Berlin har gjort kvindernes kampdag til en helligdag: Bør vi gøre det samme herhjemme?

Folketingskandidater fra Alternativet og Enhedslisten ser gerne, at den 8. marts bliver en dansk helligdag.

Kvindetegnene i Dannerhuset blev i dag malet op på kvindernes internationale kampdag. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

I dag går kvinder verden over på gaden for at sætte fokus på ligestilling og rettigheder på tværs af kønnene.

Og i Berlin er Kvindernes Internationale Kampdag i år gjort til en officiel fridag.

Det har regeringen i den tyske delstat besluttet, og herhjemme synes flere folketingskandidater godt om idéen.

- Det kunne være en mulighed for at gøre opmærksom på, at vi faktisk også har udfordringer her i Danmark, siger Susanne Zimmer, Alternativets spidskandidat til Folketinget i Nordjylland.

I Berlin har der være en længere debat om, hvilke mærkedage man bør fejre som helligdage med fri fra skole og arbejde, fortæller Danmarks ambassadør i byen, 66-årige Friis Arne Petersen, der oprindeligt kommer fra Skagen.

- Det har været et ønske hos Berlins bystyre, den rød-rød-grønne regering, om at have en mere politisk bestemt helligdag. Her har de så valgt Kvindernes Internationale Kampdag, siger han.

Også datoen for murens fald den 9. november og flere andre mærkedage har været i spil.

For eksempel ville CDU, det kristendemokratiske parti, gerne have 500-årsdagen for den tyske teolog Martin Luther, der blev markeret med en helligdag i 2017, gjort til en permanent helligdag i hele Tyskland.

Kampdag i svømmehallen

En anden årsag til, at diskussionen er blusset op, er, at Berlin har haft relativt få helligdage sammenlignet med de øvrige delstater.

Mens Berlin har haft ni helligdage, har Bayern haft 13. I Danmark har vi 11.

Friis Arne Petersen fortæller, at der dagen igennem vil være en række events på tværs af byen.

- Der er virkelig mange arrangementer. Noget af det er lidt mere pudsigt med svømmehalsarrangementer kun for kvinder, og der er også nogen, der laver en demonstration og siger, at cyklen er et emancipatorisk transportmiddel, siger han.

Fra et tysk perspektiv synes han, at det giver god mening at gøre noget ekstra for at markere dagen.

- Selve begrebet ligestilling er enormt vigtigt for tyskerne. Selvom man har en stærk kvindelig kansler, og måske også får det igen, så er Tyskland lidt mere konservativt end lande som Danmark og Sverige, og det betyder, at ligestillingen skal skubbes endnu længere frem, siger Friis Arne Petersen.

Også udfordringer i Danmark

Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet på social- og arbejdsorganisationen Anden Nationales kongres i København i 1910 på initiativ af tyske Clara Zetkin.

Susanne Zimmer nævner for eksempel ligeløn mellem kvinder og mænd og manglen på kvinder i ledende stillinger som sager, der også er værd at kæmpe for i dag.

- Der er alt for få kvindelige ledere på direktionsgangene, for få kvinder i bestyrelser og i det politiske liv, og det synes jeg er dybt problematisk for de beslutninger, der bliver truffet. Vi mangler diversitet, siger hun.

Sympatisk idé

Susanne Zimmer får opbakning fra Enhedslistens folketingskandidat Susanne Flydtkjær, mens formanden for LO i Aalborg Anna Kirsten Olesen er mere skeptisk.

Hun foretrækker, at man tager debatten på arbejdspladsen.

- Lad os tage snakken derude om, hvad den her dag i grunden betyder, og at der er noget, der skal gøres anderledes, siger hun.

Hos SF kalder folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen idéen for sympatisk.

Facebook
Twitter