Børn leger sig til mental ro

Lange skoledage og mange gøremål får interessen for børneyoga til at boome. Børn har også brug for at koble af, siger yogainstruktør.

Børneyoga behøver absolut ikke foregå i en lotus-stilling, som Pernille Dybro her har indtaget. Det kan for eksempel være stop-dans eller forskellige spil. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nordjylland)

- Det er spændende at prøve forskellige ting med kroppen. Man bliver helt elastisk og lærer nye ting.

Sådan siger Helene Albrechtsen fra 5.B på Rosendalskolen i Hobro. Hun er en af de efterhånden mange børn, der bruger yoga og mindfulness.

For børn har nemlig også brug for at koble hjernen fra og få mental ro. Og det behøver absolut ikke foregå i lotus-stilling og med lukkede øjne.

Børn bliver også stressede

Det siger Pernille Dybro, der er certificeret Kundalini yogainstruktør og blandt andet underviser børnehavepædagoger, lærere og idrætsforeninger i børneyoga.

- Vi ser jo, at børnene også bliver stressede og har lange skoledage, hvor de har brug for små pause-pustere med nærvær, siger hun.

Ifølge hende er interessen for børneyoga øget betragteligt gennem det seneste års tid og hun får jævnligt selv henvendelser fra institutioner og kommuner, der ønsker at lære børneyoga.

Så skal vi det og det og det...

Som forældre har vi jo en tendens til at putte mere gøren ovenpå det, der er i forvejen. Vores børn har ting, de skal gøre, de skal gå til fodbold og, og, og...

Pernille Dybro, yoga-instruktør i Hjørring

Ikke mindst efter skolereformen, hvor børnene har længere dage på skolen. Og når hverdagen for både børn og voksne iøvrigt er fyldt godt op med gøremål som aftensmad, lektier, fritidsaktiviteter, vasketøj og så videre. 

- Som forældre har vi jo en tendens til at putte mere gøren ovenpå det, der er i forvejen. Vores børn har ting, de skal gøre, de skal gå til fodbold og, og, og..., opremser yogalæreren.

Hvordan har din dag været?

Og så er det, at der efter Pernille Dybros erfaring opstår en ubalance opstår imellem vores gøren og væren. 

- Så glemmer vi at tjekke ind og bare være med hinanden. Kigge hinanden i øjnene, sætte os ned og spørge, hvordan har din dag været?, siger hun.

Traditionelt er yoga en flere tusinde år gammel indøvelse af åndedrætsteknik og kropsstillinger.

Mental ro skal leges ind i børnene

Men hvis man spørger yogainstruktør Pernille Dybro fra Hjørring, så behøver børneyogaen altså hverken foregå i absolut stilhed eller i siddende stilling på gulvet.

Snarere tværtimod. For yoga betyder også at forene og at være nærværende her og nu. Og det kan man sagtens gennem leg, siger hun.

- Så vi bevæger kroppen, vi ryster, vi danser, vi griner - for så bagefter at skrue ned, så vi pludselig kan mærke modsætningen og dermed får en bedre kropsbevidsthed, siger Pernille Dybro.

Det lykkelige liv

Hun anbefaler blandt andet at bruge den gamle 'stop-dans' som en god måde til at have nærvær med børnene.

Børnene elsker det og det er jo igennem leg at vi lærer og udvikler hjernen og de ting, vi skal bruge for at få et lykkeligt liv

Pernille Dybro, yoga-instruktør i Hjørring

- Børnene elsker det og det er jo igennem leg at vi lærer og udvikler hjernen og de ting, vi skal bruge for at få et lykkeligt liv, siger Pernille Dybro. 

Voksen-interesse smitter af

Ifølge en rapport fra Videncenter for Folkeoplysning er antallet af yogalæreruddannelser mere end fordoblet fra lidt under 20 i 2011 til 48 i 2014.

Og selvom rapporten ikke har børneyoga med i sin statistik, så er der ingen tvivl om, at det er noget, der er begyndt at komme mere af rundt omkring, siger forskningsleder Maja Pilgaard fra Videnscenter for Folkeoplysning.

- Dels smitter det af, at yoga bliver mere populært blandt voksne, og så bliver der også flere tilbud, der er målrettet børnene, siger forskeren.

Flest piger og kvinder

Hun nævner også, at seancerne med indre ro og kropskontrol måske appellerer lidt mere til de piger, der ikke er så nemme at få til at spille fodbold eller anden idræt.

Blandt de voksne yogaudøvere er 90 procent kvinder.

 

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.