Lige nu blomstrer lyngen i Rebild Bakker midt i Himmerland.

Et lilla tæppe smyger sig op ad de grønne skråningerne, og det ser bragende flot ud.

Blomster er der til gengæld ikke mange af. Det siger kritikerne i hvert fald.

- Især nu, hvor lyngen blomstrer, synes jeg, det er smukt. Men jeg savner en del af den natur, der kunne være i et område som Rebild Bakker, siger en af dem, Anders Horsten.

Han er medlem af Dansk Ornitologisk Forenings hovedbestyrelse og arbejder desuden som biolog.

Problemet med Rebild Bakker er først og fremmest, at der er mange får, mener han.

- Udfordringen med får er, at de foretrækker at æde blomster, når de kommer ud i løbet af sommeren. Det betyder, at der er meget få blomster, der får lov at blomstre i Rebild Bakker.

- Dermed tager man også føde fra de insekter, sommerfugle og bier, som er afhængige af blomsternes pollen og nektar, siger Anders Horsten.

Får er som græsslåmaskiner

Rebild Bakker er blandt landets 15 mest besøgte naturområder.

Omkring 400.000 mennesker besøger hvert år stedet, som både er kendt for det smukke landskab, og som nationalt ikon for de mange danskere, der i løbet af 1800-tallet udvandrede til USA.

Da området i 1912 blev erhvervet af en gruppe dansk-amerikanere og overdraget til den danske stat, skete det på betingelse af, at Rebild Bakker, som førhen blev brugt til græsning af Rebild-bøndernes husdyr, skulle henligge i naturtilstand.

I dag hjælper får med at udføre den opgave ved at holde buske og nye træer i bund, så man bevarer det åbne, lyse landskab.

Men der er bedre alternativer til det, så man både kan bevare landskabet og samtidig lade blomsterne komme til, mener flere.

Udover Anders Horsten er også Rune Engelbreth Larsen, forfatter og foredragsholder samt medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening, skeptisk over for den naturpleje, som i dag foregår i Rebild Bakker.

Det gælder specielt fårene.

- Når man sætter dem ud, er det fordi man er bange for, at tingene gror til. Ligesom græsslåmaskiner er de gode til at sørge for, at det hele bliver bidt ned, siger han.

- Det betyder desværre også, at alting bliver meget ensformigt, og at der er meget færre fødekilder til insekter.

I stedet kunne man sætte heste og kvæg ud, mener Rune Engelbreth Larsen.

Forsker Camilla Fløjgaard, der arbejder med dansk biodiversitet og naturforvaltning ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, giver kritikerne ret i, at får kan være problematiske, hvis man ønsker at fremme vilde planter og insekter.

- Et af problemerne med får er, at de går meget selektivt efter blomster og urter. Specielt her i sommerperioden. Det kan gå meget hårdt ud over blomsterne på arealerne, siger hun.

Fattigt landskab fortæller historien

Faktisk hører fårene mere hjemme i bjerglandskaber i for eksempel Mellemøsten og Asien, fortæller Camilla Fløjgaard.

Større planteædere som køer og heste, der stammer fra urokser og vilde heste, er vi mere vant til.

Og de er også bedre for biodiversiteten, hvis man vel og mærke ikke sætter for mange ud ad gangen - og til gengæld lader dem gå ude hele året rundt, siger hun.

- Hvis man har en relativ lav tæthed af dyr, så er der om sommeren plads til, at tingene vil blomstre. Omvendt er dyrene sultne om vinteren, hvor de typisk vil æde af vedplante-opvækst, som man gerne vil prøve at holde nede på lysåbne arealer, siger hun.

Hos Naturstyrelsen, der står for naturplejen i Rebild Bakker, mener man ikke, at tingene er så enkle endda.

- Det er rigtigt, at vi skal passe på biodiversiteten i Rebild Bakker, og det gør vi også, siger skovrider i Naturstyrelsen Himmerland Bendt Egede Andersen.

- Men vi har også nogle andre målsætninger lige præcis her i Rebild Bakker. Rebild Bakker er jo et ikon over udvandrerhistorien. Det er foræret til staten af udvandrere, som gerne ville have et nationalt mindesmærke over det karrige landskab, som folk var nødt til at udvandre fra. Det var lige præcis lyngbakkerne, lyngen og heden.

- Derfor er det en væsentlig målsætning at passe på landskabet og den kulturhistorie, der knytter sig til det, her i Rebild Bakker.

Bendt Egede Andersen medgiver, at fårene er hårde ved blomsterne.

Til gengæld bliver der plads til andre ting, mener han.

- Her har vi blandt andet vendehals, myrearter og trehornede skarnbasser, som knytter sig til fåreekskrementer, siger Bendt Egede Andersen.

Han bemærker desuden, at Naturstyrelsen blot fem kilometer derfra har opkøbt et areal omkring Rise Skov, hvor der netop skal gå vilde heste, og at man også afprøver andre græsningsmetoder i Rebild Bakker.

Antallet af får er blevet skåret ned fra 200 til 150, og der er indgået aftaler om, at nogle af dem skal erstattes med kvæg og geder.

Kritikerne så dog gerne, at udviklingen gik hurtigere.

Rune Engelbreth Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening anerkender ikke argumentet om, at man er nødt til at værne om den kulturhistoriske betydning af Rebild Bakker.

- Kulturhistorien lider ikke nogen steder, siger han.

- Men vi lever i den værste biodiversitetskrise i millioner af år på den her planet. Så hvis man skulle prioritere, så skulle man naturligvis prioritere biodiversiteten, siger han.

Mange naturarealer med samme problem

Området i Rebild Bakker udgør 150 hektar og spiller i den store sammenhæng en mindre rolle, når det kommer til biodiversitet i Danmark.

Problemet er, at man kan sige det samme om rigtig mange andre områder, påpeger forsker Camilla Fløjgaard.

- Det er et eksempel på, hvad der foregår på rigtig mange naturarealer i Danmark. En lidt for intensiv naturpleje eller slet ingen naturpleje, er det, der er normen, og det er også en af årsagerne til, at det går så skidt for biodiversiteten, siger hun.

Derfor er det nødvendigt, at man lægger flere naturområder om. Og her skal man ikke være bange for at tage for store skridt, mener hun.

For selvom man tager fårene ud og erstatter dem med andre dyr, så vil tingene ikke forandre sig fra den ene dag til den anden.

- Det vil ske over meget lange tidsperioder, og der kan man jo holde øje, hvis der er ting, man er bange for i forhold til en specifik fredning af arealer, siger hun.

I Naturstyrelsen vil man dog ikke lave dramatiske omlægninger af Rebild Bakker, selvom man er i gang med at prøve nye ting af.

- Rebild Bakker er nationalt ikon. Det skal man ikke skalte og valte med, siger Bendt Egede Andersen.