Bredbåndspulje: René fik at vide, at hans virksomhed ligger for langt ude på landet til at få hjælp til hurtigt internet

Landområder opgiver at søge bredbåndspuljen. Kriterierne til at søge om støtte er for skrappe.

Puljen er mest skruet sammen til dem, der bor i de større byer. Der er ikke tænkt på os, der har valgt at lægge en virksomhed ude på landet, mener elektriker René Møller fra Hørby ved Sæby. (Foto: Katrine Seier © DR Nórdjylland)

- Det kører meget sløvt, og så kører det fast midt i programmerne.

Sådan lyder det fra René Møller, der har en elektrikervirksomhed nær Sæby og er en af de nordjyder, der døjer med en dårlig bredbåndsforbindelse.

For at få bugt med det besluttede politikerne i 2016 at lave den såkaldte ”Bredbåndspulje”, så borgere der bor i områder, hvor de private teleselskaber ikke umiddelbart har planer om at etablere bredbånd, har mulighed for at søge Energistyrelsen om hjælp til det.

Men flere steder har man opgivet at søge puljen, fordi kriterierne er for skrappe, lyder kritikken nu.

- Til at starte med fik vi at vide, at vi lige så godt kunne lade være med at søge, for vi ville ikke få noget ud af det. De sagde, at vi lå for langt ude på landet, og der var for langt til naboerne, fortæller René Møller.

Svaret fik han, da han søgte om at at blive forhåndsgodkendt til puljen. Han opgav derfor at søge.

I år har Energistyrelsen modtaget i alt 142 ansøgninger, men kun 15 af dem kommer fra Nordjylland.

Forklaringen kan ifølge projektleder Thomas Kampmann fra Region Nordjylland være, at mange lader være med at søge, fordi det kan være meget svært at få tildelt midler, hvis man bor i et tyndtbefolket område.

- Jeg synes, det er ærgerligt, når man ser på, hvad puljens formål oprindeligt var, siger Thomas Kampmann.

- Det var jo meningen, at man skulle kunne igangsætte nogle projekter, der hvor markedet ikke igangsætter noget af sig selv.

Der må man sige, at vi har en del områder i Nordjylland, som godt kunne bruge en hjælpende hånd, fortsætter han.

Puljen uddeles ud fra fem kriterier, hvor der gives en samlet pointscore. Her skeles der blandt andet til hvor mange husstande, der er i det område, hvor man søger, og hvad totalprisen lander på for den enkelte familie eller virksomhed.

- Man har skruet det sådan sammen, at man får fuldt point, hvis der er 100 adresser. Derudover har man også et kriterie, hvor man ser på totalprisen pr. tilslutning, og meget logisk er det sådan, at jo længere der er mellem adresserne jo dyrere er det, siger Thomas Kampmann.

Lynhurtigt internet afgørende for bosætning

Sidste år gik 15 af de 80 millioner, der var til rådighed i bredbåndspuljen, til Region Hovedstaden, og ikke de områder, som det i særlig grad var tiltænkt i regeringens plan for at skabe vækst i hele Danmark.

Hvis ikke de landdistrikter og landsbyer, der i øjeblikket har en dårlig bredbåndsforbindelse, kan få adgang til noget der er bedre, kan det få store konsekvenser.

Det siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Hvis der ikke er en lynhurtig bredbåndsforbindelse, går det udover bosætningen.

- Man ser i dag, at folk der skal flytte til et landområde faktisk vælger efter, om der er en lynhurtig bredbåndsforbindelse. Det påvirker huspriserne og omsætningen af ejendomme, siger Steffen Damsgaard.

Hvor der sidste år blev brugt 80 millioner kroner til uddeling fra bredbåndspuljen er beløbet i år reduceret til 40 millioner kroner.

FacebookTwitter