Direktør: Bankkunder betaler for nedslidtes farvel til arbejdet

En særskat på bankerne vil kunne medfinansiere den kommende tilbagetrækningsreform, mener Socialdemokratiet.

'Der er en risiko for, at kunderne direkte kommer til at betale højere gebyrer - eller også at de som aktionærer får mindre i afkast,' påpeger bankdirektør Lasse Nyby.

Kunderne kommer til at betale, hvis bankerne bliver pålagt en særlig skat, der skal betale for de ekstra udgifter til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Det siger direktør i Spar Nord Lasse Nyby.

Socialdemokratiet har nemlig foreslået en special skat, som kun rammer bankerne. Det vil være med til at finansiere den tilbagetrækningsreform, som regeringen forventes at forhandle på plads til næste år.

Lasse Nyby og hans kollega i Ringkøbing Landbobank, John Fisker, gør i dagens udgave af dagbladet Børsen opmærksom på det de mener er uheldigt i særskatten.

- Skal man have finansieret en tilbagetrækningsreform til tidligt nedslidte lønmodtagere - hvad jeg har stor sympati for - så bør man gøre det via finansloven og ikke ved at udskrive en særskat til en gruppe af bestemte virksomheder, siger Lasse Nyby til DR Nordjylland.

Forslagsstillerne mener ellers, at den målrettede sær-finansiering ikke vil ramme hr. og fru Danmark - men der tager de fejl, siger Lasse Nyby.

- Der er en risiko for, at kunderne direkte kommer til at betale højere gebyrer - eller også at de indirekte - som aktionærer - får mindre i afkast, påpeger Lasse Nyby.

Bankekspert på Aalborg Universitet, Lars Krull, giver ham ret.

- Dig og mig kommer til at betale regningen - både direkte og indirekte. Direkte, fordi det bliver dyrere at bruge bankerne, og indirekte, fordi bankerne får sværere ved at støtte vækst, innovation og udvikling.

Kun kunderne til at betale

Det er ikke lykkedes Børsen at få kommentarer fra andre banker. De henviser alle til deres interesseorganisation, Finans Danmark.

Administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, skriver i en mail til Børsen, at en særskat alt andet lige vil gøre det vanskeligere for bankerne at udføre deres kerneopgave: At låne penge ud til danskerne og virksomhederne og på den måde være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

- I sidste ende er der kun kunderne til at betale regningen, påpeger han til Børsen.

Når bankerne tænkes pålagt en særskat på samlet 1,5 milliarder kroner om året - begyndende i 2020 - så skyldes det angiveligt, at nogle banker har brudt 'samfundskontrakten' ved at være eksempelvis involveret i sager om hvidvask.

- Vi er bestemt villige til at bidrage til samfundet - men det er ikke okay at straffe en hel branche, fordi nogle i branchen har overtrådt reglerne. Så putter man en ekstra sten i rygsækken på banker, der i forvejen er pressede på indtjeningen af negative renter og udgifter til implementering af regler, lovgivning, sikkerhed og meget andet, siger Lasse Nyby.

Finansordfører: Bankerne kan finde pengene andre steder

Socialdemokraternes finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til DR Nordjylland, at afgiften for ham og Socialdemokratiet mere handler om, at bankerne har råd til at løfte et større ansvar for fællesskabet.

- Eksempelvis opnåede Spar Nord i 2018 et resultat på 920 millioner kroner efter skat. De udbetalte 432 millioner kroner til aktionærerne, så man kan vist roligt konkludere, at der er andre steder end kunderne, hvor man kan omvælte den her regning.

Bankdirektør Lasse Nyby afviser, at en samlet særskat på 1,5 milliarder er en overskuelig udgift set i lyset af bankernes samlede indtjeninger.

- Sammenligner man forrentninger af egenkapital, så ligger banker faktisk i den tunge ende. Det er grunden til, at bankernes aktiekurser er faldet over de seneste år. Investorerne synes simpelthen, at bankerne tjener for lidt sammenlignet med eksempelvis industrivirksomheder og medicinalvirksomheder, siger Lasse Nyby.