøgerpulje, så vi kan finde den mest kvalificerede ansøger uanset køn, alder eller etnicitet, lyder det.

Passer ikke ind på et universitet

Når man kører et stillingsopslag gennem programmet, markerer det de problematiske ord og giver samtidig tre forslag til andre ord og begreber.

Ifølge Forskerforum.dk bliver det fremover obligatorisk for universiteterne at bruge scanningsprogrammet ved opslag rettet mod lektorer, professorer, adjunkter og ph.d.-studerende, mens det er frivilligt, om man vil ændre ordlyden på baggrund af forslagene.

Lignende metoder har været benyttet af for eksempel Lego, men det er ikke alle, der klapper i hænderne over metoden.

En af dem, der er kritisk, er Marianne Stidsen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Hun mener, at metoden springer ud af en særlig aktivistisk forskning, hvor man er meget påvirket af idéer om kønsneutralitet.

Derfor er det ikke passende at bruge i en universitetssammenhæng, mener hun.

- Jeg synes, det er problematisk. Noget helt grundlæggende ved det moderne universitet er, at de forskellige fag kun skal stå til regnskab for sig selv og ikke over for nogen som helst overordnet ideologi eller politik, siger Marianne Stidsen.

'Det kan være en god ide'

Hos organisationen KVINFO, der arbejder med viden indenfor køn, ligestilling og mangfoldighed, ser man derimod positivt på initiativet.

- Det, Aalborg Universitet gør, kan være en god ide, hvis man ønsker at rekruttere mangfoldigt, siger direktør Henriette Laursen.

Hun ser programmet som en hjælp til at få flere kvinder i høje stillinger på universitetet og på andre arbejdspladser.

Ikke som udtryk for en bestemt politik eller holdning til køn.

- Efterhånden som man avancerer og bliver lektor, adjunkt og professor, bliver der færre og færre kvinder. Det sker, selvom man som arbejdsplads kan se, at der er masser af talenter, man ikke får udnyttet, fordi de falder fra undervejs, siger Henriette Laursen.

Men er det stillingsopslagenes skyld og den måde, de er formuleret på?

- Det er slet ikke nogens skyld. Det skal bare ses som et hjælpeværktøj til dem, der ønsker at rekruttere mangfoldigt. Det er en hjælp til universitet, det er ikke et hjælpeværktøj til kvinder, der ikke kan finde ud af det, siger hun.

Også andre værktøjer

Det er kun 23 procent af danske professorer, som er kvinder. Derfor er det også godt at have fokus på problemet, mener Marianne Stidsen.

Men det betyder ikke, at man skal gå på kompromis med universiteternes frihed, og det mener hun, at man gør ved at fjerne bestemte ord.

Derudover er det tvivlsomt, om det overhovedet virker, siger Marianne Stidsen.

Personligt er det ikke det, der har afholdt hende fra at søge en stilling som professor, fortæller hun.

- Det er i stedet, at professorstillingen er skruet sammen på en måde, som jeg slet ikke synes passer til sådan en som mig, siger Marianne Stidsen.

Man kan da også gøre mange andre ting for at rette op på balancen mellem mænd og kvinder, mener Henriette Larsen fra KVINFO.

- Det her er ét greb i værktøjskassen, siger hun.

- Man kunne for eksempel også lade ansættelsesudvalget være ubekendt med køn, alder, handicap og etnicitet for at sørge for at blokke de forforståelser, man kan have, når man skal ansætte.

Det har i dag ikke være muligt at få Aalborg Universitet til at stille op til et interview om baggrunden for initiativet.

FacebookTwitter