Dannebrog fylder 800 år - og vi kan ikke få nok: Salget af flag og flagstænger stiger

Flaget betyder noget forskelligt for os, men salget af flag og flagstænger stiger og stiger til overraskelse for producenterne.

På Aalborg Flagfabrik er der godt gang i symaskinerne.

Syerske Hanne Grønborg sidder og laver et splitflag, som Forsvaret har bestilt. Sådan et skal man bruge syv stykker stof til at lave.

- Når det er et splitflag, så skal man starte med spidserne, fortæller Hanne Grønborg.

Det går godt på fabrikken. Både de små flag til fødselsdagsbordet i stuen og de store flag, der skal vaje fra flagstangens top uden for i haven, sælger godt.

- Folk er blevet mere flinke til at bruge deres flagstang og til at flage, fortæller Charlotte Piil Rasmussen, der står for salg og kundekontakt på Aalborg Flagfabrik.

Rådne flagstænger skiftes ud

Det er en udvikling, man også kan mærke andre steder.

- De seneste fem år har vi fordoblet vores salg af flag og vimpler, siger Casper Porse Bundgaard-Laursen, der er Indkøbs- & logistikchef hos Jem & Fix.

Den samme melding kommer fra Bauhaus, hvor salget af flag, vimpler og også flagstænger er vokset med tocifrede rater de seneste år.

En af grundene er, at gamle flagstænger af træ begynder at rådne eller knækker i vinden. Og så erstatter vi dem med nye af glasfiber.

Men egentlig forstår man ikke i branchen, hvordan det kan blive ved med at gå så godt, siger Søren Larsen, der er indehaver af Fyns Flagstang Industri.

- Der er ikke nogen, som forstår, hvordan vi kan blive ved med at sælge de flagstænger år efter år, siger Søren Larsen.

Der er ikke præcise tal for, hvor stort markedet er for flagstænger i Danmark. Men i branchen lyder det på cirka 10.000-15.000 hvert år. Og det er jævnt stigende.

Fødselsdagskage og valgkamp

Dannebrog er et hit. Og det skyldes, at flaget bruges til alt fra at vise national stolthed til pynt ved festlige lejligheder, fortæller Torben K. Nielsen, der er lektor i middelalderhistorie på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Dannebrog”.

- Hvis man selv er vokset op med en almindelig brug af Dannebrog ved fødselsdag, vil man også selv gerne videreføre traditionen, når man får købt sig et lille parcelhus, siger han.

Hanne Grønborg syer et splitflag til Forsvaret. (© Kim Rathcke Jensen @ DR Nordjylland)

Men i dag bliver flaget ikke kun brugt på fødselsdagskager og i juletræer, fortæller Torben K. Nielsen.

- Man kan godt se Dannebrog brugt i politiske sammenhænge. Blandt andet her i valgkampen, hvor partier, især på højrefløjen, bruger Dannebrog i deres politiske kommunikation, forklarer han.

Det er et spørgsmål om alder

Dannebrogs rød-hvide farver er for nogle forbundet med fest og fejring, mens det af andre ses som et politisk symbol.

Flagets betydning er i høj grad afhængig af folks alder, fortæller Christian Albrekt Larsen, professor i statskundskab på Aalborg Universitet.

For dem, der er over 50 år, ses Dannebrog som et samlende symbol hos ni ud af ti personer. Men flaget har ikke samme betydning hos de unge under 30 år. Her ser kun halvdelen flaget som et samlende symbol.

Det kan hænge sammen med, hvilken rolle Dannebrog har spillet under opvæksten, fortæller Christian Albrekt Larsen.

- De yngre er vokset op i et samfund, hvor flygtninge og indvandrerspørgsmålet fyldte en masse, da de begyndte at interessere sig for politik. I de ældre generationer har nogle referencer tilbage til 2. verdenskrig og kan huske det nationale flag som noget samlende, siger han.

På Aalborg Flagfabrik regner man ikke med, at salget stopper efter Dannebrogs 800-års fødselsdag lørdag den 15. juni. Alene i år regner man med at sælge over 2.000 flag.

Facebook
Twitter