Arbejdsmarkedsforsker: Fremtiden vil byde på flere konflikter på det offentlige arbejdsmarked

Skift forhandlingsmetode på det offentlige arbejdsmarked, lyder rådet fra forsker på Aalborg Universitet

Den sidste store konflikt var i 2013, da lærerne blev lockoutet. Arkivfoto (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Der bør indføres nye måder at forhandle overenskomster på, når det gælder det offentlige arbejdsmarked.

- Det vil til gavn for os alle kunne mindske antallet af arbejdskonflikter på det offentlige område, siger Laust Høgedahl, postdoc ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

I denne uge indledes forhandlingerne mellem offentligt ansatte og de offentlige arbejdsgivere om nye overenskomster.

Oftere og oftere ender forhandlingerne i konflikt - og det skyldes, at man på det offentlige arbejdsmarked forhandler på samme måde som på det private arbejdsmarked, mener Laust Høgedahl.

Det offentlige tjener på konflikt

- Men hvor en konflikt på det private arbejdsmarked koster både arbejdstagere og arbejdsgivere penge, så tjener det offentlige på en konflikt, fordi der ikke skal udbetales løn, men hvor det offentlige stadig får indtægter i form af eksempelvis skatter, siger Laust Høgedahl.

Derfor ser vi en situation, hvor der er et lavt konfliktniveau på det private arbejdsmarked, mens der er et højt konfliktniveau på det offentlige arbejdsmarked.

Laust Høgedahl mener, at skifter man ikke forhandlingsmetoder, så kan vi se frem til endnu flere konflikter på det offentlige arbejdsmarked.

- Offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår er i stigende grad blevet kilde til besparelser. Og når arbejdsgiverne samtidig er lovgivere og budgetmyndighed, så har de fat i den lange ende og kan trodse konflikter og presse deres krav igennem, siger han.

Den situation kan i høj grad komme til at gå ud over de offentligt ansatte i de kommende år, hvor der stilles krav til omstillinger i den offentlige sektor.

Laust Høgedahl - og kollegerne på Aalborg Universitet - fremlægger derfor en række forslag til, hvordan man kunne gribe forhandlingerne an i stedet for.

- Når det gælder arbejdsgiverrollen, så foreslår vi, at man griber det an som i Sverige. Her har man skabt Arbejdsgiverværket, hvor man har en armslængde mellem politikerrollen og arbejdsgiverrollen.

Arbejdsgiverværket er uafhængig af det politiske system og fungerer som en professionel arbejdsgiverorganisation på samme måde som i den private sektor.

Formanden for de nordjyske kommuner, borgmester i Jammerbugt, Mogens Gade (V) mener, at behovet for nye forhandlingsformer er lille.

Ikke enige i KL

- Vi er kun interesseret i at yde vores borgere den service, de har brug for. Vi har ingen interesser i, at konflikter udvikler sig, siger han.

Han forstår ikke forslaget om at lade en uafhængig institution overtage forhandlingerne med de ansattes organisationer.

- Jeg kan være lidt bekymret for, at nogle skal ud at forhandle på vores vegne. De skal jo alligevel have et mandat fra kommunerne. Det kommer til at blive lidt kunstigt, at dem, der betaler, ikke er til stede under forhandlingerne, siger han.

I Kommunernes Landsforening er man også skeptisk overfor at lave forhandlingerne om.

- Vi har haft nogle enkelte konflikter, men at sige, at det sker oftere og oftere, er jeg simpelthen ikke enig i, siger Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.

Et af de problemer, som Laust Høgedahl peger på, er misforholdet mellem forhandlingsparterne, men det er Michael Ziegler heller ikke enig i.

- Jeg mener ikke, at der er et misforhold. Det er rigtigt, at der er andre roller på det offentlige område end på det private, men det ligger i sagens natur, at det kan man ikke konstruere sig ud af, siger han.

Forhandlingerne om en ny overenskomst skal være på plads 1. april 2018.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.