Danmark bør få eget rumagentur

Flere parter mener, at Danmark er blevet et så stort land inden for rumteknologi, at vi bør få vores eget rumagentur.

Danmark bør have sit eget et rumagentur, mener blandt andre Aalborg Universitet. (Foto: Jens Ørberg © DR Bornholm)

Den seneste tid er Danmark kommet på rumkortet.

Der har været flere nye satellitopsendelser, og i næste uge bliver den første danske astronaut sendt ud i rummet.

Og nu er det på tide med et rumagentur, lyder det fra Aalborg Universitet og det nordjyske firma GomSpace, der har

specialiseret
sig i rumteknologi.

- Vi er på få år vokset fra otte til 35 medarbejdere, og det skal ikke stoppe foreløbig. Så kan vi tage større projekter, også i udlandet, mener Niels Buus, der er direktør i GomSpace.

Norge og Sverige har rumagentur

Et rumagentur er en statslig organisation, som varetager den danske industris interesser både nationalt og internationalt.

Både i Norge og Sverige er der blevet oprettet rumagenturer, der ifølge en lektor har skabt nye

arbejdspladser
.

- Alt i alt er det en overskudsforretning, mener Jens Dalsgaard Nielsen, lektor på Aalborg Universitet.

Facebook
Twitter