Blankt vand på marker og smaskvåde græsplæner: Vandet står ekstremt højt flere steder

Efter et år med mere nedbør end normalt har jorden flere steder særdeles svært ved at modtage mere vand.

I gennemsnit har landet fået syv procent mere nedbør i 2017 end normalt. Størst stigning er der på Frederiksberg med 21,5 procent over normalen. (Foto: Katrine Seier © DR Nórdjylland)

2017 blev et særdeles vådt år, hvor der faldt meget mere vand, end der plejer.

Det har især kunnet mærkes på markerne, fortæller souschef på planteavlskontoret i LandboNord Søren Greve Olesen.

- Vi er gået ud af et år, hvor vi har fået alt, alt for meget nedbør på forkerte tidspunkter, siger han.

Næsten uanset hvor du bor i Danmark, så har du fået mere regn i 2017 end normalt. Hos DMI melder man om det 10. vådeste år, siden man begyndte at registrere nedbør i 1874.

I gennemsnit har Danmark fået syv procent mere nedbør i 2017 end normalen. Og fordi mængderne af nedbør har været så store, har vandet ikke kunne trænge ned i undergrunden.

Det fortæller stadsgartner i Aalborg Kommune Kirsten Lund Andersen.

- Jorden er mættet. Vi har haft en lang periode med nedbør, og vi har ikke haft en periode med tørring i luften, hvor vi kan få vandet til at fordampe til atmosfæren igen.

Derfor lægger vandet sig ovenpå jorden.

- I princippet bliver jorden næsten plastisk. Den kan ikke modtage mere vand, når den først bliver mættet med vand, siger Kirsten Lund Andersen.

Det mærker man blandt andet hos Martin Kjær i Birkelse nord for Aalborg. Her står haven under vand.

- Vi skal have støvler på for at gå ude i haven og blomster og løg rådner jo på grund af al den vand, siger husejeren, der lige nu overvejer, om han vil bruge op mod 40.000 kroner på at lægge dræn i haven.

Hos Martin Kjær i Birkelse kræver det lange støvler at bevæge sig ud i haven. (Foto: Martin Kjær © (c) privatfoto)

Water-depression

I Asaa ved den nordjyske østkyst har Leo Nymann 20-30 centimeter vand i kælderen, hvis ikke han hver dag kører med sin dykpumpe .

- Det er jo uudholdeligt. Hver morgen, når man står op og ser, at det regner igen, så har man det ikke godt, når man ser, at vandet det søler rundt omkring, siger nordjyden, der dog formår at bevare glimtet i øjet.

- Det hedder ikke vinter-depression mere. Det hedder water-depression.

Også idrætsudøvere lider under de våde områder. I Aalborg Kommune er der perioder af året, hvor man simpelthen må lukke boldbaner, fordi de er dækket af vand.

- Som nedbørsmængderne og forholdene er i øjeblikket, så bliver arealerne begrænset i anvendelighed og samtidig har vi større udgifter til at vedligeholde dem, siger Hans Tophøj, afdelingsleder i Park og Natur.

Endnu en årsag til, at vandet ikke bliver optaget i jorden, er det øgede grundvandsspejl og fjorde og åer, der er fyldt til bredderne.

I Østre Anlæg i Aalborg står affaldsstativer og bænke under vand (Foto: Michael Eskebjerg Goddiksen © DR Nórdjylland)

Grundvand er steget op til to meter

Ifølge Jyllands-Posten er grundvandet nogle steder i Danmark steget med en til to meter på få år. Det skader landbruget, lyder det fra Jørgen Eivind Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

- Jeg har ikke noget entydigt svar på, hvad man skal gøre ved problemet. Men et kompromis kunne være helt at fjerne landbrugene fra nogle ådale og så lade vandet i åer og vandløb brede sig her, siger han.

Det høje grundvand mærker landmand Poul Nelleman også i Sunds ved Herning. På en god dag er der kun 10 til 20 centimeter ned til grundvandet, men på en dårlig dag står der vand på markerne. Og sådan er det lige nu.

https://infogram.com/cddf9111-c28c-4623-ad78-aeb31e6da77d

- Problemet er, at vi ikke kan komme af med med vandet i den takt, det falder ned. Det regner mere vand, end åerne kan nå at føre væk, siger Poul Nelleman.

I hans område får de hvert år tre gange så meget nedbør, som planterne skal bruge, så to tredjedele af det skal ledes væk med åer. Og det kniber det med.

Savner vedligehold af åer

Poul Nelleman mener, at problemet er, at åerne ikke bliver vedligeholdt tilstrækkeligt, og at de ganske enkelt ikke er dimensioneret korrekt til at klare de store vandmængder.

- Åerne er jo nødt at virke, så de også virker de år, hvor vi får meget nedbør. Det er jo heller ikke sådan, at vi ikke har nogen sneplove de år, hvor det ikke sner. Vi har jo et beredskab, som skal kunne klare tingene, når de spidser til, siger han.

Ifølge Søren Greve Olesen, souschef på planteavlskontoret i LandboNord, skal der flere ting til for, at vandet kan trænge væk fra markerne.

- Frosten er det, der gør, at vandet kan trænge ned til vores dræn. Men så kræver det, at vores dræn er vedligeholdt til en god standard, siger planteavlskonsulenten.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.