Danske virksomheder mangler it-nørder: Inviterer de studerende ind, før de er færdige

Næsten 40 procent af de store virksomheder har svært ved at tiltrække it-specialister.

Der er mangel på it-hænder hos virksomheder landet over. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Scanpix)

Der er rift om it-medarbejderne på arbejdsmarkedet.

Ifølge Danmarks Statistik har knap 40 procent af landets store virksomheder svært ved at finde it-medarbejdere, og derfor forsøger private virksomheder i høj grad at lokke de studerende til, inden de er færdiguddannede.

Det kan ske ved at tilbyde de studerende praktik, studenterstillinger, studieprojekter i virksomhedsregi eller simpelthen at tage ud og lave gæsteforelæsninger på uddannelsesinstitutionerne for at vække deres interesse.

Alle de nævnte elementer benytter man sig af hos Aalborg-baserede Logimatic, der laver ingeniør- og softwareløsninger til industrivirksomheder.

- Vi er i en vækstperiode lige nu, og jo flere der ved, vi er i nærheden, jo flere kvalificerede ansøgere får vi at vælge imellem, fortæller technical lead hos Logimatic, Anders Kjærgaard Hansen.

Han vurderer, at virksomheden i dag har omkring syv medarbejdere, der på den ene eller anden måde har været i kontakt med Logimatic i løbet af deres studietid, inden de blev ansat.

Når virksomhederne er nødt til at være så tidligt ude i deres søgen efter egnede it-medarbejdere skyldes det blandt andet, at der uddannes for få inden for branchen.

Det mener studieleder for it-uddannelserne på University College Nordjylland (UCN), Jørgen Søgaard Jakobsen.

Han vurderer, at det vil være til gavn for både virksomhederne og de studerende, hvis man får lov at uddanne og optage flere end de 418, der i år er optaget på UCN.

- Når jeg taler med de netværk og de virksomheder, vi sidder med her, så vil der klart være mulighed for at uddanne flere inden for området, som vil kunne få job på det nordjyske it-marked, siger Jørgen Søgaard Jakobsen.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der beslutter, hvor mange der må optages på hver uddannelse, men de data de bruger til at vurdere, hvor stort behovet er, ligger ofte flere år tilbage.

Derfor kan det give mening at se på, hvordan optaget skal styres fremover, siger medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg Rasmus Prehn (S).

- Hvis man ikke er tilstrækkelig opmærksom på, hvad der kommer af nye behov, så kan det være, man skal lave en revurdering af den måde, som akkrediteringssystemet fungerer på, så man i højere grad tager højde for den vækst og udvikling, der er på it-området og får optaget nogle flere.