Blød pude af sand får Limfjordstunnelen til at synke

Ny viden om hvorfor Limfjordstunnelen synker skal nu bruges til at finde fremtidens løsning.

Et sjældent syn - en tom Limfjordstunnel nytårsmorgen 2011. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Den er godt en halv kilometer lang og har siden 1969 været den suverænt mest brugte færdselsåre mellem Vendsyssel og det øvrige Jylland.

Men Limfjordstunnelen, der hver dag sender omkring 80.000 biler frem og tilbage, lever ikke evigt og tager både vand ind og synker hvert år en smule.

Derfor skal der gøres noget, hvis man også i fremtiden skal kunne benytte den som genvej under fjorden.

Hidtil har det været et teknisk mysterium, præcist hvorfor tunnelen synker, men efter måneders arbejde er en ekspertgruppe nu klar til at give et svar.

Hovedårsagen skal findes i den omkring 20 meter høje sandpude, som man ved konstruktionen for 50 år siden lagde ind under tunnelrøret i den nordlige ende som erstatning for den meget bløde bund, der ellers lå på stedet.

Problemet er, at sandpuden ikke blev trykket sammen og komprimeret. Derfor bliver sandet hvert år mast en lille smule tættere sammen på grund af vægten og trafikken fra tunnelrøret.

Det får tunnelrøret til at synke i Nørresundby-enden.

- Det er det, der er hovedårsagen til de sætninger, der er konstateret deroppe, siger Niels Christian Skov Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet.

Lavet så godt som man kunne

Udover at tunnelen synker, i øjeblikket omkring en til halvanden millimeter om året, siver der hele tiden saltvand ind i tunnelen på grund af en utæt gummimembran omkring tunnelrøret.

Utætheden har ikke direkte noget med det ustabile sandlag at gøre, men fordi tunnelen synker kommer der hele tiden lidt mere vand ind, og det slider på røret.

- Hvis den havde været tæt, var der ikke sket den forringelse over i tid i betonen. Betonen har ikke godt af saltvand, og sætningen i tunnelen forværrer vandindtrængningen, siger Niels Christian Skov Nielsen.

Når der i dag kan konstateres problemer med tunnelrøret skyldes det ikke, at de entreprenører der byggede tunnelen var sjuskede.

Nærmere at man ikke havde så stor erfaring, som man har i dag, siger Niels Christian Skov Nielsen.

- Den er lavet så godt, som man kunne på daværende tidspunkt. Den holder stadigvæk og det bliver den ved med mange år endnu, men i og med at det fortsætter, skal vi ind og vurdere, hvad vi skal gøre ved det på lang sigt.

Svært at sætte årstal på

Tidligere har transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et samråd i Folketinget meldt ud, at tunnelen vil være uanvendelig om 30 til 40 år, hvis ikke der foretages alvorlige renoveringer af røret.

Den slags tidsangivelser tør Niels Christian Skov Nielsen ikke vove sig ud i på nuværende tidspunkt.

- Hvor vi havner henne, kan jeg slet ikke sige noget, siger han og tilføjer, at det kommer helt an på, hvilke løsninger, der kan findes på problemet.

Det skal en ny gruppe af eksperter nu til at se på. Vejdirektoratet forventer, at man har en rapport klar på mulige løsninger i november i år.

Facebook
Twitter