- Bare ikke det samme som min far.

16-årige Camillie Talebnasab fra Aaalborghus Gymnasium satte krydset hos et af de røde partier, da hun stemte for første gang ved skolevalget for for to år siden. I går lød startskuddet for endnu et skolevalg for landets ældste folkeskoleelever.

- Jeg er rød - megarød, griner hun.

- Som halvt iraner har jeg oplevet at blive kigget mærkeligt på. Så jeg stemte på et parti, der vil gøre det godt for indvandrere. Mine forældre er mere konservative, forklarer Camille Talebnasab.

Ved at sætte krydset til venstre for midten tilhører hun mindretallet blandt landets unge.

Ved det seneste skolevalg i 2015 stemte de fleste unge blåt. Kun blandt de unge i hovedstaden og på Bornholm var der flertal til de røde partier.

Forældrenes holdning dikterer ikke længere, hvad de unge skal stemme, mener samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

I stedet påvirkes de flere steder fra end bare hjemme ved spisebordet, og derfor kan de stemme anderledes end forældrene.

- Det er ikke mindst andre kammerater, der afgør hvordan man kommer til at stemme, siger Johannes Andersen

Også 17-årige Elisabeth Madsen stod modsat sin far, da der skulle sættes kryds.

- Vi har da vores vores diskussioner. Min far vil gerne have, at vi skal sænke topskatten. Det er jeg helt imod, siger hun.

- Jeg kan godt se, at min far kan have grunde til at mene det, han gør, mens jeg mere tænker på fællesskabet, siger Elisabeth Madsen fra Aalborghus Gymnasium.

Forud for valgdagen går et tre uger langt undervisningsforløb, der minder om en valgkamp. Her skal eleverne blandt andet orientere sig i 20 mærkesager og beslutte sig for, hvilke tre de vil kæmpe for.

Når stemmerne er talt op om aftenen den 2. februar, offentliggøres valgresultatet som del af en valgaften, der bliver sendt på DR3 og på DR TV.