Børn med autisme får undervisning på gangen: 'Det er en uholdbar løsning'

Der er blevet godt 40 procent flere børn og unge med diagnosen autisme på få år.

Tager man på besøg i en almindelig skoleklasse i Danmark, vil langt flere børn end tidligere have en autismediagnose, og det lægger pres på skolernes ressourcer.

Ofte bliver der behov for en form for specialtilbud til eleverne, og det kræver, at der er både medarbejdere og faciliteter til det.

Men det er ikke altid tilfældet.

På Hjørringskolen i Vendsyssel har man i en periode været nødt til at lave specialundervisning på gangene, fordi man har haft problemer med at finde lokaler til formålet, og det ærgrer skolechef i Hjørring Kommune Peter Larsen.

- Det er en uholdbar løsning, for vi har at gøre med elever, som er udfordrede, siger han.

Bedre til at stille en diagnose

En opgørelse fra Socialstyrelsen viser, at antallet af børn og unge med en autismediagnose er steget med godt 40 procent på fire år.

I 2013 lå tallet på 11.900. I 2017 var det steget til 16.900.

Det er ikke udtryk for, at børn og unge er markant forskellige fra tidligere, men at man har fået mere fokus på autisme, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

- Børnene har altid været der, men vi er blevet bedre og bedre til at diagnosticere dem, siger han.

Når det nogle steder kniber med at få tingene til at hænge sammen, skyldes det, at både kommuner og skoler har trange kår, siger han.

- Det er et spørgsmål om at finde økonomien til det. Hvis man ser den kommunale økonomi over de seneste seks til syv år, har den været under meget pres, og det er den stadigvæk.

Økonomi ikke en undskyldning

Hos Foreningen Autisme forbinder man også stigningen med øget opmærksomhed omkring diagnosen.

Formand Heidi Thamestrup savner dog, at skolerne tager bedre hånd om de elever, det handler om.

- Man kan ikke undervise børn på en gang, og slet ikke hvis de har en sanseforstyrrelse, og det er indbygget i autismen. Det skal man simpelthen stoppe med, siger hun.

Heidi Thamestrup mener i den sammenhæng ikke, at økonomien kan være en undskyldning.

Siden inklusionsloven blev indført i 2012, er mange flere børn blevet flyttet fra specialklasser og ind i en normal skoleklasse.

Derfor burde der være midler nok i det øjeblik, at man finder ud af, at flere har brug for specialiserede tilbud, påpeger Heidi Thamestrup.

Hun mener desuden, at inklusionen af elever til almindelige klasser er gået for vidt.

- Vi er nødt til at blive meget bedre til at visitere det enkelte barn og finde ud af, hvad det enkelte barn har brug for, siger hun.

Dækker over store forskelle

Hos Skolelederforeningen ser man både fordele og ulemper ved at placere børn i specialklasser.

Bare fordi, at der nogle steder er problemer med at få undervisningen til at hænge sammen, betyder det ikke, at man bør gå tilbage til den løsning.

- Autismespektret er meget, meget bredt, så vi skal passe på ikke at sige, at bare fordi man har en diagnose, så skal man gå i en specialklasse med en hel masse specialtilbud, siger han.

- Som udgangspunkt vil vi rigtig gerne have, at så mange børn som muligt er i det, vi kalder almen undervisning, så de går sammen med deres kammerater og kan spejle sig i hinandens forskellighed.

I forhold til de konkrete problemer på Hjørringskolen, vil formanden for Hjørring Kommunes undervisningsudvalg, Maj-Britt Beith fra Socialdemokratiet, nu have afsat syv millioner kroner til en tilbygning til skolen.

- Det kan vi selvfølgelig ikke leve med eller stå på mål for. Vi har nogle sårbare elever, som skal have en hverdag, der er til at holde ud at være i, siger hun.