Billige billetter skal lokke folk i biografen

I dag kan man komme i biffen for en 50'er. Det er en engangsforestilling.

I dag kan man komme i biografen for en flad halvtredser. (Foto: Emil Hougaard © Scanpix)

Det er blevet sværere at lokke danskerne i biografen. På to år er billetsalget skrumpet med 15 procent, men i dag bliver der fuldt hus i mange biffer.

I dag kan man nemlig nøjes med at betale 50 kroner for en plads i biografens mørke.

Nordisk Film Biografer melder om syv gange så mange solgt billetter, som på en almindelig søndag. Og i biografen i Aalborgs City Syd er forventningerne høje.

- Der kommer rigtig mange mennesker i dag. Når vi sætter billetprisen ned, så er folk villige til at tage ind og se en film, de ellers ikke ville have set, siger biografchef Jan Ringtved.

Ifølge kommerciel direktør Vibeke Wolfsberg fra Nordisk Film Biograder er håbet, at dagens arrangement vil trække flere gæster til biograferne. Men de skal ikke regne med, at billetprisen bliver sat

permanent
ned.

Billetsalget daler

- Det er der ikke økonomi i på den lange bane, siger Vibeke Wolfsberg.

- En gang imellem er det godt at lave nogle aktiviteter af den her type, netop for at hylde biografglæden. Men det er ikke noget, vi kommer til at gøre jævnligt, siger hun.

I 2015 solgte de danske biografer knap 14 millioner billetter. Sidste år blev der kun solgt 12 millioner.

Facebook
Twitter