Manglende billetindtægter og stigende brændstofpriser har sendt kommuner og regioner ud i en desperat jagt på millioner fra staten for at undgå store besparelser på lokale busser og tog.

De manglende billetindtægter skyldes faldende passagertal i kølvandet på coronanedlukningerne, og var det aftalte tema for et møde med transportminister Trine Bramsen (S) her til morgen.

Men hos kommuner og regioner havde man håbet, at man også ville komme til at diskutere de stigende udgifter til brændstof, som i virkeligheden udgør den største udfordring for den kollektive trafik.

Sådan gik det imidlertid ikke.

- Den allerstørste udfordring måtte vi slet ikke drøfte, fortæller formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V).

På tabte billetindtægter har kommunerne og regionerne meldt ud, at de mangler 303 millioner kroner.

Her havde Trine Bramsen en gave på 125 millioner kroner med. Men det kommer ikke til at gøre nogen stor forskel, mener Martin Damm.

- Det betyder, at de store efterregninger, som trafikselskaberne lige om lidt sender til kommuner og regioner bliver en lille smule mindre, men det er ikke noget, der flytter noget, siger han.

Som følge af prisstigninger, som især rammer indkøb af brændstof, vurderer kommuner og regioner, at de kommer til at mangle 786 millioner kroner.

Og så længe der ikke er styr på det, efterlades kommuner og regioner, og i sidste ende passagererne, i en svær situation, lyder det fra Martin Damm.

- Den eneste mulighed, der findes for kommuner og regioner, er at nedlægge busruter, indtil pengene passer, siger han.

Busruter vil lukke trods bevilling på 125 millioner

Dele af prisstigningerne er der taget højde for i de seneste økonomiaftaler.

Men det er langt fra nok til at tackle de problemer, man står med nu, mener formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

- Vi fik 125 millioner med ud, og det er vi selvfølgelig glade for. For det er altid bedre at få penge end ikke at få nogen, siger hun.

- Men vi står med et rigtigt, rigtigt stort problem, og det her dækker under halvdelen af den udfordring, der er med færre passagerer under covid. Og så kom vi slet ikke til at diskutere det allerstørste problem, nemlig at brændstofudgifterne stiger så meget, som de gør.

Forklaringen var ifølge Stephanie Lose, at de forhandlinger skal finde sted andre steder i regeringen.

Hos regionerne lyder vurderingen, at de stigende brændstofpriser kan koste op mod hver syvende bus livet, og det bliver der ikke ændret markant på, selvom der er penge på vej, siger Stephanie Lose.

- Hvis der ikke kommer mere end de 125 millioner, som der er kommet i dag, så vil man se, at vi i både kommuner og regioner kommer til at lukke busruter.

- Det kan ikke tage besparelserne af bordet, siger Stephanie Lose.

Der er rigtig mange, der beder om penge lige nu til stigende energiudgifter. Er det ikke fair nok, at I som regioner også må bære en del af den her regning selv?

- Problemet er bare, at vi i forvejen bruger 65 procent af vores budget på regional udvikling på kollektiv trafik, og ved siden af det bruger vi langt størstedelen på jordforurening, som også er et af de steder, der er run på med PFAS og trusler mod drikkevandet.

- Så man må være ærlig at sige, at når det er så store beløb, vi taler om, så har vi ikke store muligheder, det har vi altså ikke, siger Stephanie Lose.

Der er tale om et ”ekstraordinært” tilskud

Transportminister Trine Bramsen (S) har tidligere påpeget, at den primære opgave for trafikselskaberne lige nu bør være at få passagerer tilbage i busser og tog.

Hvis det ikke sker, risikerer man at sende penge i retning af noget, som i virkeligheden ikke gør den store forskel, mener hun.

- Det må aldrig blive sådan, at staten bare skal kompensere nogle tomme busser. Det er der ikke nogen, der har interesse i, siger Trine Bramsen.

Hun minder i den sammenhæng om, at både DSB og metroen i København er lykkedes med at få passagererne ombord igen, uden behov for kompensation.

At der nu er kommet penge til de lokale busser og tog, skal man derfor se som noget ekstraordinært.

- Jeg synes faktisk, det er ganske fint og flot, at vi går ind og kompenserer ekstra med 125 millioner kroner. Det er der ingen andre, der har bedt om. Så det er helt ekstraordinært, at vi giver de her penge til trafikselskaberne, siger hun.

Regionerne og kommunerne råber også på hjælp i forhold til brændstofpriserne, som er steget eksplosivt. Kommer der også hjælp til den del af problemet?

- Det er jo mange kriser, vi har med at gøre her. Den første krise, som vi har behandlet i dag, handler om covid 19-kompensation. Og så er der en general diskussion i hele samfundet om brændstofpriser. Den foregår et andet sted og er bredere, og rammer også mange andre, siger Trine Bramsen.

- Forudsætningen for at man kan have kollektiv transport er, at der er nogle, der bruger den, og det er det, der bliver opgaven herfra.

Til Formiddag på 4’eren siger Trine Bramsen desuden, at hun mener, man bør se på, om den kollektive trafik er skruet rigtigt sammen.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal se på, om vi skal indrette vores kollektive trafik anderledes.

Her nævner hun blandt andet muligheden for at tænke digitale løsninger ind og at overveje modeller, hvor man skal bestille opsamling via sin telefon, så busser og passagerer ikke spilder tiden.

- Vi bliver i hvert fald nødt til at se på det her med nye øjne, og vi vil gerne have flere med ombord.